Asaa Havn af . Begrænset anvendelse

Brønderslev Kommune

Blomstrende rapsmark og heste nord for Øster Brønderslev. Brønderslev Kommune hører til blandt landets store landbrugskommuner og har ud over raps især en stor produktion af vinterkorn.

.

Kort over Brønderslev Kommune.

.

Da arkæologer i årene 1966-72 undersøgte et område i den nordligste del af Store Vildmose, fandt de under tørvelagene mørke striber på kryds og tværs af det gule sand. Striberne var pløjespor fra jernalderen, og de vidnede om, at landbruget allerede dengang var udbredt i dele af det, som senere skulle blive til Brønderslev Kommune. I dag dækker landbruget ca. 70 % af kommunens areal, hvilket gør Brønderslev til den næstmest opdyrkede kommune i Nordjylland, kun overgået af Mors.

Faktaboks

Samlet areal
633,1 km²
Højeste punkt
136 m.o.h. (Knøsen)
Kystlinje
17 km
Region
Nordjylland
Stift
Aalborg
Provsti
Brønderslev
Antal sogne
20
Befolkningsudvikling
33.391 personer (1950), 35.535 personer (1980), 36.128 personer (2017)
Befolkningstæthed i kommunen
57 personer/km² (2017)
Befolkningstæthed i danmark
134 personer/km² (2017)
Gennemsnitsalder i kommunen
42,8 år (2017)
Gennemsnitsalder i danmark
41,4 år (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
247.586 kr. (2015)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i danmark
266.011 kr. (2015)

De ret frugtbare jorder bærer en væsentlig del af forklaringen på det intensive landbrug. I den nordlige og centrale del af kommunen ligger et frugtbart morænelandskab, som blev dannet under sidste istid. Her er der bakket, hvilket især skyldes Nordøstisen, som, inden den slap sit tag i Vendsyssel for ca. 20.000 år siden, dramatisk ommøblerede landskabet. Isens bevægelser skubbede bl.a. jorden op i den store randmoræne Jyske Ås, som dominerer meget af kommunens landskab. På den sydlige del af Jyske Ås ligger Dronninglund Storskov, som er kommunens største sammenhængende skovområde.

I kanten af morænelandet i vest, syd og øst ligger gammel, hævet havbund fra hhv. slutningen af sidste istid og stenalderen. Især i vest, hvor resterne af Store Vildmose ligger i dag, har de fugtige engområder på den tidligere havbund været udnyttet som græsningsarealer og til agerbrug. Dannelsen af Store Vildmose slettede mange af sporene fra den tidlige opdyrkning, men i forbindelse med dræningen og opdyrkningen af mosen er mange af dem, som pløjesporene fra jernalderen, dukket frem igen.

Brønderslev Kommune udgør den sydøstligste del af Vendsyssel. Op gennem hele middelalderen var landbrug områdets hovederhverv, og de fleste gårde var enten selvejergårde eller tilhørte Børglumkloster. Efter Grevens Fejde 1534-36 og Christian 3.s krav om, at bønderne skulle frikøbe eget hals og gods, blev gårdene hovedsagelig solgt til adelige godsejere. Landbruget oplevede især vækst efter udskiftningen omkring år 1800 og voksede støt, om end med enkelte tilbageslag, op mod nutidens omfang.

Industrien tog sin begyndelse i 1832 med anlæggelsen af landevejen mellem Nørresundby og Hjørring. Landevejen passerede landsbyen Vester Brønderslev, hvor der blev opført en kro, omkring hvilken der opstod et stort marked. Ved kroen og markedet blev der efterhånden etableret industri, som voksede yderligere, da Vester Brønderslev i 1871 fik station på jernbanen mellem Nørresundby, Hjørring og Frederikshavn.

Den nuværende Brønderslev Kommune opstod ved sammenlægningen af Brønderslev og Dronninglund Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007. Brønderslev Kommune er en del af Region Nordjylland og hører med en befolkning på 36.128 og et areal på 63.310 ha til blandt regionens mindre. Kommunens største by er Brønderslev, som samtidig er det administrative centrum. Den ligger i kommunens vestlige del, mens de to andre større byer, Hjallerup og Dronninglund, ligger i hhv. syd og sydøst. Asaa, som ligger på den korte kyst ud til Kattegat, er den fjerdestørste by og kommunens eneste havneby.

I hele kommunen har befolkningstallet holdt sig stabilt siden 1980. Brønderslev Kommune har dog oplevet en stor befolkningsnedgang i landdistrikterne og en tilsvarende fremgang i de større byer. Lidt over halvdelen af de beskæftigede indbyggere pendler til en arbejdsplads uden for kommunen. Samtidig har Brønderslev Kommune selv et alsidigt erhvervsliv og er hjemsted for en række internationalt orienterede virksomheder inden for industri og handel. I landbruget er især produktionen af svin dominerende.

Landbruget har også sat sit aftryk på kommunens kulturliv. På Vildmosemuseet i Brønderslev kan besøgende bl.a. få historien om opdyrkningen af Store Vildmose, mens man på Try Museum i Dronninglund kan opleve livet på landet, som det formede sig i perioden 1800-1950. På trods af nutidens omfangsrige landbrug er Brønderslev Kommune ret fattig på herregårde. Den største er Voergård, som i dag er privatejet, men åben for publikum. Med det lille Aasen Teater har kulturlivet fået et internationalt skær, da teateret i samarbejde med Dell’Arte International School of Physical Theatre i Californien hvert år uddeler Håbets Pris.

Brønderslev Kommunes våben

I grønt to krydslagte guld plejle, hvorover en guld krone.

.

Kronen i kommunevåbenet henviser til Dronninglund Slot, mens plejlene henviser til kommunens landbrug og til historien om, at egnens bønder i 1706 dannede espalier med plejle, da dronning Charlotte Amalie modtog sin søn Frederik 4. på slottet. Det blev d. 19. april 1974 registreret i Kommunevåbenregisteret som våben for Dronninglund Kommune og anvendt indtil 2007.

Brønderslev Kommune viderefører fra 2007 våbenet for den tidligere Dronninglund Kommune. Våbenet blev atter registreret i Kommunevåbenregisteret d. 3. juli 2008.

Natur og landskab

Geologisk tidslinje i Brønderslev Kommune

.

Landbrugslandskab nordøst for Kirkholt i den nordlige del af Brønderslev Kommune. I denne del af kommunen veksler landbrugslandet med skove som Grønskov, Pajhede Skov og Søheden Skov.

.

I Brønderslev Kommune dominerer landbruget, og ca. 70 % af kommunens areal er opdyrket. Alligevel har naturen fundet plads. På Jyske Ås mødes man således af et kuperet landskab med moser, heder, overdrev og skove. Sit navn til trods er åsen i geologisk forstand slet ikke en ås, men en randmoræne, som blev skabt af Nordøstisens bevægelser under sidste istid, og den er den største randmoræne i det bakkede morænelandskab i kommunens centrale og nordlige dele.

Da først Yoldiahavet (Ishavet) og siden Littorinahavet (Stenalderhavet) oversvømmede dele af kommunen, ragede Jyske Ås og de andre morænebakker op som øer. Havene har sat deres tydelige spor i kommunens lavereliggende dele, som i dag består af gammel havbund. I vest, på den hævede Littorinahavbund, ligger eksempelvis højmosen Store Vildmose, som kommunen deler med Jammerbugt og Aalborg Kommuner. Selv om store dele af mosen er drænet og opdyrket, er 1.895 ha højmose, krat og enge bevaret og udgør et af Brønderslev Kommunes vigtigste naturområder.

I dag har landhævningen for længst fortrængt de gamle have, og kommunens kyst er reduceret til en strækning på 17 km ud mod Kattegat. På sit korte forløb rummer kysten både vader og strandenge, som er vigtige rastepladser for mange af de gæs, andefugle og vadefugle, som på træk lægger vejen forbi de danske Kattegatkyster.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Brønderslev Kommune

.

Tidslinje over middelalderen til 2007 i Brønderslev Kommune

.

For ca. 13.000 år siden indvandrede senistidens rensdyrjægere fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) til det morænelandskab, der dengang udgjorde den nuværende kommune. Fra ca. 3950 f.Kr. begyndte befolkningen at dyrke jorden og blive bofast. De markerede deres tilstedeværelse i landskabet ved opførelsen af gravhøje, men ellers har man kun begrænset viden om deres liv.

Først fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) og vikingetiden (ca. 800-1050) har man mere detaljeret viden om infrastruktur og samfundsopbygning. Det ses bl.a., at kvæghold var afgørende for økonomien, og der er endvidere tegn på tekstilproduktion. Samfundet synes allerede fra bronzealderen at have været socialt lagdelt, og der har været kontakter til Europa, både mod nord og syd.

I vikingetiden kom kristendommen til Danmark, og fra tidlig middelalder blev der bygget stenkirker. Hundslund Kloster, der tilhørte benediktinerordenen, blev grundlagt i ca. 1250. Klosteret samlede sig omfattende godsbesiddelser. Også herregårdene, selv om der ikke var mange heraf i kommunen, havde kontrol over megen jord, bl.a. Voergård. Herregårdenes drift grundede sig især på kvægavl.

Bebyggelsesudviklingen i middelalderen var skævt fordelt i kommunen. I det skovrige øst, som antagelig blev sent koloniseret, var der langt mellem landsbyerne. I vest derimod var der mange ret små landsbyer. Dette mønster fortsatte i flere århundreder. Den sorte død resulterede fra 1349 i et kraftigt fald i befolkningen, men allerede fra 1450 syntes krisen overvundet, og der blev koloniseret ny jord. Der var dog fortsat store uopdyrkede områder med hede og moser, bl.a. Store Vildmose.

Fra 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet blev der især af kvinder på gårdene fremstillet jydepotter. Endvidere fik fiskeri ved Kattegatkysten betydning for lokaløkonomien.

Et karakteristisk træk ved den nuværende Brønderslev Kommune er de mange markeder, der kendes tilbage fra 1700-tallet, som Store Brønderslev Marked og det i dag bedst kendte Hjallerup Marked.

I anden halvdel af 1800-tallet kom der vækst i området, og byen Dronninglund opstod. Landbruget var i fremgang, bl.a. som følge af opdyrkning af heden. Det fik ligeledes betydning for udviklingen, at Vendsysselbanen i 1871 blev ført gennem området. I 1886 anlagdes beslagfabrikken Pedershaab ved banen i Vester Brønderslev, det senere Brønderslev.

I 1921 blev Brønderslev købstad, og udviklingen blev koncentreret her samt i Dronninglund og Hjallerup på bekostning af landsognene. Industrialiseringen fortsatte med Pedershaabfabrikkerne som vigtigste virksomhed, men frem til 1950’erne var landbrug stadig hovederhvervet.

Urbaniseringen medførte, at der i kommunen fra ca. 1975 boede flere mennesker i byerne end på landet. Landsbyerne oplevede skole- og virksomhedslukninger. Beskæftigelsen faldt betragteligt, og servicefagene tegnede sig nu for langt over halvdelen af de beskæftigede.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Brønderslev Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2017).

.

Den nuværende Brønderslev Kommune opstod i 2007 ved sammenlægning af kommunerne Brønderslev og Dronninglund. I hver af disse kommuner lå hovedbyen centralt, og både Brønderslev og Dronninglund har siden kunnet fastholde deres position som oplandsbyer med en vis vækst.

Brønderslev er den nye kommunes administrative centrum, huser 1/3 af kommunens samlede befolkning og er dominerende inden for erhverv, kultur og administration. Byen rummer desuden en række funktioner, som strækker sig ud over kommunegrænsen. Det gælder fx arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret detailhandel og overordnede servicefunktioner som sygehuse og regionale institutioner.

