Mors’ befolkningstal steg frem til midten af 1950’erne, hvorefter det begyndte at falde. Øen fik fra 1924 en bilfærgeforbindelse til Salling. Landbruget blev ved med at dominere erhvervsmæssigt, men andre sektorer, bl.a. maskinindustri og molerbrydning, fik øget betydning.
Engelsk bombemaskine (Short Stirling) nedkaster containere med våben natten mellem d. 4. og 5. august 1944 ved Højris. Våbennedkastningen, der var den første på Mors, skulle dels forsyne modstandsfolk på selve øen, dels videreformidles til det øvrige land. Der eksisterer kun få fotos af containernedkastninger; dette er taget af modstandsmanden Jens Houmann.
To af de med tiden fem færger, der betjente ruten mellem færgestederne Pinen i Salling og Plagen på Mors, var opkaldt efter disse steder. Færgen Plagen blev bygget i 1958, og Pinen i 1960; begge sejlede på ruten til 1978. Foto fra 1973.
Efter 2. Verdenskrig begyndte mekaniseringen af det danske landbrug for alvor at slå igennem. Her anvendes familiens Massey-Ferguson 35-traktor til høbjærgning i 1960.
Administrativ inddeling
Før Kommunalreformen i 1970 oplevede Mors i perioden 1920-70 ingen ændringer af kommunegrænserne. Ændringen i 1970 blev til gengæld markant: Øens 15 kommuner blev sammenlagt til én kommune, der dækkede hele øen. Mors havde hidtil hørt til Thisted Amt, men blev nu en del af det langstrakte Viborg Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolknings- og erhvervsudvikling
I 1921 var indbyggertallet i Morsø Kommune 26.269, og frem til 1955 steg det til 27.356, hvorefter det faldt til 25.084 i 1970.
Så sent som i 1958 var 87 % af øen udlagt til landbrug, men man aner konturerne af et område under forandring. Der skete bl.a. en stigning inden for områderne handel, bygge og anlæg og service. Mange ernærede sig ved øens teglværker, molerbrud, muslingeanlæg, tyrestation, cementstøberier og maskinfabrikker. I 1970 arbejdede 2.997 inden for landbrug, mens fremstillingsvirksomhed var blevet det næststørste erhverv med 2.587 beskæftigede. Handel og liberale erhverv fulgte umiddelbart efter med hhv. 1.227 og 1.354 ansatte.
Mere om befolknings- og erhvervsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1924 åbnedes en privat bilfærgerute mellem de gamle færgesteder Pinen (i Salling) og Plagen (på Mors) over Salling Sund. Ruten udviklede sig med tiden til en af Danmarks travleste bilfærgeforbindelser.
Med indvielsen af Vilsundbroen i 1939 blev Mors forbundet med Thy.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Politik og religion
Der skete ingen nævneværdige politiske skift ved valgene, idet Venstre i hele perioden stod stærkt med lidt over 5.500 stemmer, mens Socialdemokratiet havde den næststørste stemmeandel, der svingede mellem 4.500 og 5.000 stemmer. Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre skiftedes til at ligge som nummer tre.
Selv om det religiøse liv fra 1920 ikke længere var så præget af konflikter mellem forskellige grupperinger, blev der bygget missionshuse og afholdt bibelkredse. I 1940’erne begyndte Kirkens Korshær at arbejde på øen. Større byggerier var der en del af, bl.a. blev der i perioden 1920-70 bygget centralskoler og plejehjem, der skulle håndtere den voksende befolkning.
Mere om politik, religion og uddannelse i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Morsø Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Morsø Kommune
- Middelalderen i Morsø Kommune
- 1536-1850 i Morsø Kommune
- 1850-1920 i Morsø Kommune
- 1970-2007 i Morsø Kommune
Se alle artikler om 1920-1970
