Hjermitslevgård, der tilhørte adelsslægten Vognsen fra begyndelsen af 1400-tallet frem til 1587, nedbrændte i 1534 under Grevens Fejde. Den nuværende vestfløj (forgrunden) er opført af Enevold Kruse i slutningen af 1500-tallet.
.

Bebyggelsen i middelalderen var skævt fordelt i kommunen, hvilket var en følge af jord- og terrænforhold. Den vestlige del, hvor jorden var lettere at bearbejde, var præget af små landsbyer, mens enkeltgårdsbebyggelse dominerede i øst, hvor terrænet var mere kuperet og med skovområder. Landbruget var hovederhvervet, og de udstrakte græsnings- og engområder skabte grundlag for omfattende kvægdrift.

I hele den nuværende Brønderslev Kommune ramte pesten hårdt med et kraftigt fald i befolkningen til følge.

Kirkebyggeri kendes fra tidlig middelalder (1050-1200), og omkring 1250 blev benediktinerklosteret Hundslund Kloster grundlagt, der op gennem middelalderen samlede sig stor rigdom.

Administrativ inddeling

I den tidlige middelalder lå næsten hele den nuværende Brønderslev Kommune under Jerslev Herred. Dog udskiltes Voer Sogn herfra og blev lagt sammen med Tårs Sogn fra Børglum Herred for at danne det nye Skovbo Herred, der fra 1300-tallets midte til efter Reformationen eksisterede som en selvstændig retskreds med eget ting. Kommunens nuværende vestlige sogne lå under Børglum Herred. I den tidlige middelalder lå hele kommunen under Vendsyssel, mens den fra 1300-tallet blev forvaltet fra Åstrup Len. Dog havde Hundslund Kloster eget birketing, der tog sig af Hundslund Sogn. I kirkelig henseende lå hele den nuværende kommune i middelalderen under Vendsysselbispen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Den middelalderlige bebyggelse i Brønderslev Kommune er præget af en kombination af landsbyer af varierende størrelse og spredte enkeltgårde, men meget lidt er arkæologisk undersøgt. Bebyggelsesspor påvist med metaldetektor viser dog, at der visse steder er kontinuitet mellem vikingetidens og tidlig middelalders (1050-1170) bebyggelser, som ved Stentinget.

Den vestlige del af den nuværende Brønderslev Kommune var i middelalderen præget af mange, ret små landsbyer. Kun Vester Brønderslev havde over 20 gårde. I den østlige del var der derimod langt mellem landsbyerne. Enkeltgårdsbebyggelsen dominerede, og kun en forholdsvis lille procentdel af jorden var opdyrket. Det hang sandsynligvis sammen med, at man i første omgang bosatte sig på de let bearbejdelige jorde i det vestlige Vendsyssel, mens enkeltgårdsbebyggelsen må anses som tegn på, at man ret sent koloniserede de østlige skovområder, som endnu i senmiddelalderen havde et vist omfang.

Ud fra tegn på en senmiddelalderlig bebyggelseskoncentration og 1400- og 1500-tallets oprettelse af en lang række mindre herregårde, der skete ved at lægge flere enkeltgårde sammen, må man gå ud fra, at pesten førte til et voldsomt befolkningsfald på 30-40 %. Dette understøttes af belæg for omfattende overdragelse af jordegods til kirken, hvor især ødegårde bliver nævnt i første halvdel af 1400-tallet. Dog er der kun få eksempler på, at enkeltgårde eller hele landsbyer er blevet permanent opgivet, og ny jord blev koloniseret og opdyrket efter 1450.

Inden Grevens Fejde 1534-36 var 6 % af bønderne i Børglum Herred selvejere, mens tallet for Jerslev Herred var 4 %. Dette antal blev efter borgerkrigen reduceret som følge af, at Christian 3. stillede krav om, at alle bønder i de oprørske egne af Jylland, herunder i den nuværende Brønderslev Kommune, skulle »frikøbe deres hals og deres gods«, dvs. betale kompensation for ikke at blive henrettet og for at generhverve ejendomsretten til deres gårde. Da langt størstedelen ikke havde mulighed for at frikøbe sig kontant, var der i slutningen af 1500-tallet næsten kun fæstebønder tilbage.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Hovedparten af de eksisterende veje i kommunen må antages at gå tilbage til middelalderen.

Allerede på dette tidspunkt løb der hovedveje mellem Aalborg og hhv. Hjørring og Sæby gennem kommunen, og der var en vigtig hovedvej mellem Hals og Sæby langs kysten. De mindre veje forbandt landsbyerne med hinanden.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Vester Brønderslev nævnes første gang i 1305, men bebyggelsen er langt ældre. Således er Brønderslevs middelalderlige kirke opført omkring 1150. Det er kendetegnende for bebyggelsen i kommunen, at landsbyerne ikke hørte under en jordejer, men at gårdene inden for den samme landsby kunne være ejet af en række forskellige jordejere, der ofte selv boede langt fra landsbyen.

I Asaa Kros have udgravede museumsinspektør Axel Steensberg i 1939 fem hustomter, opført oven på hinanden over en periode på 500 år. Husene var rektangulære, og de to ældste kunne dateres til højmiddelalderen, mens de tre yngste var fra 1400-tallet til omkring år 1800. De to ældste var midtsulehuse med bulvæg, det tredje var stolpebygget med stavvægge sat i fodrem, mens de to yngste havde indre tagbærende stolper og bindingsværk på syldsten.

Ved Bolle er undersøgt to hustomter og en vandmølle fra perioden 1500-1600. Af møllen var kun en træsat vandrende bevaret. Møllehuset, der havde stavbyggede vægge på fodrem, lå parallelt med rendens nordside. Huset syd for renden vendte gavlen mod renden og var opført i bindingsværk med lerklinede tavl.

13 af kommunens nuværende kirker stammer fra den tidlige middelalder (1100-1250), og hertil kommer en ødekirke. Hundslund Kloster (det senere Dronninglund Slot) blev grundlagt som benediktinerkloster omkring 1250. I senmiddelalderen lå et af de fire vendsysselske kildemarkeder ved klosteret.

Fem herregårde nævnes i middelalderen, og af disse kom fire, heriblandt Voergård, i løbet af senmiddelalderen til Børglum bispestol eller Børglumkloster. Hjermeslevgård var fra ca. 1400 og middelalderen ud ejet af den betydningsfulde lokale adelsslægt Vognsen af Stenhede.

Landbrug var hovederhverv i hele middelalderen. I den vestlige del af kommunen dominerede græsmarksbruget med alsæd, mens den østlige del i højere grad var præget af græsmarksbrug. Voergård og Hundslund havde store bestande af kvæg, der kunne profitere af gode hødrifts- og græsningsområder. De dele af den nuværende kommune, der lå under Åstrup Len, ydede i 1540 en mindre sum penge som afgift, men dertil kom kvæg, smør og over 200 tønder korn samt lam og svin. Vigtigheden af kvægbruget i og omkring Vester Brønderslev fremgår af, at alene byejerlavets overdrev blev takseret til 130 høveders græsning.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Skattefund og enkeltfund

Blandt de sparsomme fund i kommunen er især enkeltfundene fremtrædende. Et meget tidligt skattefund, gjort allerede i 1600-tallet i en af Tinghøjene i Øster Brønderslev Sogn, bestod af lerkar med over 100 mønter fra 1200-1300-tallet. Herudover blev i 1871 fundet en trækasse med 701 danske mønter, der var gemt i slutningen af 1200-tallet nær højen Lange Dejs ved Thorupled.

Endelig blev der i 1930 udgravet en middelalderlig teglovn ved Rugtved, som måske blev benyttet til brænding af de munkesten, der i 1300-tallet blev anvendt ved bygningen af tårnet på Rugtved Voldsted.

Videre læsning

Læs mere om Historie i Brønderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalder