Hundslund Kloster

Klostrets historie

Dronninglund Slot var i middelalderen et nonnekloster under navnet Hundslund, der indgik i en gruppe af benediktinernonneklostre omkring Limfjorden. Man har meget sparsom viden om klostrene, men formentlig blev de grundlagt i perioden 1100-1250. I Hundslund Klosters tilfælde vil et gammelt sagn dog vide, at det blev stiftet allerede i 1000-tallet af biskop Odinkar af Ribe. Den ældst kendte kirke på stedet er dog tidligst fra første halvdel af 1200-tallet, og den første sikre omtale af klosteret er fra 1268.

Klostre af Benediktinerordenen var generelt meget selvstændige, og nonnerne i Hundslund har alene stået under opsyn af deres priorinde og af biskoppen i Børglum samt af deres lokaladelige slægtninge og velgørere. Senest i løbet af senmiddelalderen oparbejdede Hundslund Kloster en betydelig mængde gods, der ved middelalderens udgang kvalificerede det som et af Danmarks rigeste nonneklostre. Det besad over 200 fæstegårde og huse, fire møller, fiskerettigheder i Limfjorden og patronatsret til Vadum Sognekirke. Godset blev drevet ved en adelig forstander, og det lå især i det store Hundslund Sogn, hvorover klosteret af kongen fik egen juridisk domsmyndighed (birkeret) i 1450’erne.

En stor del af godset blev erhvervet i 1393, da Margrete 1. indstiftede en daglig sjælemesse hos nonnerne. Yderligere en stor portion kom til i 1457 gennem donation og mageskifte fra Anders Nielsen Banner til Kokkedal. Det rige nonnekloster tiltrak sig uønsket interesse under Grevens Fejde 1534-36 fra sin egen gejstlige værneherre, biskop Stygge Krumpen af Børglum, der i 1535 blev anklaget af nonnerne for at have ladet dem fortrænge »med overvælde og ondt regimente«; én af nonnerne lod biskoppen endda angiveligt piske med ris. Ved Reformationen i 1536 blev klosteret formelt ophævet, idet nonnerne dog fik lov at blive boende, hvilket de sidste to endnu gjorde i 1581. I denne tid blev klostergodset administreret af kongelige lensmænd, hvilket i 1558 udløste en bondeopstand pga. bøndernes forringede vilkår i forhold til klostertiden. I 1581 overgik gård og gods til privatadeligt eje, fortsat under navnet Hundslund Kloster. I 1690 blev Hundslund solgt til Christian 5.s dronning, Charlotte Amalie, der ofte opholdt sig på herregården, som hun lod omdøbe til Dronninglund Slot. Efter dronningens død i 1714 fulgte en periode i datteren prinsesse Sophie Hedevigs ejerskab, hvorefter slottet igen solgtes over på adelige hænder, bl.a. til greveslægten Moltke og i 1776 til den excentriske brigader William Halling.

Slottet ejes i dag af en fond og er siden 1980’erne blevet drevet som hotel og kursuscenter.

Klosteranlægget

Kun herregården Dronninglunds øst- og sydfløj, i munkesten i munkeskifte, menes at stamme fra nonnernes middelalderlige kloster. Østfløjen var antagelig klosterets vigtigste fløj. Her var nonnernes sovesal, dormitoriet, og fra fløjens andet stokværk var der let adgang til nonnernes pulpitur i kirkens vestende og galleriet hen mod koret. Kirken har haft to stokværk; et nedre til sogneboerne og et øvre til nonnerne. I sydfløjens nordmur er en tilmuret spidsbuet åbning, som kan stamme fra en korsgang. Antagelig har klosteranlægget ligget nordvest for kirken og bestået af mindst to fløje samt korsgang. Den usædvanlige planløsning må skyldes kirkens dobbeltrolle som kloster- og sognekirke og adskillelsen af disse.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om Klostre