Som i resten af Danmark er uddannelsesniveauet i Hjørring Kommune steget igennem de seneste 25 år. Gruppen af 30-34-årige, der kun har grundskoleuddannelsen, er fra 1991 til 2016 reduceret fra 34,6 % til 18,9 %, og flere har fået en erhvervsuddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse. Især kvinderne uddanner sig mere; i 2016 havde 28 % af kvinderne og 9,8 % af mændene taget en mellemlang videregående uddannelse, mens 5,8 % af kvinderne og 2,8 % af mændene havde taget en lang videregående uddannelse. Hvor andelen af mænd med en lang videregående uddannelse i 2016 var på niveau med 1991, var andelen af kvinder steget fra 2,3 % til 6 %.
Elev svejser på Halvorsminde Efterskole. Af Tao Lytzen/Trap Danmark, 2016.
Begrænset anvendelse
Uddannelse, sundhed og omsorg i Hjørring Kommune
Antal skoler og elever i Hjørring Kommune 1970/71-2014/15. Antallet af folkeskoler er væsentligt reduceret i perioden, mens private skoler og frie grundskolers antal og andel af elever samtidig er steget.
/UNDERVISNINGSMINISTERIETS SKOLEREGISTRE DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/HFUDD10 FOR DE PÅGÆLDENDE SKOLEÅR.
Licens:
Begrænset anvendelse
Uddannelse
Grundskoleuddannelse
Hjørring Kommune har gennemført flere runder med centraliseringer på skoleområdet, særlig i perioden efter kommunalvalget i 2009. I 2011 blev antallet af skoledistrikter reduceret fra 27 til ti, og syv skoler lukkede, og i 2015 blev antallet af skoledistrikter yderligere reduceret til seks, og fem skoler lukkede.
Samlingen af undervisningen på færre skoler og undervisningssteder har stået på gennem mange år. Efter Kommunalreformen i 1970 rummede de daværende fire kommuner i skoleåret 1970/71 i alt 33 skoler, og tallet er faldet støt siden (se tabel). I skoleåret 2014/15 var der i kommunen 10 skoler med i alt 20 undervisningssteder, og i skoleåret 2015/16 var det reduceret til seks skoler med i alt 14 forskellige undervisningssteder. Der er dermed tale om mere end en halvering i antallet af undervisningssteder fra 1970/71 til 2015/16. Denne udvikling hænger sammen med et faldende børnetal og med et politisk ønske om at opnå effektivisering og faglig udvikling i undervisningen. Samtidig med at der er blevet færre kommunale skoler, er antallet af privatskoler og frie grundskoler steget, så der i skoleåret 2014/15 var i alt seks private skoler, hvilket i skoleåret 2015/16 blev øget til ni. De to ældste private skoler, Hjørring Private Realskole (oprettet 1875) og Hjørring Ny Steinerskole (oprettet 1979), ligger i Hjørring, mens de øvrige ligger i mindre byer i landdistriktet og er oprettet i forbindelse med lukninger af kommuneskoler.
Forskydningen mellem offentlige og private skoler ses ved, at de private skolers andel af elever i perioden fra 1970/71 til 2014/15 er steget fra 1 % til 13 %. I takt med det faldende børnetal er det samlede antal elever samtidig reduceret med ca. 17 %. Udviklingen i Hjørring Kommune afspejler en generel tendens, idet andelen af elever i frie grundskoler på landsplan steg fra 5 % i 1970 til 15 % i 2013. Hjørring Kommune har i alt tre efterskoler: Horne Efterskole (oprettet som højskole 1891), Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole (oprettet 1903) og Tolne Efterskole (oprettet 1984 for unge med særlige behov).
Ungdomsuddannelse
Institutioner for ungdomsuddannelser har eksisteret i Hjørring siden anden halvdel af 1800-tallet, idet der i 1864 blev oprettet en teknisk skole, og i 1872 blev Hjørring Gymnasium grundlagt.
Hjørring Gymnasium og HF-Kursus udbyder almen studentereksamen (STX) og HF-eksamen; EUC Nord tilbyder højere handelseksamen (HHX), en højere teknisk eksamen (HTX) og fra 2015 en erhvervsuddannelse i kombination med en gymnasial uddannelse (EUX). De unges valg af ungdomsuddannelse følger landstendensen. Fra 2000 til 2014 faldt andelen af unge, der tog en erhvervsuddannelse, fra 23 % til 15 %, og tilsvarende steg andelen af unge, der valgte det almene gymnasium, fra 18 % til 26 %.
Videregående uddannelse
Befolkningens højeste gennemførte uddannelse i hhv. Hjørring Kommune og hele landet i 2016 (aldersgruppen 15-69 år). I forhold til resten af landet har relativt flere kun en grundskoleuddannelse, lidt flere har en erhvervsuddannelse, og lidt færre end befolkningen som helhed har gennemført en videregående uddannelse, særlig af længere varighed.
