Den tidlige byggeskik i Brønderslev Kommune var, som for hele Vendsyssel, præget af højremshuse: dvs. treskibede bygninger med to indvendige stolperækker, der bar lange bjælker, højremme, fra gavl til gavl, som igen bar taget. På langsiderne af huset var der lave udbygninger, såkaldte udskud, som taget fortsatte nedover. På langsiden blev stuevinduerne friholdt for udskud for at give mest muligt lys. Bindingsværket var spinkelt med lerklinede tavl og var som regel hvidkalket over stolper og tavl.
De ældste gårde var enlængede. Køkkenet eller frammerset, som det blev kaldt, havde et stort ildsted. Gårdene var i almindelighed tolængede og bestod af et stuehus og en lade- og staldbygning med en mellemliggende gårdsplads. Længerne lå som regel parallelt i øst-vestlig retning for at skærme mod vestenvinden, men vinkelbyggede anlæg forekom også. I den vestlige del af Vendsyssel ses de lave, tunge og afvalmede tage, men længere mod øst blev tagene stejlere og kunne også have bræddebeklædte gavle.
I sidste halvdel af 1800-tallet blev bindingsværket udskiftet med grundmur, og i dag hører det til sjældenhederne at støde på en oprindelig bindingsværkskonstruktion.
Et eksempel på den ældre byggeskik med bevaret bindingsværk er Lille Knudsgård i Try, en bondegård med stuehus og højremslade fra 1835. En landbrugsbygning fra nyere tid kan ses på Jagt- og Skovbrugsmuseet Dorf Møllegård nord for Dronninglund Storskov. Dorf Møllegård består samlet af en vandmølle, en vindmølle og en møllegård, som alle er fredet. Møllegårdens stuehus fra 1924-25 er bygget i Bedre Byggeskik i røde sten med tegltag.
