Udsigt over marklandskab mod Hanklit. Af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Morsø Kommune

Arealanvendelsen i Morsø Kommune i 1795/1800 og 2017 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemløbet de sidste godt 200 år. Hedeområderne, som omkring år 1800 dækkede store dele af kommunen, blev opdyrket efter udskiftningen og forsvandt helt i den første del af 1900-tallet. I dag er arealet domineret af en meget høj andel af agerjord med kun en lille andel skov. Særlig den gamle købstad Nykøbing M er vokset markant. Bemærk, at kortet fra 1795/1800 kun viser købstæderne og ikke landsbyerne

.

Kornmarkerne bølger hen over det bakkede landskab nordvest for Sundby, hvor Thy kan anes i vest på den modsatte side af Thisted Bredning. Mere end ¾ af Mors’ areal er udlagt til landbrug, hvor der primært dyrkes afgrøder til dyrefoder.

.

Arealanvendelsen i procent baseret på historisk statistik og topografiske kort inden for Morsø Kommunes nuværende grænser.

.

Artikelstart

Det bakkede Mors har nogle af Jyllands mest frugtbare jorder, og det generelt åbne landskab domineres i dag derfor i høj grad af landbrug. Jorden har været dyrket siden bondestenalderen og førte op gennem bronze- og jernalderen til en udbredt bosætning på øen. Udnyttelsen af jorden øgedes gradvist, og i 1600-tallet var ca. 40 % af Mors opdyrket. Efter udskiftningen blev udnyttelsen yderligere intensiveret og nåede sit maksimum omkring 1950, hvor hele 90 % af Mors var dækket af landbrugsarealer. I dag er ca. 76 % af Morsø Kommune udlagt til landbrug, hvilket er blandt de højeste andele i landet.

På langt den største del af arealet dyrkes korn efterfulgt af afgrøder som vinterraps samt græs, majs og andet fodergrønt. Den væsentligste andel af afgrøderne anvendes som dyrefoder, især i den meget store svineproduktion, som i dag udgør 72 % af dyreenhederne på Mors.

Landbruget i Morsø Kommune drives langt overvejende konventionelt.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I alle perioder af oldtiden har Mors været beboet og udnyttet. Især i stenalderen gjorde Limfjordens fugle, sæler, fisk og skaldyr øens kyster attraktive for bosætning, og omkring den tidligere fjord, hvor Lyngbro Bæk løber i dag, var der intensiv bosætning i jægerstenalderen. Siden bondestenalderen har også det meste af øens indre været udnyttet til jordbrugsformål. I såvel bronzealder som jernalder var den frugtbare lerjord grundlag for en udbredt bosætning over det meste af øen.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse var Mors tæt bebygget og ret intensivt udnyttet. Der blev etableret 31 landsogne, hvoraf de fleste i areal var ret små, hvilket tyder på en høj befolkningstæthed. Mange rummede flere og store landsbyer, især på den nordlige del af øen. Enestegårde var der derimod kun meget få af. Det var også i middelalderen, at købstaden Nykøbing etablerede sig som centrum for handel og administration.

1536-1850

I 1600-tallet var omkring 40 % af Mors’ areal i omdrift, hvilket på det tidspunkt og sammenlignet med resten af landet var udtryk for intensiv drift. Man benyttede det dyrkningssystem, som kaldes Limfjordssystemet. Det bestod af tre koncentriske udnyttelsesområder. I det inderste område var der alsæd med årlig dyrkning og rigelig gødning. Længere ude var der brødjord, hvor afgrøderne fik noget gødning. Her blev jorden nogle år sået til og hvilede derefter samme antal år. Endelig var der udmarksjorden eller havrejorden.

Eng og mose udgjorde omkring år 1800 kun 8 % af arealet. Hedearealerne dækkede en fjerdedel, mest udbredt midt på den sydlige halvdel af øen, mens ekstensivt udnyttede græsningsarealer udgjorde en anden fjerdedel. Skov var der på dette tidspunkt stort set intet af.

Efter 1850

Efter udskiftningen og landboreformerne omkring år 1800 blev driften af agerjorden yderligere intensiveret, ligesom man oprettede nye brug uden for landsbyerne. I 1881 var hele 78 % af øen under omdrift, mens 3 og 11 % lå tilbage som hhv. hede og udyrkede arealer. Eng og mose udgjorde fortsat kun 7 %.

Frem mod 1950 voksede landbrugsarealet til 90 %, hvilket var en af de højeste andele i hele landet. Forøgelsen af landbrugsarealet skete især på bekostning af de tidligere udyrkede arealer. På samme tidspunkt udgjorde det samlede skovareal kun beskedne 3 %.

I perioden fra 1860 til 1940 blev 350 ha langs øens kyster gjort til landbrugsland ved inddæmning, og 275 ha blev sikret mod oversvømmelser ved diger. Den nordlige del af øen har siden 1890’erne været præget af udnyttelsen af moler.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Figur 1. Arealanvendelsen i procent baseret på topografiske kort i Morsø Kommune og landet som helhed i 2015.

.

Figur 2. Bedriftsstørrelse i ha i Morsø Kommune og landet som helhed. I 1971 bestod kommunens landbrug af bedrifter med en gennemsnitlig størrelse, som lå betydeligt under landsgennemsnittet. Som i resten af landet voksede den gennemsnitlige bedriftsstørrelse op gennem 1980’erne og 1990’erne, så den i 2010 lå over landsgennemsnittet.

.

Hele 76 % af Morsø Kommunes areal er udlagt til landbrug, hvilket gør den til en af landets mest landbrugsintensive egne. Omkring Nykøbing M dækker landbruget dog en mindre del af arealet. I stedet er det her by og havn samt rekreative områder som Jesperhus Feriepark, Legindbjerge med plantager, rester af lyngbakker og Legind Sø, som dominerer landskabet. Også ved Sejerslev og Vils er der enkelte plantager, mens Agerø rummer udstrakte strandenge og megen våd natur. Ellers præges størstedelen af øen af åbent landbrugsland, som stedvis dækker 80 % eller mere af arealet. Særlig landbrugsintensive områder findes omkring Elsø, Frøslev, Mollerup, Vejerslev og Hvidbjerg.

Landbruget på Mors har gennemgået en stærk strukturudvikling. I 1971 bestod det af mange små brug med en gennemsnitlig størrelse på kun 16 ha mod 22 ha på landsplan (se Figur 2). Til sammenligning består landbruget på Mors i dag af større brug med en gennemsnitlig størrelse på 66 ha, hvilket er over landsgennemsnittet på ca. 64 ha.

Særlig svinebruget har udviklet sig kraftigt, og hvor der lige efter 2. Verdenskrig var ca. 38.000 svin på øen, er der i dag ca. 330.000, hvilket næsten er en nidobling på omkring 60 år. Da kødtilvæksten samtidig er øget, har væksten i øens svineproduktion været enorm.

I samme periode er antallet af kvæg til gengæld faldet med næsten 60 %, hvad der pga. den stærkt stigende effektivitet og mælkeydelse dog kun har resulteret i et mindre fald i produktionen. Samlet set udgør svineproduktionen i dag 72 % af dyreenhederne på Mors mod 53 % på landsplan.

Hele 70 % af landbrugsarealet dyrkes med korn mod 55 % på landsplan, hvoraf størstedelen anvendes som svinefoder. Derudover dyrkes især vinterraps, som dækker 7 % af arealet, samt forholdsvis mange industrifrø. Græs, majs og andet grovfodergrønt dækker 15 % af arealet på Mors mod 20 % på landsplan og har været støt faldende i årtier. Også arealet med rodfrugter er faldet meget og dækkede i 2010 blot ca. 100 ha mod ca. 2.000 ha sidst i 1970’erne.

Med den betydelige husdyrproduktion og ikke mindst den meget store andel af arealer i omdrift er tabet af næringsstoffer til miljøet betydeligt. På Mors ligger tabet på ca. 40-60 kg N/ha/år fra rodzonen, mens ammoniakbelastningen ligger på ca. 15 kg N/ha/år. Kombineret med nærheden til Limfjorden og en omfattende dræning, især på de mest lerede jorder mod nord, er dette en udfordring for den fortsatte udvikling i husdyrbruget.

Andelen af økologiske landbrug er meget lav, hvilket formentlig skyldes arealkonkurrencen fra det intensive, konventionelle svinebrug. Brug af markvanding er begrænset, bl.a. fordi de lerede jorder har et lille vandingsbehov, og fordi der er forholdsvis få grovfoder- og grønsagsafgrøder, som typisk betaler bedst for vanding.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber