Hærens Materiel Kommando, 1974. Af . Begrænset anvendelse

1970-2007 i Hjørring Kommune

Hirtshals Fiskeauktion blev i 2005 tilknyttet Fisketerminal Hirtshals, der er en moderne bygning til sortering, omsætning og formidling af fisk. Her er en auktion i gang med eftersyn af diverse fisk.
.

Artikelstart

Som det øvrige Danmark gennemgik også Hjørring Kommune betydelige samfundsmæssige forandringer i perioden efter 1970. Disse forandringer indebar ikke mindst demografiske forskydninger mellem land og by samt ændringer i forhold til erhvervslivet og den offentlige sektor med en fortsat udbygning af velfærdsstaten.

Administrative forhold

Som led i Kommunalreformen i 1970 blev en række landkommuner nedlagt, og nye kommuner etableret i det område, der i dag udgør Hjørring Kommune, nemlig Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå Kommuner. Det medførte, at der blev bygget nye rådhuse i Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal. Samme år blev Hjørring Amt nedlagt, og administrationen flyttet til Aalborg, hjemsted for det nyoprettede Nordjyllands Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hjørring Kommunes indbyggertal steg kraftigt i begyndelsen af 1970’erne, fra 63.229 indbyggere i 1970 til 67.868 indbyggere i 1980, dvs. en stigning på 7,3 %. Væksten skyldtes primært tilflytning, og årsagen skal søges i en betydelig erhvervsudvikling. Befolkningstallet toppede i 1998 med 68.649 indbyggere, hvorefter det faldt i de efterfølgende år til 67.480 indbyggere i 2006.

Hjørring Kommunes udvikling afspejler sig tydeligere i Hjørrings udvikling, da det primært var her, væksten fandt sted i begyndelsen af 1970’erne. I 1970 var der 19.692 indbyggere i Hjørring (med forstæder), og i 1981 var det tal steget til 23.669 indbyggere, dvs. en stigning på 20 %. Også her stagnerede indbyggertallet efterfølgende, og i 2006 lå befolkningstallet på 24.752, hvilket var en stigning i forhold til kommunens samlede og faldende indbyggertal. I denne periode var der bl.a. en stor stigning i antallet af ældre. I den gamle Hjørring Kommune, der eksisterede 1970-2006, var 1.611 personer i 1970 ældre end 75 år, mens tallet blot ti år efter var steget til 2.191.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Erhvervsudvikling og infrastruktur

Erhvervsfordelingen 1976-2006 i Hjørring Kommune.

.

I 1971 flyttede Hærens Materielkommando (HMAK), der bl.a. havde ansvaret for eftersyn, vedligeholdelse og modificering af hærens materiel, til Hjørring. Her er arbejdere i skytsværkstedet i gang med renovering af en 155 mm haubits M/109. Foto fra 1974.

.

Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber i 1973 medvirkede til omfattende strukturrationaliseringer i landbrug og fiskeri, hvor der i slutningen af perioden var langt færre bedrifter og fartøjer end tidligere. Til eksempel kan nævnes, at antallet af landbrugsbedrifter i perioden 1982 til 1990 blev næsten halveret fra 2.602 til 1.390, og at antallet af fiskerfartøjer i Hirtshals, Løkken og Lønstrup faldt fra i alt 160 i 1997 til 102 i 2007. Der kom andre arbejdspladser til kommunen i forbindelse med den fortsatte opbygning af velfærdsstaten og bestræbelser på fortsat egnsudvikling. I 1971 flyttede Hærens Materielkommando fra København til Hjørring, social- og sundhedssektoren voksede, og der kom flere store virksomheder til kommunen. Eksempelvis havde Lee Cooper dansk hovedsæde i Hjørring og beskæftigede i 1970’erne som byens største private virksomhed 600 ansatte.

Perioden var præget af en øget internationalisering og ny global konkurrence for industrien med øget effektivisering af produktionen og virksomhedslukninger til følge. Hjørring Kommune mistede således 1.927 arbejdspladser i perioden 2000-06 som følge af udflytning af produktionen, fx lukkede Nestlés mælkekondenseringsfabrik i 2002 og Kelsen-Biscas kiksefabrik i 2004. Der fandt samtidig en fortsat forskydning sted mod serviceerhverv, herunder særlig turisme og offentlig service.

Omstruktureringen af beskæftigelsen i Hjørring Kommune ligner på flere måder udviklingen i resten af landet. Andelen af beskæftigede i de primære erhverv, landbrug og fiskeri, faldt med 62 % fra 1976 til 2006 (svarende til ca. 3.500 arbejdspladser) i sammenhæng med den fortsatte mekanisering og effektivisering af erhvervene. Beskæftigelsen i industrien var samlet set også faldende i perioden med et tab på ca. 600 arbejdspladser (svarende til ca. 11,5 %), så andelen i 2006 udgjorde 13,5 % af alle beskæftigede, men tilbagegangen i antallet af industriarbejdspladser var forholdsmæssigt mindre i kommunen end i landet som helhed (ca. 20 %).

Beskæftigelsen inden for transport samt bygge- og anlægsområdet var derimod stigende i Hjørring Kommune med ca. 600 arbejdspladser, og væksten var væsentligt større end i hele landet, nemlig en stigning på 14 % mod ca. 1,7 %. Udviklingen 1976- 2006 er i øvrigt kendetegnet ved, at en øget andel af beskæftigelsen er inden for handel, service og de vidensintensive erhverv, som steg fra 49,7 % til 64,7 % (svarende til ca. 11.300 arbejdspladser). Stigningen bringer dog ikke Hjørring Kommune på niveau med landet som helhed, hvor andelen voksede fra 55,4 % i 1970 til 69,1 % i 2006.

Erhvervsfordelingen understreger, at den tilflyttede arbejdskraft i begyndelsen af 1970’erne primært gik til administrations- og servicefagene, bl.a. i kraft af Hærens Materielkommando, men også til den fortsatte udbygning af velfærdsstaten inden for social- og sundheds- og uddannelsesområdet.

En væsentlig del af erhvervsudviklingen fandt sted i Hjørring, men også andre byer oplevede fremgang i 1970’erne. Havnen i Hirtshals er siden 1966 en af landets største fiskerihavne, og det afspejler sig i erhvervsfordelingen i 1970, hvor 21 % var beskæftiget inden for fiskeri og landbrug mod 2 % i Hjørring. Hirtshals var administrationscenter for den nu nedlagte Hirtshals Kommune 1970-2006. I 1979 blev Nordsøcentret grundlagt i Hirtshals, og i 2005 blev auktionshallen Fisketerminal Hirtshals indviet. I Vrå åbnede slagteriet Danish Meat Company i 2006 (konkurs 2015).

Infrastrukturen blev fremmet med indvielsen i 1976 af Sindal Flyveplads, og i 1990 vedtog Folketinget at udbygge vejnettet i Vendsyssel. Motorvejsnettet i Vendsyssel blev indviet i etaper fra 1996. Hjørring og Hirtshals blev endeligt forbundet med Nordjyske Motorvej (E45) i hhv. 2002 og 2004.

Mere om bebyggelse, erhverv, færdsel og infrastruktur i kommunen

Politik

Valgplakat fra kommunalvalget i Hjørring Kommune i 2005 for Knud Størup, der stillede op for Lokallisten. Knud Størup var borgmester i Hirtshals Kommune i 28 år og beklædte posten til kommunens nedlæggelse i 2006.

.

Den daværende Hjørring Kommune var politisk domineret af de to store partier Venstre og Socialdemokratiet, der hver havde borgmesterposten i to længere perioder, Venstre 1974-90 og Socialdemokratiet 1990-2007, mens Det Konservative Folkeparti besad posten i årene 1970-74.

Sindal Kommune var meget decentral i sin struktur, hvilket særligt viste sig ved, at der også i slutningen af perioden var 7-klassede skoler med fritidsordning samt daginstitutioner i Sindal, Mosbjerg, Lendum, Astrup, Lørslev og Hørmested. Partiet Venstre havde borgmesterposten fra 1974 til 2007. I Hirtshals Kommune havde Borgerlisten i Hirtshals borgmesterposten uafbrudt siden Kommunalreformen i 1970 til udgangen af 2006, først ved Jacob Olesen 1970-78 og siden ved Knud Størup, der varetog borgmesterposten i 28 år fra 1978 til 2006. I Løkken- Vrå Kommune leverede en række fælleslister borgmesteren siden 1970.

Som led i Strukturreformen i 2007 blev det besluttet at samle de daværende fire kommuner og etablere den nye Hjørring Kommune. Byrådet, der var valgt i 2005, fungerede som sammenlægningsudvalg for den nye kommune med socialdemokraten Finn Gert Olesen som formand og første borgmester fra d. 1. januar 2007.

Ved valgene til Folketinget i perioden 1971-2005 fulgte stemmeafgivningen i Hjørringkredsen, der omfattede de daværende kommuner Hjørring, Sindal og Hirtshals (men ikke Løkken-Vrå), generelt de politiske tendenser på landsplan, dog med nogle afvigelser. Ved de fleste valg har partiet Venstre således opnået en væsentlig større stemmeandel i Hjørringkredsen end i landet som helhed, mens Socialdemokratiet indtil valget i 1987 lå lidt under og siden lidt over landsresultaterne. Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har gennem årene haft mindre udsving sammenlignet med resultaterne for landet som helhed, mens der har været en tendens til, at Socialistisk Folkeparti og mere venstreorienterede partier har ligget lavere. Kristeligt Folkeparti, Fremskridtspartiet og senere Dansk Folkeparti har ligget noget højere i stemmeandele end på landsplan.

Ved afstemningen i 1972 om Danmarks tilslutning til De Europæiske Fællesskaber var vælgere i Hjørringkredsen generelt mere positive end befolkningen som helhed, idet 69,4 % stemte ja, og 30,6 % stemte nej mod hhv. 63,3 % ja og 36,7 % nej på landsplan. Denne tendens til en mere positiv tilgang til EF og senere EU har ligeledes vist sig ved efterfølgende folkeafstemninger om det europæiske samarbejde.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om Historie i Hjørring Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1970-2007