I 1921 fik Brønderslev status af købstad, og byen oplevede en betydelig befolkningsvækst. Også Dronninglund oplevede fremgang. Mekaniseringen af landbruget betød, at flere folk forlod landsognene og flyttede ind til byerne. Industri fik stadig større betydning, eksempelvis i Hjallerup. Ligeledes voksede beskæftigelsen inden for det offentlige, og der opførtes bl.a. plejehjem. I 1957 åbnede et statshospital for sindslidende i Brønderslev.
Rutebilen på ruten Sterup-Jerslev-Brønderslev, 1930. Af Egnsmindesamlingen for Jerslev og Omegn.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Brønderslev Kommune
Statshospitalet for sindslidende i Brønderslev blev opført nordøst for byen. Det omfattede mange mindre bygninger i et plan, omgivet af grønne områder og skov og dannede nærmest en lille landsby.
Foto fra 1969.
Administrativ inddeling
Brønderslev blev i 1921 købstadskommune, hvor byen tidligere havde været en almindelig sognekommune. Grænserne forblev dog uændrede – både for Brønderslev og de ni sognekommuner – frem til Kommunalreformen i 1970. Alle småkommunerne hørte under Hjørring Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
I 1921 havde den nuværende Brønderslev Kommune 28.258 indbyggere. Hjallerup overhalede i 1960’erne Asaa-Melholt og havde i 1970 2.028 indbyggere. Sammen med Dronninglund oplevede Hjallerup en befolkningstilvækst på 13,8 % fra 1921 til 1970.
Brønderslev fordoblede indbyggertallet fra 5.160 i 1921 til 10.247 i 1970. Kommunen havde i 1970 33.171 indbyggere; en vækst på 14,8 % siden 1921. Brønderslev og Dronninglund trak vækst fra landsognene, og deres indbyggertal stagnerede eller gik tilbage.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Arealmæssigt skete der ingen større forskydninger i perioden, bortset fra afgivelse af landbrugsjord til byudvikling med parcelhuskvarterer efter 1950 i byernes randområder.
I 1950’erne kom små sommerhusområder ved kysten, men kommunen fik kun en lille del af den nordjyske turisme.
Hjallerup var kendt som markedsbyen, men kroejeren, der ejede det meste af jorden, solgte den fra til byudvikling, og i 1967 blev Hjallerup Marked afholdt for sidste gang i byens centrum.
Landbrug var hovederhverv op til 1950’erne, men mekanisering overflødiggjorde manuelt arbejde, og folk flyttede til byerne. Fiskeriet ved havnebyen Asaa havde sin bedste tid i 1940’erne med 50 fartøjer.
Andelsbevægelsen havde fortsat stor tilslutning, nu i en mekaniseret form. Der kom andelsfrysehus i Serritslev (oprettet 1950), andelsvaskerier i Hallund (oprettet 1954), Øster Brønderslev (oprettet 1952) og Hjallerup (oprettet 1953) samt andelsmaskinstation i Brønderslev (oprettet 1947).
Beslag- og maskinfabrikken Pedershaab var fortsat områdets største virksomhed og beskæftigede i 1950’erne over 1.000 mand. Dronninglund fik også industri, men var i højere grad administrations- og handelsby. Industrien gik i stedet til Hjallerup, bl.a. med briketfabrik og cementstøberi. De øvrige byer havde spredt industri som grusudvinding og cementfabrikker, idet mindre håndværksvirksomheder dog dominerede. I Agersted begyndte Fabrikken Frem i 1928 som trævarefabrik og blev senere metalvarefabrik. Som et karakteristisk træk ved perioden voksede den offentlige sektor.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Infrastruktur
Fra 1940’erne begyndte man at forbedre de kommunale veje ved hjælp af statstilskud, bl.a. til tørvemoserne ved Gerå Enge. Der var i 1920 stadig ønske om nye jernbaner, og Vodskov-Østervrå-banen åbnede i 1924 med stationer i Hjallerup og Klokkerholm. Imidlertid var passagergrundlaget for lille, og banen lukkede i 1950.
Sæbybanen var den sidste privatbane i Østvendsyssel; den blev nedlagt i 1968, og rutebilerne overtog. Kun Brønderslev havde fortsat jernbanestation. Efterhånden fik de mindre byer også elektricitet, bl.a. Serritslev i 1923 og Flauenskjold i 1927. I 1936 fik Brønderslev fælles vandværk til forsyning af hele byen. Der kom også et kommunalt vandværk i Tise, og på landet var der flere private fællesværker. Dronninglunds elværk blev nedlagt i 1962, da sognekommunen overgik fra jævnstrøm til vekselstrøm, hvilket var sent, da de fleste skiftede til vekselstrøm i slutningen af 1940’erne.
Mere om færdsel og infrastuktur i kommunen
Uddannelse og social omsorg
Skoleloven i 1937 stillede større krav til faciliteter, og Voer Sognekommune indrettede sig først efter de nye krav. Asaa, Hjallerup og Dronninglund indviede nye lokaler i 1940.
I 1950’erne begyndte sognene at oprette centralskoler og nedlægge de mindre skoler, bl.a. i Melholt og Østerled. Dronninglund indrettede sit skolevæsen efter købstadsordningen med samlet real- og kommuneskole i 1963. Serritslev fik centralskole i 1955, Klokkerholm i 1956. Øster Brønderslevs centralskole fra 1958 erstattede bl.a. Hvilshøj og Øster Linderup Skoler. Desuden havde Øster Brønderslev fra 1947 i nogle år en privatskole. Egnens første efterskole åbnede i 1959 i Dronninglund.
Brønderslev fik landbrugsskole i 1934. I 1933 indviede Dronninglund en handelsskole, og i 1950 fulgte Hjallerup efter. Asaa fik teknisk skole i 1941.
Med Socialreformen af 1933 nedlagde kommunerne fattiggårdene. Fattiggården Enodden, som var et samarbejde mellem Voer og Albæk Sognekommuner, blev solgt, og pengene delt mellem kommunerne. I stedet blev der oprettet nogle sogneplejehjem, bl.a. i Øster Brønderslev, hvor De Gamles Hjem blev opført i årene 1935-37 som erstatning for fattiggården på Kraghede. Plejehjemmet rummede tillige kommunal administration indtil 1980.
Brønderslev fik plejehjem i 1916 og Dronninglund i 1928, men de fleste blev opført i 1950’erne. Fattiggården på Sdr. Ravnstrup syd for Ørum blev i 1923 indrettet til alderdomsasyl, og i 1933 blev det omdannet til alderdomshjem. Det blev solgt i 1942, og pga. Besættelsen fik sognet først et nyt alderdomshjem i 1948.
I 1929 åbnede to sygeplejersker et spædbørnehjem i Brønderslev, der fik egen bygning i 1934. Det blev i 1959 omdannet til hjem for handicappede børn (lukket 1989). Lidt nordøst for Brønderslev blev et statshospital for sindslidende åbnet i 1957, og omkring hospitalet opstod en lille bydel.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
