Hirtshals Havn

De lyseblå trækuttere i Hirtshals Havn driver ofte fiskeri efter jomfruhummere eller blandet konsumfisk.
.
Det norske rederi Fjord Line, der i 2008 skiftede ankomsthavn fra Hanstholm til Hirtshals, besejler fire destinationer i Norge: Langesund, Kristiansand, Stavanger og Bergen.
.
Hirtshals Havn
.

Artikelstart

Hirtshals Havn er i dag et af de største erhvervsområder i Hjørring Kommune og en central drivkraft i den lokale erhvervsudvikling. Siden 2001 har havnen været ejet af Hirtshals Kommune og fra 2007 af Hjørring Kommune.

Havnen, der stod klar i 1929, var oprindelig en fiskerihavn, hvor også mange udenlandske fiskerfartøjer landede deres fangst. Der blev etableret egentlig fiskeindustri på havnen, som voksede og blev udvidet flere gange. I 1937 åbnede den første færgerute mellem Hirtshals og Norge. Efter 2. Verdenskrig kom der igen gang i både transportdelen og fiskeriet med tilhørende industrier indtil 1980’erne, hvor fiskeriets krise ramte Hirtshals. I 1990’erne og især i det nye årtusind er der igen sket udvidelser, nye tiltag og millioninvesteringer, og i 2015 var Hirtshals Havn en af Danmarks største erhvervshavne. Havnen rummer aktiviteter inden for fiskeri, transport, maritim industri og offshoreservice.

På landsiden er Hirtshals Havn direkte forbundet med både motorvej E39 og jernbanen til Hjørring. Med sin geografiske placering er den et naturligt omdrejningspunkt for godstrafik med containere mellem Norge og det europæiske kontinent samt mellem landene omkring Nordsøen og Baltikum. Samtidig benytter omkring en kvart mio. mennesker hvert år havnen til persontransport.

Fiskeriet, som er centreret omkring konsumfiskeri, udgør stadig en betydelig del af havnens aktiviteter, idet værdien af de landede fiskemængder årligt løber op i 500-700 mio. kr. Cirka. 130 mio. kr. af fiskeomsætningen går over fiskeauktionen i Hirtshals. Der ligger ca. 75 virksomheder inden for fiskeindustri, maritim industri, offshoreservice og transportvirksomhed på og i tilknytning til havneområdet. De beskæftiger tilsammen mere end 2.200 mennesker. Den samlede årlige omsætning hos virksomhederne på Hirtshals Havn udgør omkring 3,8 mia. kr. Hertil kommer omsætningen hos de færger og rutebåde, der besejler havnen.

Havnens samlede kajlængde er på 4,5 km, og vandarealet er på 465.000 m2. I perioden 2015-16 gennemfører Hirtshals Havn en landudvidelse på 250.000 m2, som rummer opmarcharealer til godstrafik samt erhvervsarealer til maritim industri på 190.000 m2. Hermed bliver havnens samlede landareal på 1.350.000 m2. De næste udvidelser af Hirtshals Havn forventes tidligst at blive realiseret i perioden frem mod 2025, men også havnens eksisterende vision for 2020’erne har som mål fortsat at være en innovativ drivkraft i udviklingen.

Hirtshals Havn er en travl færgehavn med færger til Norge, Færøerne og Island. Afhængig af sæsonen er der mellem seks og ni daglige afgange til forskellige destinationer i Norge. Det er rederierne Color Line og Fjord Line, der besejler fem norske destinationer. Meget af færgetrafikken er transittrafik til Mellem- og Sydeuropa, og Hirtshals er et vigtigt knudepunkt for færgetrafikken til Island og Færøerne, hvor der er hhv. en og to ugentlige afgange. Color Line beskæftiger ca. 75 medarbejdere i Hirtshals, Fjord Line ca. 60. Hovedparten af færgetrafikkens rederier er baseret i Norge, og der er derfor relativt få beskæftigede i Hirtshals. Færgetrafikkens havneafgifter er af stor betydning for Hirtshals Havn, som også rummer servicevirksomheder, der istandsætter og ombygger skibe mv. til offshoreaktiviteter.

Fiskeri

Selv om Hirtshals, målt på værdien af landede fisk, er en af landets største fiskerihavne, udgør fiskerne i dag kun en lille del af byens befolkning. Hirtshals’ fiskerflåde er under stadig forandring, og antallet og størrelsen af de hjemmehørende fartøjer afspejler livsvilkårene for fiskerne.

I dag rummer fiskerflåden i Hirtshals et par af de største fartøjer i landet: kombinerede not- og trawlbåde, der udelukkende fanger pelagiske fisk (hovedsagelig sild og makrel). Besætningen består for en stor del af herboende færinger. Man arbejder ofte med to skiftende besætninger, således at fravær fra hjemmet ikke er konstant året rundt. Den kristne forsamling Malta i Hirtshals (indviet som sømandshjem for færøske fiskere i 1984) er for mange af færingerne rammen om socialt samvær. Samme funktion havde Den Svenske Sømandskirke (indviet 1955) i byen for de mange svenske fiskere, der i 1950’erne og 1960’erne landede sild i Hirtshals.

Havnen rummer også et stort antal joller, dvs. enmandsbetjente småbåde, samt et mindre antal af de traditionelle lyseblå trækuttere med 2-3 mands besætninger. Jollefiskerne, der i dag udgør en væsentlig del af fiskerbefolkningen i Hirtshals, fisker med garn efter rødspætter og torsk og pilker efter torsk. Både joller og kuttere er bemandet med lokale fiskere, som kan komme hjem til familien hver dag. Jollerne er udrustet med moderne udstyr, der gør dem til små effektive enheder på deres felt. Da prisen på frisk, dagfanget fisk er høj, kan jollefiskeren som regel have et rimeligt udkomme. Dette sammenholdt med muligheden for at leve et »normalt« liv med venner og familie gør jollefiskertilværelsen til et attraktivt alternativ til det mere krævende job på et af de større fartøjer.

Videre læsning

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked