Middelalderen i Morsø Kommune

Den nuværende Morsø Kommune oplevede i 1100- og 1200-tallet en befolkningsekspansion, og der etableredes mange små sogne. Nykøbing M blev som den eneste by i kommunen købstad. Et karakteristisk træk ved landbruget på Mors var et omfattende kvæghold, der gav en stor smørproduktion. Der var endvidere i senmiddelalderen eksport af kvæg og heste sydover. Øen blev hårdt ramt af pesten i 1349, hvilket resulterede i et betydeligt fald i befolkningen.

Administrativ inddeling

Morsø Kommune bestod i middelalderen af Morsø Sønder og Morsø Nørre Herreder. I den tidlige middelalder hørte begge herreder under Sallingsyssel. I senmiddelalderen udgjorde øen et selvstændigt len, der fra 1490 blev forvaltet af Børglumbispen.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunen blev udgjort af i alt 31 sogne, der alle, med to undtagelser, fik en sognekirke af kvadersten i romansk tid (1100-1250); Vejerslev og Karby Kirker kan endda være påbegyndt før år 1100. Undtagelserne er Jørsby Kirke og Mollerup Kirke, begge opført i gotikken, hvilket tyder på en sen bosættelse her. Øen var præget af mange små sogne, hvoraf syv var torper, dvs. udflytterbyer, hvilket vidner om en befolkningsekspansion i 1100- og 1200-tallet.

Mors blev hårdt ramt af pesten fra midten af 1300-tallet. Afgifterne på gårdene under det kongelige gods Strekhals var i 1408 faldet til ca. 40 % i forhold til tiden før pesten, hvilket indikerer et voldsomt befolkningsfald. Den overlevende befolknings fornyede ressourceoverskud kom til udtryk i udbygningen af sognekirkerne med sengotiske tårne, hvilket dog kun lidt over halvdelen af øens kirker fik – trods øens gode landbrugsjord.

Mere om befolknings- og erhvervsudvikling i kommunen

Færdsel

Skulle man fra Mors til enten Thy, Hanherred eller Salling, kunne man i senmiddelalderen benytte sig af færger ved Nees Sund, Vilsund, Feggesund og Salling Sund.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

De arkæologiske fund indikerer, at Morsø var intensivt udnyttet og bebygget i hele middelalderen.

I Fredsø, Tæbring, Ejerslev, Sejerslev og Sindbjerg er der udgravet velbevarede rester af middelalderlig landbebyggelse fra 1100- til 1300-tallet. Fundene viser, at folk boede på gårde bestående af forholdsvis små huse med tørvevægge og lerstampet gulv.

Ved bebyggelsen i Fredsø er der tillige fundet en mindre pottemagerovn med fyrkammer, der var i brug i 1200-1300-tallet, og som producerede gråbrændte, fladbundede lerkar.

Nykøbing M, der opstod i løbet af 1200-tallet, var i middelalderen den eneste købstad på Mors. Cirka 1370 blev johanniterklosteret Dueholm, der bl.a. tjente som hospital, grundlagt i udkanten af byen. En Sankt Jørgensgård (isolationshospital for spedalske) og et helligåndshus blev også opført.

De gejstlige institutioners behov tiltrak håndværkere og købmænd, og byen voksede kraftigt i løbet af 1400-tallet, ikke mindst fordi man via naturhavnen i klosterbugten nemt kunne udskibe øens landbrugsprodukter og modtage varer udefra. Øen var dog ikke noget markant satsningsområde for kronen før kong Valdemar Atterdags tid. Han fik i 1365 »frivilligt« overladt det såkaldte Streckers gods, der omfattede over 20 gårde. Desuden konfiskerede kronen under Margrete 1. det såkaldte Skarpenberg Gods, der i 1300-tallet havde tilhørt den mægtige herremand Niels Bugge. Godset var siden kommet i barnebarnet Johan Skarpenbergs besiddelse, og han måtte bøde for bedstefaderens oprør mod kronen. En stor del af godset blev overdraget til Børglum bispestol, mens kronens andel af godset ved Reformationen omfattede en mølle, 62 gårde og 12 huse. Derudover havde mange kirkelige institutioner besiddelser på øen, der var kendt for sin gode landbrugsjord. Ud over Dueholm Kloster og hospitalerne i Nykøbing M ejede bl.a. klostrene i Børglum, Mariager, Vestervig, Voer, Stubber, Ørslev, Gunderslev og Ø samt Børglum og Viborg bispestole jordegods på Mors.

Kendetegnende for Mors var det omfattende kvæghold, der muliggjorde en større produktion af smør og i senmiddelalderen en omfattende eksport af kvæg og heste til Tyskland og Nederlandene. Desuden var der ålegårde og storstilet sildefangst i Limfjorden.

Mors rummer en lang række voldsteder fra middelalderen, bl.a. Lund og Skarreborg. Lund var fra 1400-tallet det militære og administrative centrum for kongemagten på øen, mens Skarreborg muligvis går tilbage til 1100-tallet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder