Vrejlevkloster

Vrejlevkloster. Luftfoto fra nordøst. Vejen, der adskiller kirken fra herregårdsanlægget, er ført tværs gennem området, hvor fratergården tidligere lå.
.

Ca. 14 km øst for Børglumkloster ligger Vrejlevkloster. Den nære indbyrdes beliggenhed er ikke tilfældig, idet de to klostres historie er tæt forbundet. Begge tilhørte præmonstratenserordenen, hvis mandlige kannikker beboede Børglum, mens Vrejlev var ordenens eneste nonnekloster i Norden. Klostrenes ældste historie ligger hen i det uvisse; én teori er, at Vrejlev kan have været en forgænger for Børglum, hvortil kannikkerne i så fald flyttede i begyndelsen af 1200-tallet. Nonnekonventet menes oprettet i samme periode og kendes med sikkerhed fra 1253-54. Organisatorisk var Vrejlev underlagt Børglum som datterkloster, ligesom kannikker derfra fungerede som nonnernes præster og godsbestyrere (priorer). At der skulle have løbet en underjordisk tunnel mellem de to klostre, er dog en skrøne.

Da klosteret ved Reformationen blev underlagt kronen, fik de af nonnerne, der ønskede det, lov til at blive boende under kongelige godsforvaltere, hvilket nogle endnu gjorde i 1560. Stedet overgik i 1575 til privat eje og fortsatte som herregård, stadig under navnet Vrejlevkloster. Klosterkirken er i dag sognekirke i Vrejlev Sogn.

Klosteranlægget

Foruden kirken, der udgjorde nordfløjen i klosteranlægget, er der af Vrejlevkloster bevaret to bygninger fra klostertiden, som begge antages at være opført i senmiddelalderen. Den ene er den øst-vest-orienterede sydfløj, som ligger 40 m syd for kirken, og hvis nordmur rummer rester af en indbygget korsgang med spidsbuede åbninger. Den anden er en oprindelig fritliggende nord-syd-orienteret bygning placeret sydvest for det firfløjede anlæg. I det område, som i dag gennemskæres af en vej, lå den ca. 40 x 40 m store, lukkede klostergård, der foruden nord- og sydfløjen også var afgrænset af to smalle korsgangsfløje, som udgjorde hhv. anlæggets øst- og vestfløj. Ved en arkæologisk undersøgelse i 1984 blev der vest for den vestlige korsgang fundet bygningsrester, som måske stammer fra klosteranlæggets vestfløj. Det var dog ikke muligt at bestemme bygningens udstrækning og funktion.

Herregården Vrejlevklosters hovedbygning er indrettet i den fritliggende klosterbygning. Den var formentlig opført i to eller tre stokværk over en kælder fra anden halvdel af 1400-tallet. I 1700-tallet blev hovedbygningen bygget sammen med klosterets tidligere sydfløj, hvilket omdannede herregården til et vinkelbygget anlæg. Efter en brand i 1914, der raserede hovedbygningens søndre ende, opførte arkitekt Charles Jensen her en tårnlignende tilbygning, og der blev opført en mindre fløj mod vest. Den nuværende avlsgård er opført efter en brand i 1906 og siden ombygget.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre