Rapsmark og vindmøller ved Brønderslev. Af . Begrænset anvendelse

Brønderslev Kommunes landskaber

Pajhede Skov ved Jyske Ås
Af .

Voers Ådal 1. Under sidste istid bevægede store gletsjere sig ind over Danmark og pressede de foranliggende jordlag op i randmoræner. I området omkring Voers Ådal dannede Nordøstisen randmorænen Jyske Ås. 2. Da isen smeltede, blev endnu en randmoræne dannet ved Albæk Bakker, og smeltevandsfloder opstod mellem bakkedragene og den vigende is. 3. I slutningen af sidste istid begyndte de store isskjolde i Nordeuropa og Nordamerika at smelte, og havniveauet steg. Inderlavningerne, hvorfra gletsjeren havde taget materiale til at opbygge randmorænerne, blev oversvømmet af Yoldiahavet, og kun de højeste dele af bakkedragene stak op som øer. 4. I takt med at isen smeltede, begyndte landet at hæve sig, og Danmark blev landfast med England. Da havet trak sig tilbage, blev der skåret dybe ådale i den hævede Yoldiahavbund. 5. I stenalderen smeltede isskjoldet i Nordamerika helt bort, og havet steg igen. Da Littorinahavet nåede sit maksimum for ca. 7.000 år siden, trængte det op i de uddybede ådale. 6. Da Littorinahavet ha

.
Mellem høje bøgetræer inde i Dronninglund Storskov ligger Knøsen, som markerer toppen af randmorænen Jyske Ås.
.

Artikelstart

Landskabet i den centrale og nordlige del af Brønderslev Kommune består af et højtliggende moræneland fra sidste istid. I den vestlige, sydlige og østlige del af kommunen kantes morænelandet af to forskellige sletter af havskabt land: en højereliggende Yoldiaflade, som er hævet havbund fra ishavstiden, og en lavereliggende Littorinaflade af marint forland og kystlandskaber, som er opstået siden stenalderen.

Landskabets dannelse

Under sidste del af sidste istid bevægede isen sig ind over Vendsyssel to gange. Første gang var for 28.000 år siden, hvor Det Skandinaviske Isskjold bredte sig ud over Skagerrak og Kattegat og videre ind over det nordlige Danmark. Denne Norske Isstrøm smeltede tilbage og blev 5.000 år senere afløst af Nordøstisen fra Sverige. Under dette fremstød trængte Det Skandinaviske Isskjold langt ind over Danmark, og det er især Nordøstisen, som har formet istidslandskabet i Brønderslev Kommune.

Det bakkede istidslandskab

Inden Nordøstisen for 19.000 år siden slap sit tag i Vendsyssel, rykkede den flere gange frem fra nordøst og øst og skubbede vældige jordmasser sammen til en stor randmoræne, som smeltevandet skar dybe kløfter og dale i. Således opstod det sandede og grusede bakkedrag Jyske Ås, som fra Dronninglund strækker sig mod nordvest til Allerup Bakker. Herfra buer det mod nord, så den østligste del af Jyske Ås når ind i Frederikshavn Kommune og videre til Hjørring Kommune. Den kuperede højderyg kulminerer i Dronninglund Storskov med Vendsyssels højeste punkt, Knøsen, der ligger 136 m over havet. Voers Ådals store, skålformede lavning opfattes som en inderlavning, hvorfra isen har hentet materialet til opbygningen af den sydlige del af Jyske Ås. En ældre randmoræne afgrænser morænelandet mod syd og består af parallelle bakker med talrige afbrydelser. Den kan følges fra Tise mod sydøst forbi Brønderslev til egnen nord for Hjallerup, hvor den støder til Jyske Ås.

Fra Allerup Bakker i Jyske Ås er smeltevand strømmet syd og vest om Allerup og har aflejret sand og grus, hvilket kommer til udtryk i en lille hedeslette indeklemt mellem de to randmorænestrøg. I modsætning til de stærkt kuperede randmoræner er landskabet omkring Jerslev vest for Jyske Ås en bølget og sandet bundmoræne formet inde under isen og fritlagt ved isens bortsmeltning.

Yoldiahavet

Mod istidens slutning steg vandstanden i verdenshavene, i takt med at de store isskjolde i Nordeuropa og Nordamerika smeltede. Mens det sydøstlige Danmark stadig var dækket af is, opstod der i Nordjylland et kapløb mellem havstigningen og landhævningen. Vægten af de tykke ismasser havde tidligere presset jordskorpen ned, og nu begyndte den at hæve sig. Men landhævningen kunne i begyndelsen ikke holde trit med havstigningen. Foran den vigende is begyndte Yoldiahavet for 18.000 år siden at trænge ind fra vest, så store dele af morænelandskabet i Vendsyssel blev oversvømmet. Kun de højeste partier af bakkelandet ragede op som en stor ø kronet af Jyske Ås.

Langs Yoldiahavets kyster blev bakkelandets toppe og højdedrag til øer og halvøer. Bakkepartierne omkring Tise og øst for Dronninglund Storskov blev til øer, mens bakkelandet øst for Brønderslev ragede ud i havet som to halvøer. Nørreådalen mellem Brønderslev og Serritslev blev til en fjordarm. Det samme gjorde lavningen ved Hebbelstrup sydøst for Brønderslev, mens inderlavningen med Voers Ådal blev forvandlet til en bugt. Brændingen fra Yoldiahavets bølger skabte klinter i morænelandets fremspring. Således er den østvendte skrænt, der brat afslutter Agersted Bakker øst for Dronninglund Storskov, en gammel ishavsklint.

Fastlandstiden

I de første årtusinder efter istiden gik landhævningen hurtigere end havstigningen, og havet trak sig derfor tilbage. Yoldiahavets bund blev tørt, fladt land, kun afbrudt af det højereliggende morænelandskab. Denne periode, hvor Danmark var en sammenhængende landmasse, kaldes fastlandstiden.

Lerede og sandede havbunds- og kystaflejringer fra Yoldiahavet er i dag bevaret som en jævn slette, Yoldiafladen. Den ligger 15-25 m over nuværende havniveau, kanter morænelandet og udfylder de tidligere ishavsbugter og fjorde i den vestlige, sydlige og østlige del af Brønderslev Kommune. I fastlandstiden skar vandløb fra det bakkede moræneland sig ned i Yoldiafladen og dannede stejlrandede dale. Således blev dalen med den slyngede Voers Å og dens talrige tilløb med udspring i den sydlige del af Jyske Ås skabt. Det samme gælder Nørreådalen, hvis kanter fures af talrige dybe kløfter, der forgrener sig ind på den tilgrænsende Yoldiaflade. Størsteparten af Brønderslev ligger på Yoldiafladen og hæver sig op på det tilgrænsende moræneland nordøst for Tolstrupvej og Markedsvej.

Littorinahavet

I løbet af stenalderen steg havet igen, da isskjoldet i Nordamerika smeltede helt bort. For 9.000 år siden begyndte Littorinahavet at skylle hen over de lavereliggende dele af fastlandstidens landskab, så Vendsyssel blev en stor ø. Under havstigningen trængte havet ind i ådale. Voers Ådal og de største sidedale forvandledes til smalle fjordarme, der strakte sig ind til det sted, hvor landevejen mellem Dybvad og Flauenskjold i dag passerer Voers Å. Littorinahavet trængte også et stykke op i Nørreådalen nordvest for Brønderslev, ligesom Ryådalen syd for Brønderslev helt ind til Ørum blev en fjordarm. Desuden forvandlede Littorinahavet Gerålavningen til en bred fjord med en smal forbindelse til Limfjorden, der dengang var et bredt sund, hvis kyst fulgte Vendsyssels højland ud til Jammerbugten.

Det sted, hvor Store Vildmose ligger i dag, var i stenalderen en lavvandet bredning med talrige småøer og holme. Her var vandfladen stor nok til, at vinden kunne rejse bølger, der skar klinter i kysten, som i den tidligere morænepynt ved Tise. I Voers Ådals lavning ud mod Kattegat er det marine forland adskilt fra Yoldiafladen af en tydelig kystskrænt fra stenalderen. Derimod lå kysterne langs stenalderens sunde og fjorde godt beskyttede mod kraftig bølgepåvirkning, så overgangen fra stenalderens hævede havbund til Yoldiafladen i dag er ganske jævn.

Landhævning og dannelse af strandvolde

Selv om Nordjylland på Littorinahavets tid havde været isfrit i ca. 9.000 år, hævede landet sig stadig. Samtidig steg havet pga. fortsat smeltning af ismasserne i de arktiske egne. Mod slutningen af stenalderen hævede landet sig i det nordlige Danmark mere, end havspejlet steg. Det medførte, at havet trak sig tilbage, og store områder af havbunden blev tørt land. I Brønderslev Kommune har landet siden Littorinahavets tid hævet sig ca. 9 m over nuværende havniveau. Den nordlige del af Store Vildmose, som ligger i Brønderslev Kommune, hviler på gammel Littorinahavbund, og det lavtliggende terræn har resulteret i en forsumpning af området og fremmet dannelsen af en højmose. Ud mod Kattegat er dette marine forland flere steder udformet som strandvolde, hvor hver ryg er dannet ved bølgernes ophobning af sand og grus. Gerås og Asås løb følger et langt stykke af kysten, inden de gennembryder strandvoldssystemet og løber ud i havet.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Brønderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber