Vester Brønderslev nævnes første gang i 1305, men bebyggelsen er langt ældre. Således er Brønderslevs middelalderlige kirke opført omkring 1150. Det er kendetegnende for bebyggelsen i kommunen, at landsbyerne ikke hørte under en jordejer, men at gårdene inden for den samme landsby kunne være ejet af en række forskellige jordejere, der ofte selv boede langt fra landsbyen.
I Asaa Kros have udgravede museumsinspektør Axel Steensberg i 1939 fem hustomter, opført oven på hinanden over en periode på 500 år. Husene var rektangulære, og de to ældste kunne dateres til højmiddelalderen, mens de tre yngste var fra 1400-tallet til omkring år 1800. De to ældste var midtsulehuse med bulvæg, det tredje var stolpebygget med stavvægge sat i fodrem, mens de to yngste havde indre tagbærende stolper og bindingsværk på syldsten.
Ved Bolle er undersøgt to hustomter og en vandmølle fra perioden 1500-1600. Af møllen var kun en træsat vandrende bevaret. Møllehuset, der havde stavbyggede vægge på fodrem, lå parallelt med rendens nordside. Huset syd for renden vendte gavlen mod renden og var opført i bindingsværk med lerklinede tavl.
13 af kommunens nuværende kirker stammer fra den tidlige middelalder (1100-1250), og hertil kommer en ødekirke. Hundslund Kloster (det senere Dronninglund Slot) blev grundlagt som benediktinerkloster omkring 1250. I senmiddelalderen lå et af de fire vendsysselske kildemarkeder ved klosteret.
Fem herregårde nævnes i middelalderen, og af disse kom fire, heriblandt Voergård, i løbet af senmiddelalderen til Børglum bispestol eller Børglumkloster. Hjermeslevgård var fra ca. 1400 og middelalderen ud ejet af den betydningsfulde lokale adelsslægt Vognsen af Stenhede.
Landbrug var hovederhverv i hele middelalderen. I den vestlige del af kommunen dominerede græsmarksbruget med alsæd, mens den østlige del i højere grad var præget af græsmarksbrug. Voergård og Hundslund havde store bestande af kvæg, der kunne profitere af gode hødrifts- og græsningsområder. De dele af den nuværende kommune, der lå under Åstrup Len, ydede i 1540 en mindre sum penge som afgift, men dertil kom kvæg, smør og over 200 tønder korn samt lam og svin. Vigtigheden af kvægbruget i og omkring Vester Brønderslev fremgår af, at alene byejerlavets overdrev blev takseret til 130 høveders græsning.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