Hjallerup, der lå perifert i Dronninglund Kommune, har også formået at fastholde sin position som oplandsby, og med anlæggelsen af Frederikshavnmotorvejen i 1999 er byen desuden blevet en del af oplandet til Aalborg.

Næsten ¾ af kommunens befolkning bor i byer, mens den resterende del bor i landsbyer og småbebyggelser med færre end 200 indbyggere. Med undtagelse af Brønderslev, Dronninglund, Hjallerup og havnebyen Asaa har alle kommunens byer færre end 1.000 indbyggere. Mens de tre førstnævnte oplever en vækst i befolkningstallet, er resten af byerne i det store og hele præget af befolkningsmæssig tilbagegang.

Læs videre om

Kultur

Kulturlivet i Brønderslev Kommune knytter sig til både lokale fortællinger og en større fortælling om Vendsyssels kulturhistorie.

Det gælder for eksempel kystbyen Asaa, der tidligere var en stor handels- og fiskerby, som siden begyndelsen af 1900-tallet har tiltrukket turister grundet sin placering tæt på havet. I dag er Asaa et af kommunens største turistmål.

Dronninglund Storskov har tidligere huset omvandrende cirkusfolk ved Sømosen. Tæt ved skoven ligger Dronninglund, hvor kommunens største kunstinstitution Dronninglund Kunstcenter viser skiftende udstillinger af fortrinsvis dansk nutidskunst.

Også Store Vildmose har en længere historie, der knytter sig til kommunens natur. Opdyrkningen og udstykningen af mosen betød optimale jorder for kartoffeldyrkningen, og i Brønderslev ligger i dag Vildmosemuseet, der er et kulturhistorisk egnsmuseum, som formidler historien om Store Vildmose.

Hundslund Kloster dannede i middelalderen rammen om livet som benediktinernonne; i dag er stedet et hotel og konferencecenter under navnet Dronninglund Slot. Kommunens stærke tradition for markeder kan spores tilbage til klostertiden. I dag er det Hjallerup Marked, som prangere og købere strømmer til hvert år i juni.

Herregården Voergård har været centrum for nogle af egnens vigtigste historiske begivenheder, som da Skipper Clement erobrede Voergård under Grevens Fejde. I dag er Voergård privatejet, men både den velbevarede renæssancearkitektur og en tilhørende kunstsamling er åbne for publikum.

Den vendsysselske byggeskik har også sat sit præg på Brønderslev Kommune, og et eksempel på ældre byggeskik er Lille Knudsgård, der er en del af Try Museum. I kommuneplanen for perioden 2013-25 findes en strategi for bevaringsværdige bygninger, baseret på en registrering og vurdering af de lokale miljøer.

Derudover er kommunen udpeget som Kulturarvskommune frem til 2018 med projektet »Fortidens fremtid – kulturarven som potentiale i omstillingsprocesser«. Det omhandler Dronninglunds bys kulturarv som en aktiv medspiller i fremtiden, og samtidig har Brønderslev Kommunes kunstfond i 2016 igangsat et land art-projekt nær Jyske Ås.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Den moderne historie om Brønderslev Kommune begyndte med sammenlægningen af to ret forskellige kommuner pr. 1. januar 2007. Dronninglund og Brønderslev Kommuner var ikke hinandens førstevalg i den store sammenlægningsproces i forbindelse med Strukturreformen. Men fusionen skabte en stor og alsidig kommune, der siden 2007 som den eneste nord for Limfjorden har haft et stigende befolkningstal.

Den nye Brønderslev Kommune er ikke blot stor på landbrugsområdet og en af landets førende inden for svineproduktion; kommunen er også hjemsted for en stærk fødevareklynge og for en række eksportindustrier inden for bl.a. metalindustrien. Ud af kommunens beskæftigede pendler mere end halvdelen ud af kommunen for at gå på arbejde, primært i Aalborgregionen.

Mange unge flytter ud af kommunen, mens de tager deres uddannelse, men for børnefamilierne er der en nettotilflytning. Det er en af kommunens centrale ambitioner at være en attraktiv tilflytterkommune.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner