Der er ikke mange danske skove, der som Dronninglund Storskov vokser i et så stejlt og kuperet landskab. Skoven ligger i den sydlige ende af Jyske Ås og hørte indtil 1800-tallet under Dronninglund Slot. Siden skiftede ejerskabet mellem forskellige slægter. Fra 1988 til 2002 tilhørte den Magistrenes Pensionskasse, og i dag ejes den af Overgaard Gods ved Mariager Fjord.

Dronninglund Storskov er hovedsagelig en afvekslende nåleskov, som trives i det bakkede og grusede terræn. Af skovens samlede areal på 970 ha er den bevoksede del på 865 ha. Heraf udgøres 225 ha af bøg, eg og andre løvtræer, 343 ha af rødgran og sitkagran, 241 ha af andre nåletræer og 56 ha af juletræer og pyntegrønt. Skoven har en stor bestand af ynglende rovfugle, heriblandt duehøg og hvepsevåge. Desuden yngler skovhornugle og natugle. Ravnen både ses og høres, og om foråret kan man i skumringen opleve skovsneppens ejendommelige parringsflugt. Stor flagspætte og broget fluesnapper har reder i de gamle bøgetræer, mens nåleskoven rummer småfugle som fuglekonge, topmejse og sortmejse.

Der er gode bestande af både grævling og ræv i Dronninglund Storskov. Grævlingerne eller »brokkene«, som de også er blevet kaldt, graver deres huler i bakkeskråningerne, og i Brokbakken i den nordøstlige del af skoven findes et meget stort kompleks af grævlingegrave. Egernet indvandrede til området omkring 1970, og der er registreret flere arter af flagermus.

Sømosen i den sydvestlige del af skoven er opstået ved tørvegravning og er i dag en skovsø.

Cirkus- og gøglerslægter i Dronninglund Storskov

Erhard Mundeling, hans kone og deres 12 børn var alle artister. De begyndte i det små, men oparbejdede et cirkus, hvis storhedstid var i 1920’erne. Foto fra 1920.

.

Fra 1860’erne var der flere omrejsende familier, der om vinteren slog sig ned i Dronninglund Storskov og omegn. De kom alle fra de samme fem familier: Altenburg, Hertzberg, Mundeling, Müller og Benneweis. De giftede sig ind i hinandens familier og holdt sammen som en klan. Ofte fik de 10-12 børn, der ikke fik nogen skolegang.

Med deres brunlødede ansigter, mørke øjne og sorte hår troede de lokale, at de var sigøjnere, hvad de ikke var. De stammede fra Ditmarsken, hvor de havde været lejesoldater for den danske konge. Da han i slutningen af 1700-tallet lod dem afløse af danske værnepligtige, valgte mange af dem landevejen som levevej.

De kaldte sig selv for »rejsende« og talte et gebrokkent dansk samt plattysk, hvilket nok var årsag til, at de fastboende kaldte dem »tyskere«, et skældsord efter krigen i 1864.

Familierne levede et afsondret liv fra resten af befolkningen, som så på dem med en vis foragt, bl.a. fordi man havde svært ved at forstå deres omrejsende og rodløse liv. Når foråret kom, drog de af sted ud i landet, hvor de rejste rundt. Om efteråret vendte de hjem til deres hytter, der delvis var huler, gravet ind i skrænterne, bl.a. i Sømosen.

Pengene tjente de ved sliberi, hestehandel, markedsgøgl, musik og salg af varer, de selv havde fremstillet, såsom kobberkedler, kurve, husgeråd og lignende.

Nogle af familierne, bl.a. Benneweis og Mundeling, skabte store cirkusforetagender, som blev landskendte. Omkring 1910 forsvandt de sidste familier fra området.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Brønderslev Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove