1850-1920 i Morsø Kommune

Mors’ befolkning voksede i perioden, ikke mindst pga. den industrielle udvikling i Nykøbing M, der forblev den eneste betydelige bydannelse i den nuværende Morsø Kommune. Landbruget blev dog ved med at dominere såvel areal- som befolkningsmæssigt.

Administrativ inddeling

Med oprettelsen af købstædernes borgerrepræsentationer i 1837 og sogneforstanderskaber på landet i 1841 blev Morsøs kirkesogne fordelt på en købstadskommune, nemlig Nykøbing M, og 15 sognekommuner. Øen var fra gammel tid inddelt i to herreder, Morsø Nørre Herred og Morsø Sønder Herred, som begge lå i Thisted Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolknings- og erhvervsudvikling

I 1855 var der 14.697 indbyggere på Mors, og indbyggertallet steg støt til 21.030 i 1890 og 25.258 i 1916.

Der foregik ingen egentlig bydannelse uden for Nykøbing M, som i denne periode kom til at stå for en stadig større del af øens samlede befolkning. Her fandt en kraftig industriel udvikling sted, mens befolkningstallet uden for byen var faldende fra omkring år 1900.

Fra midten af 1800-tallet var landbruget i vækst, og mange arbejdede også med industri og fiskeri. I 1896 var 10.027 personer beskæftiget med landbrug, og 2.798 var knyttet til industri, mens 1.416 var daglejere. Liberale erhverv beskæftigede 637, handel 373, og 478 personer levede af egne midler. 676 personer var under fattigforsørgelse. Gartneri (69 personer) og skibsfart (34 personer) var der også.

Limfjordskompagniet

Da Vesterhavet i 1825 brød gennem Agger Tange, resulterede det i ændrede livsbetingelser i fjorden og fremkomsten af rigelige mængder af østers. Fra 1587 var østersfiskeriet kongeligt monopol. I 1853 overlod staten østersfiskeriet til forpagtere, senest Limfjordskompagniet (tidligere Limfjordsøsters-Kompagniet), der blev grundlagt i 1908 på Nykøbing Havn. Limfjordskompagniet flyttede i 1910 til Ørodde, hvor der senere blev etableret en muslingekonservesfabrik. Fiskeri og produktion af blåmuslinger fik fra 1940 voksende betydning for virksomheden.

I 2010 fusionerede Limfjordskompagniet med Vilsund Muslinge Industri til det, der i dag bærer navnet Vilsund Blue.

Mere om befolknings- og erhvervsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I 1873 blev der indsat en dampfærge mellem Nykøbing M og Glyngøre, og fra 1889 betjente en jernbanefærge ruten. Planer om at udbygge jernbanenettet, som bl.a. skulle omfatte en jernbane til Thisted, blev aldrig realiseret.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Politik og religion

Ved valget i 1849 var der i Nykøbing M 279 mænd over 30 år, hvoraf 191 var valgberettigede. Da kvinderne kunne stemme i 1918, valgte 63,4 % at gøre det. Venstre stod stærkt ved valget i 1918 med 3.659 stemmer, og Socialdemokratiet fik 1.794 stemmer. Det Radikale Venstre fik 1.206, Højre 795 og Ny Højre 100. Der blev oprettet en del friskoler i perioden, og kommunen fik andelsmejerier, forsamlings- og missionshuse samt sparekasser.

Religion spillede en vigtig rolle på Mors. Pietismen havde kun haft lille udbredelse, men i 1830’erne var den grundtvigianske bevægelse kommet til Mors. Med Lov om Sognebåndsløsning af 1855 søgte en stor del af befolkningen de grundtvigianske præster og den grundtvigianske bevægelse, og det styrkede grundtvigianismen, at Galtrup Højskole blev oprettet i 1864.

Mere om politik, religion og uddannelse i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920