Politik og planer i Brønderslev Kommune

Dannelsen af den nye kommune var en svær proces. Da forhandlingerne om nye og større kommuner gik i gang i 2004 – efter den landspolitiske aftale om Strukturreformen – havde kommunalbestyrelserne i hhv. Brønderslev Kommune og Dronninglund Kommune ingen planer om en sammenlægning af de to.

Begge havde de andre ønsker. I Dronninglund Kommune var førstevalget en sammenlægning med den nordlige nabo, Sæby Kommune. Men Sæby Kommune endte med at foretrække en alliance mod nord og sagde ja til at danne den kommune, der sammen med Frederikshavn og Skagen Kommuner kom til at strække sig op langs østkysten. Dronninglund Kommune søgte derefter mod syd og indledte lange forhandlinger med Hals Kommune. Et samarbejdspapir blev udfærdiget, men da Hals Kommune alternativt fik mulighed for at komme med i en udvidet Aalborg Kommune, kom sagen til folkestemning i Hals Kommune. Her sagde et flertal på 59 % ja til Aalborgmodellen.

Den gamle Brønderslev Kommune havde i første række søgt en sammenlægning med Løkken-Vrå Kommune mod nordvest. Det mislykkedes, da Løkken-Vrå i stedet sagde ja til at gå sammen med Hjørring om en ny kommune. Mod sydvest var dannelsen af Jammerbugt Kommune samtidig blevet en realitet, og da Aalborg Kommune ikke ville være større, var der herefter kun én praktisk mulighed for den forøgelse af kommunestørrelsen, som var en vigtig del af Strukturreformen i 2007: Brønderslev og Dronninglund Kommuner måtte nødvendigvis gå sammen.

Det var to meget forskellige kommuner, der således endte med hinanden. Brønderslev var den største med en god motorvejsforbindelse, flere store industrier og en af landets største svineproduktioner, mens Dronninglund i højere grad var et kultur- og naturområde.

Mikael Klitgaard (V) fra Dronninglund blev den nye kommunes første borgmester. På det opstillingsmøde, hvor Venstre i 2005 skulle vælge sin borgmesterkandidat, havde han mobiliseret sit bagland i Dronninglund og slog kandidaten fra Brønderslev.

Efter først at være blevet navngivet Brønderslev-Dronninglund Kommune besluttede den nye kommunalbestyrelse tidligt, at navnet alene skulle være Brønderslev Kommune. De første år i den nye kommune var præget af mange uenigheder og af, at de politiske kulturer i de to tidligere kommuner var forskellige. Eksempelvis havde Dronninglund Kommune haft en tradition for lukkede temamøder, før større sager kom til behandling. Det var en fremgangsmåde, der ikke var almindelig i den gamle Brønderslev Kommune.

I den nye Brønderslev Kommune har kommunalbestyrelsen siden 2007 bestået af 27 medlemmer. Kommunen har været politisk domineret af Venstre og Socialdemokratiet. I perioden 2007-09 havde Mikael Klitgaard (V) borgmesterposten, som han også havde haft siden 2002 i Dronninglund Kommune. Ved kommunalvalget i 2009 skiftede borgmesterposten til Lene Hansen (S). Efter kommunalvalget i 2013 overtog Mikael Klitgaard igen borgmesterposten. Blandt de politiske uenigheder mellem S og V har været økonomi og graden af privatisering. Mest markante har forskellene i kommunalbestyrelsen været mellem socialdemokrater fra Brønderslev Kommune og Venstrefolk fra særligt Dronninglund Kommune. Mikael Klitgaard sikrede sig endnu en periode som borgmester ved konstitueringen efter valget i 2017. Socialdemokratiet gik frem til 11. Venstre fik ti pladser, men senere har Venstre fået tilført en partihopper, mens Socialdemokratiet har mistet en, som valgte at blive løsgænger. Dermed er styrkeforholdet nu omvendt – ti til S og 11 til V.

Imod den generelle landstendens gik Venstre ved kommunalvalget i november 2021 to pladser frem og fik 12 mandater og Michael Klitgaard (V) fortsatte som borgmester. Socialdemokratiet, der i 2017 havde været større end Venstre, gik fra 11 til otte pladser.

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/VALGK3 samt KMDVALG.DK

Brønderslev Kommune er administrativt organiseret i en matrixstruktur bestående af tre fagenheder og fire stabsfunktioner. De tre fagenheder omhandler hhv. områderne Sundhed og Velfærd, Børn og Kultur samt Beskæftigelse, Teknik og Miljø. Kommunens hovedafdeling, herunder den centrale administration, er placeret på rådhuset i Brønderslev. På det gamle rådhus i Dronninglund tager ca. 100 medarbejdere sig af den tekniske forvaltning, visitation og udbetaling af sociale ydelser.

Søren Sigvard Steensen, som havde været kommunaldirektør i den gamle Brønderslev Kommune siden 2004, fortsatte som kommunaldirektør i den nye Brønderslev Kommune.

Landspolitisk afspejler stemmeafgivelsen i Brønderslev Kommune nogenlunde den kommunalpolitiske situation. En markant forskel er, at Dansk Folkeparti ved seneste folketingsvalg i 2015 fik en langt større andel af stemmerne (22,7 %) end ved det seneste kommunalvalg i 2013 (6,6 %), mens især Venstre fik en mindre andel af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 (24,5 %) end ved kommunalvalget i 2013 (36,6 %).

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FVKOM

Indekset for det samlede kommunale serviceniveau viser, at Brønderslev Kommune i 2016 lå over landsgennemsnittet. Indekset tager højde for de udgifter, der følger af kommunens aldersfordeling og særlige problemer. Serviceniveauet er steget markant siden sammenlægningen i 2007. Samtidig er det en væsentlig udfordring for kommunen, at befolkningsudviklingen også har ført til et stigende antal familier med udsatte børn og unge.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Kommunens driftsbalance – forholdet mellem indtægter og driftsudgifter – var i 2016 en af landets laveste og afspejler således en presset økonomi.

Udskrivningsprocenten (kommuneskatten) lå i 2016 på 26,9 %, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet på 24,9 %. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger har udviklet sig fra 119.900 kr. pr. indbygger i 2007 til 153.500 kr. i 2017. Beskatningsgrundlaget har i hele perioden været noget lavere end landsgennemsnittet, men tæt på gennemsnittet for regionen.

Ud af de kommunale opgaver, der kan udliciteres, er omkring 25 % i hele perioden blev løst af private leverandører – det er lidt mindre end på landsplan.

Som den eneste kommune nord for Limfjorden har Brønderslev siden 2007 haft en vækst i befolkningstallet. Det er en central politisk prioritering at fortsætte denne udvikling og at tiltrække borgere i de attraktive grupper og udvikle Brønderslev Kommune som bosætningskommune i forhold til det regionale vækstcenter i Aalborg. Et visionsoplæg i 2011 formulerede målsætningen »Det bedste sted at leve – nord for Limfjorden«. Med dette afsæt har kommunen senest vedtaget en Planstrategi 2015, der er et forarbejde til en ny kommuneplan for perioden 2017-29. Strategien bygger bl.a. på udviklingen af tre styrkepositioner: de kommunale institutioner, natur og fritidsliv samt erhvervslivet.

Landskabet ved Kattegatkysten er generelt lavt, og der har med års mellemrum været oversvømmelser. Specielt udsatte og værdifulde områder er Asaa Havn, den østlige del af Asaa og enkelte sommerhusområder samt ejendomme øst for Melholt.

Der er både landbrugsinteresser og store naturinteresser knyttet til kystlandskabet med det internationale Natura 2000-område og de beskyttede strandenge. Ved kraftigt regnvejr er der risiko for oversvømmelser fra kloaksystemer i enkelte byområder i Brønderslev og Asaa.

Kommunens klimatilpasningsplan anbefaler, at der ikke tillades nyt byggeri i kystområdet på steder, der ligger lavere end 2,4 m over havets overflade. Derudover skal der fokuseres på lokal afledning af regnvand og etablering af bassiner til forsinkelse af regnvand i byområder.

• Brønderslev Kommunes klima

Af kommunens samlede energiforbrug i 2014 kom knap 30 % fra vedvarende energi, fremgår det af Energi- og CO2-regnskabet fra Energistyrelsen. Regnskabet viser samtidig, at Brønderslev i 2014 havde en samlet CO2-udledning, der med 13 tons pr. indbygger er væsentligt over landsgennemsnittet på 6,9 tons. De to største kilder til udledningerne er landbruget (herunder metan fra dyr og gasser fra gødningslagrene) og transportsektoren. De to områder står tilsammen for 89 %.

Brønderslev er som et flertal af landets kommuner en af Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuner og har forpligtet sig til at nedbringe CO2-udslippet fra sine egne aktiviteter med minimum 2 % om året. Kommunen har fra 2009 til 2014 næsten opfyldt dette mål.

Brønderslev Kommune igangsatte i foråret 2011 arbejdet med den strategiske klima- og energiplan for at kunne leve op til den nationale målsætning om at være fossilfri i 2050.

Læs mere om Samfund og erhverv i Brønderslev Kommune

Læs videre om

• Politik og uddannelse 1970-2007 i Brønderslev Kommune

Læs også om

• Brønderslev Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Brønderslev Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Brønderslev Kommune

Se alle artikler om Politik og planer