Kirker i Hjørring Kommune

Til de ældre romanske kirker i Hjørring Kommune er der overvejende brugt granitkvadre, mens klosterkirkerne i Børglum og Vrejlev er påbegyndt i granit og videreført i tegl. Af særlig arkitektonisk interesse er den såkaldte vendsysselske gruppe af senromanske teglstenskirker fra ca. år 1200. Gruppen, der kendetegnes af liséninddelte murflader kronet af buefriser, har formentlig hentet sin inspiration direkte fra klosterkirken i Børglum. Kirkerne i Mygdal, Tolne og Hjørring knytter sig til denne gruppe, ligesom også Mårup Kirke, der blev nedtaget i årene 2008-15, er tilskrevet gruppen.

I Hjørring udgør de tre middelalderkirker, Sankt Catharinæ, Sankt Hans og Sankt Olai Kirker, et usædvanlig velbevaret tætliggende kirkelandskab. I Sankt Olai er der fundet grave af ældre dato end den nuværende bygning fra midten af 1100-tallet, og et jordstampet gulv stammer muligvis fra en trækirke. Sankt Catharinæ, der i dag er Hjørrings hovedkirke, ligger tæt på byens gamle torv. Den består i sin kerne af en romansk teglstenskirke med østkor, hvis nærmere udformning kun kendes i meget begrænset omfang. Krumhugne kvadre i kirkemuren og rester af en profileret sokkel antyder dog, at kirken oprindelig var udformet omtrent som nabokirken Sankt Hans. I sengotisk tid (1400-1550) blev kirken overhvælvet og kraftigt udbygget med tårn, sydkapel, sydvendt våbenhus (nedrevet 1829) og sakristi på nordsiden; desuden blev apsis fuldstændig ombygget. De svungne gavle fra slutningen af 1700-tallet er tilføjet, efter at en brand hærgede byen og dele af kirken. Kirkens nuværende fremtoning er dog først og fremmest præget af en omfattende udbygning i 1926, hvor Harald Lønborg-Jensen gav kirken en nord-syd-gående orientering, idet koret blev indrettet i det tidligere sydkapel. I det gamle kor, der nu er reduceret til sideskib, hænger på østvæggen en af kirkens ældste genstande, det tidligere korbuekrucifiks i unggotisk stil fra ca. 1275. Altertavlen i bruskbarok er fra 1651-52; prædikestolen fra 1926 er tegnet af Lønborg-Jensen.

Syd for Lønstrup og tæt på klinten ligger resterne af den romanske Mårup Kirke. Den var kirke i Mårup Sogn indtil 1928, hvor en ny kirke blev bygget i Lønstrup, men den gamle kirke fik lov at stå. I 2008 var kystskrænten dog blot få meter fra kirken, og en del af kirkegården var allerede styrtet i havet. Derfor valgte man at nedtage kirken.

Nedtagningen blev omhyggeligt dokumenteret og gav ny viden om både bygningen af Mårup Kirke og af romanske kirker i almindelighed. Ved at datere egetræ fra kirkens norddør og vinterafdækninger i murværket kunne bygningsarkæologer fastslå, at kirken var opført 1200-04. Byggematerialet var kampesten og tegl, og detaljer i arkitekturen vidner om et overraskende fornemt byggeri. Omkring år 1500 blev kirken udvidet med et tårn mod vest og et våbenhus mod syd. Som noget ganske særligt blev koret forlænget med et sakristi mod øst. Desuden fandt man grave, som var ældre end stenkirken, hvilket tyder på, at der før opførelsen af denne har ligget en trækirke på stedet.

Den kullede (tårnløse) Bjergby Kirke ligger på en bakketop ved en oldtidshøj, hvor klokkestablen står. Kirken er en malerisk repræsentant for Hjørring Kommunes kvaderstenskirker. Kor og skib stammer fra romansk tid, mens våbenhuset er yngre. Vestgavlen er fra 1781. Over kirkens oprindelige indgange ses figurprydede tympana (døroverliggere), og på sydmuren ses et ansigt i højt relief. I kirken findes en romansk alterbordsforside af eg, som ligner et ufærdigt gyldent alter. Af andre middelalderlige inventarstykker findes der i Ugilt, Mosbjerg, Tårs og Jelstrup Kirker en række næsten ens døbefonte.

Læs videre om

• Vrejlevkloster Kirke
• Børglumkloster Kirke
• Tårs Kirke

Gotikken er i Hjørring Kommune fortrinsvis repræsenteret i en række tilbygninger til romanske kirker i de mere velstående sogne, da kun Asdal Kirke er en gotisk nybygning. Det var især vesttårne og våbenhuse, der blev tilføjet, hvorimod der kun findes få sakristier og kapeller i og omkring Hjørring. Indbygning af hvælv er ikke særlig udbredt, idet kun en mindre gruppe kirker i kommunens sydlige del og i Hjørring er overhvælvede. Blandt eksemplerne på en romansk kirke med en sengotisk tilbygning er Skallerup Kirke, hvor det krydshvælvede våbenhus mod syd er tilføjet. At den gotiske påvirkning i kirkelandskabet er beskeden i Vendsyssel i almindelighed og i Hjørring Kommune i særdeleshed, kan skyldes sandflugten og muligvis også mindre velstand på egnen i senmiddelalderen.

Der er bevaret flere gotiske kalkmalerier i kirkerne. I Sankt Hans Kirke ses på skibets nordvæg et velbevaret unggotisk kalkmaleri fra 1300-tallets midte, der forestiller Sankt Christoffer med Jesusbarnet. I Vrå Kirke er der i koret og skibet bevaret store dele af en bemærkelsesværdig sengotisk kalkmaleriudsmykning fra ca. 1510-25. Malerierne, der tilskrives det såkaldte Sæbyværksted, er i korhvælvet bevaret i fuldt omfang. Her ses bl.a. en dommedagsscene og en usædvanlig fremstilling af et dødsleje. Forlægget for det sidste motiv stammer sikkert fra en udgave af det populære senmiddelalderlige trøsteskrift Ars moriendi (kunsten at dø). Af skibets kalkmalerier er der på nordvæggen bevaret en udsmykning med scener fra Kristi lidelseshistorie, indsat i medaljoner. I rankeværket mellem disse billeder ses bl.a. en lutspillende gris.

I tiden mellem 1500 og 1800, hvor sandflugten tog til i Vendsyssel, er kirkebyggeriet begrænset. I 1640’erne blev den da faldefærdige Lendum Kirke, som var opført i 1300-tallet, overtaget af Knud Rodsteen fra herregården Lengsholm. Han gennemførte en omfattende restaurering, og kirken fremstår derfor i sin nuværende skikkelse hovedsagelig som en teglstenskirke fra renæssancen.

I denne periode blev der tilføjet adskilligt interiør til de eksisterende kirker, ikke mindst takket være egnens herregårdsejere. I Horne Kirke blev der i 1589 opstillet en prædikestol, hvis vigtigste udsmykning udgøres af et Luthercitat, der er anført på latin. Her formanes præsten om sine embedspligter: »En god præst skal gøre disse tre ting: Stige op på prædikestolen, sige noget og gå ned af stolen igen«. I Hørmested Kirke, der oprindelig var gravkapel for ejerne af herregården Høgholt, er altertavlen fra 1591 skænket af Karen Banner til Høgholt, mens et oprindeligt herskabspulpitur fra 1700-tallets begyndelse og den fornemme smedejernsalterskranke skyldes senere ejere af Høgholt. I Mygdal Kirke blev der i et renæssancekapel bygget for ejerne af herregården Odden lagt en imponerende figurgravsten over Christoffer Lunge (Dyre) til Odden og hans hustru, Karen Jørgensdatter (Juel), mens altertavlen fra 1595 er skænket af parrets søn og svigerdatter.

I 1900-tallet blev der opført 12 kirker i Hjørring Kommune, hvoraf tre erstattede middelalderkirker. Rubjerg Kirke fra 1904 af K. Varming blev bygget i næsten samme form som den nedrevne kirke og med genbrug af materialer; Lyngby Kirke fra 1914 af Frederik Carl Harboe erstattede en middelalderkirke, der blev revet ned i 1913, idet havskrænten lå 20 m fra kirkegården; og Lønstrup Kirke fra 1928 af Valdemar Schmidt og Charles Jensen blev bygget i stedet for den ligeledes truede Mårup Kirke. I 1900-tallet fandt den moderne kunst for alvor plads i kirkeinteriøret i Hjørring Kommune med de ekspressive fortolkninger af klassiske motiver i Vrensted Kirke fra 1918 af Niels Larsen Stevns. Siden midten af 1900-tallet har dansk kirkekunst oplevet en opblomstring af udsmykninger, der i kirkerne i Hjørring Kommune bl.a. kan ses i Vennebjerg Kirke, hvor den lokale maler Svend Engelund har malet alterbilledet Jesu vandring på Genesaret Sø, 1983-84. I Bjergby Kirke har en anden lokal kunstner, Niels Helledie, udformet et krucifiks med udskiftelige bånd i de liturgiske farver.

Den yngste kirke i Hjørring Kommune er Emmersbæk Kirke fra 1983, som er bygget af arkitektfirmaet Friis & Moltke A/S. Kirkens blanke facader af røde og flammede teglsten domineres af store, homogene flader, der på korets østfacade dog er brudt af et vindue med glasmosaikker i form af et stort latinsk kors. Særlig betonet er det hævede korparti i øst, der på effektfuld vis belyses gennem et ovenlysvindue. Kirkesalen flankeres af fløje, der indeholder præsteværelse, konfirmandstue, garderobe m.m. Kirken er udsmykket med en glasmosaik i et korsvindue bag ved alteret udført af Valdemar Foersom Hegndal.

Læs mere om Kultur i Hjørring Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Hjørring Kommune
• Religion og trossamfund i Hjørring Kommune
• Herregårde og voldsteder i Hjørring Kommune
• Børglumkloster
• Vrejlevkloster
• Kirkegårde i Hjørring Kommune

Se alle artikler om Kirker