I perioden 1905-17 havde Hjørring et privat seminarium, mens Hjørring Seminarium blev oprettet i 1957 med en læreruddannelse. Siden 1961 har Hjørring Seminarium bl.a. åbnet en afdeling med børnehaveseminarium i 1971 og et fritidspædagogseminarium i 1978.I tilknytning til Regionshospital Nordjylland, der oprindelig blev opført som Hjørring Amts og Bys Sygehus i 1890, har der gennem årene været en sygeplejeskole. Siden 2008 har Hjørring Seminarium og Hjørring Sygeplejeskole hørt under professionshøjskolen University College Nordjylland (UCN).
På UCN’s afdeling i Hjørring uddannes foruden lærere, pædagoger og sygeplejersker bl.a. natur- og kulturformidlere, markedsføringsøkonomer og bygningskonstruktører. Desuden uddanner man på SOSU Nord Vendsyssel i Hjørring social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter og siden 2012 også ambulancebehandlere.VEU-center Nord udbyder arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) i Hjørring, og VUC&hf Nordjylland tilbyder almen voksen- og efteruddannelse i Hjørring og Hirtshals.
Sundhedsforhold
Middellevetid og voksenbefolkningens sundhed i Hjørring Kommune, Region Nordjylland og hele landet, 2013.
Danmarks Statistik - Statistikbanken.dk/HISBK og HISBR samt Danskernessundhed.dk.
Licens:
Begrænset anvendelse
De sundhedsrelaterede livsstilsforhold i Hjørring Kommune svarer stort set til forholdene i Region Nordjylland. Middellevetiden i kommunen var i perioden 2012-16 80,8 år, hvilket er på niveau med landet som helhed (80,4 år). I den forudgående tiårsperiode er middellevetiden i kommunen øget med 2,8 år, og beregninger viser, at middellevetiden i kommunen yderligere ville stige med mere end tre år, hvis dødsfald relateret til rygning og alkohol kunne undgås.
Ved undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil i 2013 vurderede 83 % af kommunens borgerne deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, mens tallet på landsplan lå på 85 % (se tabel).
Hjørring Kommune har en høj andel af personer over 16 år, som ryger dagligt (18 %), mens næsten 30 % er holdt op med at ryge, og 48 % aldrig har røget. Knap 7 % af kommunens borgere overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalede grænser for indtagelse af alkohol. Ca. halvdelen af borgerne er overvægtige, og ca. hver sjette borger er svært overvægtig med en BMI over 30. Flere mænd end kvinder er overvægtige.
Sygdomsmønsteret følger den øvrige del af regionen, hvor de hyppigste sygdomme er slidgigt, forhøjet blodtryk, allergi, migræne og rygproblemer. I lighed med befolkningen som helhed lider omkring ⅓ af én eller flere langvarige sygdomme. Blandt de ældre over 65 år lider ca. halvdelen af én eller flere kroniske sygdomme, herunder gigt, kredsløbssygdomme, allergi og kræft. I sammenligning med 2010 er den oplyste sygelighed steget lidt.
Hjørring Kommune sætter i sin sundhedspolitik for 2015-18 ind i forhold til, at den sociale ulighed i sundhed stiger, og at nogle grupper lever kortere, trives mindre og oftere bliver ramt af kronisk sygdom end andre. Borgernes oplevelse af livskvalitet viser, at befolkningen generelt ikke har problemer med bevægeapparatet, personlig pleje, sædvanlige aktiviteter, smerter/ubehag eller angst/depression. I 2013 gav ca. 22 % udtryk for, at de er meget tilfredse med livet, hvilket svarer til andelen i Region Nordjylland.
Sundhedsvæsenet
Regionshospital Nordjylland i Hjørring. Siden indvielsen i 1891 er sygehuset, som ligger i Bispensgade i Hjørring, løbende blevet udbygget, senest med en ny akutmodtagelse i 2013.
Ved Strukturreformen i 2007 blev sundhedsvæsenets opgaver fordelt mellem regionerne (sygehusvæsenet), kommunerne (forebyggelse, rehabilitering og pleje) og alment praktiserende læger og tandlæger. Regionshospital Nordjylland er sygehus for Hjørring Kommune. Det er geografisk spredt med enheder i Hjørring, Thisted, Frederikshavn, Brønderslev og Skagen. En række centrale funktioner, herunder ledelsen og administrationen, er placeret i Hjørring, der – i lighed med Thisted – fungerer som akutsygehus med modtagelse af akut henviste patienter til indlæggelse samt skadestuepatienter.
En række medicinske og kirurgiske specialafdelinger og ambulante funktioner samt omfattende laboratorievirksomhed er samlet i Hjørring. Højt specialiserede funktioner varetages af Aalborg Universitetshospital, der har særlige funktioner som bloddonortapning, dialyseafsnit, EEG-undersøgelse, onkologisk ambulatorium og ortopædkirurgi placeret på sygehuset i Hjørring. I Hjørring er der et psykiatrisk ambulatorium for patienter med fx depression, mani, skizofreni og psykoser.
