Til de ældre romanske kirker i Hjørring Kommune er der overvejende brugt granitkvadre, mens klosterkirkerne i Børglum og Vrejlev er påbegyndt i granit og videreført i tegl. Af særlig arkitektonisk interesse er den såkaldte vendsysselske gruppe af senromanske teglstenskirker fra ca. år 1200. Gruppen, der kendetegnes af liséninddelte murflader kronet af buefriser, har formentlig hentet sin inspiration direkte fra klosterkirken i Børglum. Kirkerne i Mygdal, Tolne og Hjørring knytter sig til denne gruppe, ligesom også Mårup Kirke, der blev nedtaget i årene 2008-15, er tilskrevet gruppen.
I Hjørring udgør de tre middelalderkirker, Sankt Catharinæ, Sankt Hans og Sankt Olai Kirker, et usædvanlig velbevaret tætliggende kirkelandskab. I Sankt Olai er der fundet grave af ældre dato end den nuværende bygning fra midten af 1100-tallet, og et jordstampet gulv stammer muligvis fra en trækirke. Sankt Catharinæ, der i dag er Hjørrings hovedkirke, ligger tæt på byens gamle torv. Den består i sin kerne af en romansk teglstenskirke med østkor, hvis nærmere udformning kun kendes i meget begrænset omfang. Krumhugne kvadre i kirkemuren og rester af en profileret sokkel antyder dog, at kirken oprindelig var udformet omtrent som nabokirken Sankt Hans. I sengotisk tid (1400-1550) blev kirken overhvælvet og kraftigt udbygget med tårn, sydkapel, sydvendt våbenhus (nedrevet 1829) og sakristi på nordsiden; desuden blev apsis fuldstændig ombygget. De svungne gavle fra slutningen af 1700-tallet er tilføjet, efter at en brand hærgede byen og dele af kirken. Kirkens nuværende fremtoning er dog først og fremmest præget af en omfattende udbygning i 1926, hvor Harald Lønborg-Jensen gav kirken en nord-syd-gående orientering, idet koret blev indrettet i det tidligere sydkapel. I det gamle kor, der nu er reduceret til sideskib, hænger på østvæggen en af kirkens ældste genstande, det tidligere korbuekrucifiks i unggotisk stil fra ca. 1275. Altertavlen i bruskbarok er fra 1651-52; prædikestolen fra 1926 er tegnet af Lønborg-Jensen.
Syd for Lønstrup og tæt på klinten ligger resterne af den romanske Mårup Kirke. Den var kirke i Mårup Sogn indtil 1928, hvor en ny kirke blev bygget i Lønstrup, men den gamle kirke fik lov at stå. I 2008 var kystskrænten dog blot få meter fra kirken, og en del af kirkegården var allerede styrtet i havet. Derfor valgte man at nedtage kirken.
Nedtagningen blev omhyggeligt dokumenteret og gav ny viden om både bygningen af Mårup Kirke og af romanske kirker i almindelighed. Ved at datere egetræ fra kirkens norddør og vinterafdækninger i murværket kunne bygningsarkæologer fastslå, at kirken var opført 1200-04. Byggematerialet var kampesten og tegl, og detaljer i arkitekturen vidner om et overraskende fornemt byggeri. Omkring år 1500 blev kirken udvidet med et tårn mod vest og et våbenhus mod syd. Som noget ganske særligt blev koret forlænget med et sakristi mod øst. Desuden fandt man grave, som var ældre end stenkirken, hvilket tyder på, at der før opførelsen af denne har ligget en trækirke på stedet.
Den kullede (tårnløse) Bjergby Kirke ligger på en bakketop ved en oldtidshøj, hvor klokkestablen står. Kirken er en malerisk repræsentant for Hjørring Kommunes kvaderstenskirker. Kor og skib stammer fra romansk tid, mens våbenhuset er yngre. Vestgavlen er fra 1781. Over kirkens oprindelige indgange ses figurprydede tympana (døroverliggere), og på sydmuren ses et ansigt i højt relief. I kirken findes en romansk alterbordsforside af eg, som ligner et ufærdigt gyldent alter. Af andre middelalderlige inventarstykker findes der i Ugilt, Mosbjerg, Tårs og Jelstrup Kirker en række næsten ens døbefonte.
Læs videre om