Både landskabsdannelsen og den landbrugsmæssige udnyttelse har haft stor betydning for det åbne land i Hjørring Kommune. Morænebakkernes stejle skråninger har eksempelvis været vanskelige at opdyrke, men har kunnet udnyttes til græsning, hvilket har skabt meget artsrige overdrev. På overdrevene vokser almindelige arter som blåhat, alm. kællingetand, markfrytle, alm. røllike og vellugtende gulaks samt mere sjældne arter som bakkegøgelilje, djævelsbid, alm. mælkeurt, lav skorsonér og guldblomme.
Siden sidste istid har landet i Hjørring Kommune hævet sig, hvilket har medført, at vandløbene har skåret 8-12 m dybe dale i landskabet. Ligesom morænebakkernes skråninger har de stejle dalsider ligget udyrkede hen i århundreder. I bunden af dalene er der visse steder opstået rigkær med fx engblomme, Vendsysselgøgeurt, trævlekrone og mange arter af star.
Dannelsen af Skagen Odde skabte en mosaik af åbne naturtyper på det, der engang var laguner, sandbanker og strandvolde. Ved foden af Skagen Odde ligger fx store moseområder, hvor man bl.a. finder nogle af de sidste danske levesteder for dagsommerfuglen hedepletvinge.
På grund af bl.a. skovfældning, overdreven høst af klitgræsser og overgræsning af klitterne blev Vendsyssel i 1500- til 1800-tallet hårdt ramt af sandflugt. Sandet, der blæste fra kysten, indeholdt knuste muslingeskaller og var derfor ret kalkholdigt. Det har skabt et helt særligt planteliv med fx nikkende kobjælde, havtorn, smalbladet timian, hvidgrå draba og vårpotentil, som kan vokse i det kalkholdige sand. Derimod betyder kalken, at surbundsplanter som hedelyng, revling og mosebølle er ret fåtallige i klitterne.
Bomlærke, vibe, sanglærke og agerhøne er karakteristiske fugle i det åbne land. Fra 1970’erne er bestandene af de tre sidstnævnte mere end halveret, i takt med at antallet af egnede levesteder er blevet mindre. Også mange insekter er gået tilbage, og især mange sommerfugle er forsvundet fra agerlandet. Kun mindre specialiserede arter som græsrandøje og engrandøje er stadig almindelige overalt.
