1970-2007 i Brønderslev Kommune

Ved Kommunalreformen i 1970 blev antallet af sogne- og købstadskommuner i Danmark reduceret fra over 1.000 til knap 300 primærkommuner. Brønderslev Købstadskommune og de ni sognekommuner blev erstattet af Brønderslev Kommune og Dronninglund Kommune. Hjørring Amt, som området tidligere havde hørt under, blev desuden nedlagt, og kommunerne kom under Nordjyllands Amt med sæde i Aalborg.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

• Administrativ inddeling i middelalderen
• Administrativ inddeling 1536-1850
• Administrativ inddeling 1850-1920
• Administrativ inddeling 1920-1970

I 1970 var det samlede indbyggertal i den nuværende Brønderslev Kommune nået op på 33.171, ligesom væksten fortsatte i de tre største bysogne, Brønderslev, Dronninglund og Hjallerup. I midten af 1970’erne boede der for første gang flere indbyggere i byerne end på landet. Desuden nød Øster Brønderslev med 1.676 indbyggere i 2006 godt af nærheden til købstaden Brønderslev, mens alle andre sogne stagnerede eller havde tilbagegang. I 2006 havde kommunen 35.313 indbyggere, hvilket var en stigning på 6,1 % siden 1970 trods svag stagnation efter 1980. Den daværende Dronninglund Kommune havde den største vækst på 9,8 %, mens den gamle Brønderslev Kommune kun steg med 3,3 %.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

• Befolkningsudviklingen i Brønderslev Kommune
• Befolkningsudvikling i middelalderen
• Befolkningsudvikling 1536-1850
• Befolkningsudvikling 1850-1920
• Befolkningsudvikling 1920-1970

Efter 1970 udviklede Dronninglund sig først og fremmest som administrationsby, Hjallerup som industriby og Asaa som turistby. Brønderslev var fortsat hovedby mod vest. Fra 1990’erne var det et kommunalt mål at bevare landsbyernes eksisterende rammer og kun lade nybyggeri komme til som erstatning for andet byggeri. Alligevel blev virksomheder og skoler i landsbyerne lukkede, og det blev svært at fatholde basale servicefunktioner. Samtidig blev erhvervs- og industrikvarterer lagt i udkanten af de større byer. Erhvervsstrukturen forandrede sig. Antallet af arbejdspladser i de primære erhverv faldt. I 2006 var 7,2 % beskæftiget her mod 22,4 % i 1976. Fiskeriet ved Asaa ophørte, og fiskerihavnen blev efterhånden afløst af en lystbådehavn, anlagt i 1976.

Landbruget blev i 1970’erne ramt af en krise, som varede ind i 1990’erne. Jorden blev samlet på færre bedrifter og nytilkomne pelsdyravlere. Det første andelsmejeri lukkede i Ravnstrup i 1962, men de fleste nedlæggelser skete i 1980’erne, bl.a. andelsmejerierne i Ørsø og Hjallerup i 1985.Beskæftigelsen i industrien faldt fra 17,4 % i 1976 til 15,3 % i 2006. I 1972 flyttede plæneklipperproducenten Ginge fra København til Brønderslev, og senere blev produktionen flyttet til udlandet, så kun administrationen var tilbage. Brønderslev var fortsat vigtigste industriby, bl.a. med fiberbredbåndsselskabet Bredbånd Nord (grundlagt 2006). Servicefagene steg fra 45,8 % i 1976 til 63,5 % i 2006, hvoraf ca. halvdelen var offentligt ansatte.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

• Bebyggelse og erhverv i middelalderen
• Bebyggelse og erhverv 1536-1850
• Bebyggelse og erhverv 1850-1920
• Bebyggelse og erhverv 1920-1970
• Kulturlandskabet efter 1850

I 1971 fik Socialdemokratiet flest folketingsstemmer, idet Venstre dog var størst i 1975 og efter 2001. I Dronninglund Kommune skiftede flertallet fra Venstre til Socialdemokratiet i 1977, men i 2001 fik Venstre igen flertal. Dronninglund Kommune havde en Venstreborgmester i hele perioden, og den sidste, Mikael Klitgaard, blev borgmester i den ny Brønderslev Kommune. Den gamle Brønderslev Kommune havde Venstreflertal 1970-90 og igen fra 2002, mens Socialdemokratiet havde posten i den mellemliggende periode.

Kommunalreformen i 1970 samt lavt fødselstal i 1980’erne og 1990’erne medførte skolelukninger. Forskolerne i Brønderslev lukkede i årene 1970-84, og nogle skoler mistede overbygningen. Det stod i kontrast til byernes vækst, hvor Dronninglund og Brønderslev fik nye skoler i 1976. Nogle steder erstattede friskolen den nedlagte kommuneskole, bl.a. i Thorup og Tolstrup-Stenum. Der blev åbnet gymnasium i Brønderslev i 1973 og i Dronninglund i 1979. Efter megen debat fjernede Dronninglund Kommune i 1978 tilskuddet til Try Højskole for at satse på en landbrugsskole samme sted. Denne fusionerede i 2006 med Lundbæk Landbrugsskole og flyttede til Nibe. Kvinderne kom i stigende grad ud på arbejdsmarkedet, og der etableredes børnehaver; i Asaa i 1970 og i Hjallerup i 1971. Antallet af ældre steg, og kommunerne byggede pensionistboliger og plejecentre samt et gerontopsykiatrisk plejehjem i Dronninglund.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

• Uddannelse og social omsorg 1850-1920
• Uddannelse og social omsorg 1920-1970

Læs mere om Historie i Brønderslev Kommune

Læs også om

• Oldtiden i Brønderslev Kommune
• Middelalderen i Brønderslev Kommune
• 1536-1850 i Brønderslev Kommune
• 1850-1920 i Brønderslev Kommune
• 1920-1970 i Brønderslev Kommune

Se alle artikler om 1970-2007