I første halvdel af 1800-tallet begyndte særlige gæster som malere, forfattere, topografer og naturvidenskabsfolk at besøge de nordjyske kyster, som de så som en fremmed og barsk del af Danmark. I anden halvdel af 1800-tallet kom frisk luft og havbade på mode, og den velhavende del af befolkningen begyndte at tage på landet om sommeren. Sommergæsterne indlogerede sig ofte privat i lejede værelser, og mange steder blev der indrettet pensionater og bygget hoteller. Hotellerne havde badehuse på stranden, og fra 1920’erne blev det også almindeligt, at private fik eget badehus, hvor man kunne spise og klæde om.
Omkring år 1900 begyndte borgerskabet at bygge egne sommerhuse i form af store villaer, der ofte lå spektakulært på klitterne med en flot udsigt. Mere uplanlagte sommerhusområder med små spartanske huse begyndte at skyde op fra 1920’erne.
De første vandrerhjem i Hjørring Kommune blev bygget i begyndelsen af 1930’erne. Vandrerhjemmene henvendte sig især til gående og cyklende weekendturister, fx fra Aalborg. I slutningen af 1930’erne blev de første egentlige teltpladser etableret i Blokhus.
Langs kysten fandt det største boom i sommerhusbyggerierne sted fra 1960’erne og frem. I dag er vestkysten præget af store sammenhængende sommerhusområder afbrudt af byer og større fredede områder. Mange af helårshusene i Løkken og Tversted er desuden købt op og fungerer som sommerhuse.