Der var i 2015 i alt 25 praktiserende læger i kommunen, herunder lægehuse i Hjørring, Hirtshals, Vrensted og Vrå. I 2015 var der i gennemsnit tilmeldt mellem 1.700 og 2.786 patienter pr. alment praktiserende læge mod normtallet 1.600 patienter pr. læge. På grund af lægemangel blev der i 2014 oprettet en såkaldt regionsklinik i Hjørring, som er udliciteret til et privat firma. 30-39 % af de alment praktiserende læger i kommunen er over 60 år, hvilket indikerer, at der i fremtiden kan opstå større problemer med lægemangel. Lægevagten dækker hele Region Nordjylland. Inden for kommunen er der kun lægevagtskonsultation ved Regionshospital Nordjylland i Hjørring.
Kommunen varetager en række sundhedsopgaver inden for pleje- og ældresektoren, tandpleje og genoptræning. Kommunen har oprettet ti sygeplejeklinikker, hvor der tilbydes kommunale sygeplejeydelser til borgere, som er i stand til at komme til centrene og derfor ikke behøver hjemmesygepleje.
Social omsorg
Behovet for en social indsats i Hjørring Kommune svarer til behovet i resten af Region Nordjylland og ligger tæt på landsgennemsnittet. Den demografiske udvikling har ført til en større vægt på ældreområdet og et behov for tilpasning af kapaciteten i forhold til børn og unge ved nedlæggelse og samling af pasningstilbud.
I 2014 var andelen af børn i dagpleje, vuggestue eller børnehave 53,0 % for de 0-2-årige og 93,7 % for de 3-5-årige. Blandt de yngste var andelen mindre end i landet som helhed, hvor 66,2 % af de 0-2-årige var tilmeldt et pasningstilbud, mens den for de 3-5-årige var lidt større end i landet som helhed, hvor 92,5 % var tilmeldt et pasningstilbud. Som flere andre kommuner i Region Nordjylland har Hjørring Kommune forhøjede udgifter til udsatte børn og unge. I 2014 var 1,6 % af de 0-17-årige anbragt uden for eget hjem mod et landsgennemsnit på 1,2 %, og kommunens udgifter på området var 29,0 % højere end landsgennemsnittet. Andelen af børn med forebyggende foranstaltninger udgjorde 2,7 % af de 0-17- årige, hvilket er nogenlunde som resten af landet.
Ser man bort fra SU-modtagere, var 25,3 % af de 16-64-årige i Hjørring Kommune i 2015 på offentlig forsørgelse. Det er en større andel end på landsplan og lidt over gennemsnittet for Region Nordjylland, hvor hhv. 21,3 % og 23,3 % af de 16-64-årige var på offentlig forsørgelse. Andelen af SU-modtagere i Hjørring Kommune var samme år 6,0 %, hvilket er lavere end landsgennemsnittet (9,1 %) og gennemsnittet for Region Nordjylland (8,9 %). I Hjørring Kommune udgjorde førtidspensionisterne 6,9 % og efterlønsmodtagerne 3,1 % af de 16-64-årige mod hhv. 6,0 % og 2,2 % på landsplan. Også andelen af øvrige ydelsesmodtagere er forholdsvis stor i Hjørring Kommune. Gruppen omfatter de kontanthjælpsmodtagere, der hverken er i aktivering eller vurderes jobparate, samt modtagere af introduktionsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge og feriedagpenge. I kommunen udgjorde denne gruppe i 2015 5,5 % af de 16-64-årige mod 5,1 % på landsplan. I 2015 var kommunens gennemsnitlige nettoudgifter til forsørgelse pr. 17-64-årige i form af førtidspension, sygedagpenge, kontanthjælp og andre sociale ydelser 15.022 kr., hvilket er ca. 11,2 % højere end landsgennemsnittet.
Andelen af ældre i Hjørring Kommune er højere end på landsplan. I første kvartal af 2016 var 21,7 % af befolkningen 65 år og derover, mens andelen for Danmarks befolkning var 18,8 %. I 2015 udgjorde nettoudgifterne til ældreområdet 38.623 kr. pr. person over 65 år, hvilket er 6,6 % under landsgennemsnittet.
Af kommunens indbyggere på 65 år og derover modtog 13,1 % fast hjemmehjælp i 2015. Det er lidt færre end i Region Nordjylland, hvor 13,6 % modtog fast hjemmehjælp, og lidt flere end på landsplan (11,7 %). Især blandt gruppen af personer på 80 år og derover lå antallet af hjemmehjælpsmodtagere over landsgennemsnittet. Til gengæld bor færre af kommunens ældre på plejehjem, i beskyttet bolig eller i plejebolig. I 2015 boede 3,4 % af de ældre i alderen 65 år og derover på plejehjem eller lignende, mens det samme var tilfældet for 4,0 % i hele landet og 4,4 % i Region Nordjylland.
Videre læsning
Læs mere om Samfund og erhverv i Hjørring Kommune
Læs også om
- Befolkning og boliger i Hjørring Kommune
- Erhverv og arbejdsmarked i Hjørring Kommune
- Politik og planer i Hjørring Kommune
Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg
