Morsø Kommune rummer i Legindbjerge en blomsterpark, der med sine 8 ha er af internationalt format. Siden åbningen i 1966 har parken haft titusindvis af besøgende hvert år. Takket være en løbende udbygning af parken rummer den i dag et feriecenter med en stor campingplads og over 100 hytter. I 2016 havde centeret ca. 250.000 overnatninger, hovedparten børnefamilier. Hertil kommer over 200.000 dagsgæster i blomsterparken i løbet af sæsonen. Blandt attraktionerne er forlystelser, et vandland og en zoo for børn.

Jesperhus er grundlagt af Niels og Edith Overgaard og ejes og drives fortsat af deres efterkommere. I højsæsonen er der omkring 300 ansatte.

Videre læsning

Læs mere om Handel, service og oplevelseserhverv i Morsø Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked