1536-1850 i Morsø Kommune

Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.

.

Størstedelen af den nuværende Morsø Kommune var nu opdyrket og udsat for intensiv drift. Købstaden Nykøbing M havde økonomisk set en hård tid i 1600-tallet, hvor mange huse var forladte. Krisen skyldtes bl.a. sildens forsvinden. Efter en opgangsperiode i 1700-tallet blev der i 1788 anlagt en havn.

Administrativ inddeling

I 1536 blev øen lagt ind under Hald Len. I kirkelig henseende lå hele den nuværende kommune i middelalderen under bispen i Børglum. Dueholm Len var en selvstændig enhed, der dækkede Mors, indtil amterne blev indført i 1662. Herefter var der fælles amtmand for Dueholm, Ørum og Vestervig Amter med amtstue og amtmand i Thisted. Det var dog først ved amtsreformen i 1793, at amtet tog navn efter Thisted.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det er først ved folketællingerne fra slutningen af 1700-tallet, at der findes præcise tal for Mors’ befolkning. Landboreformer og nye teknologier skabte hidtil usete muligheder for vækst. Ved den første landsdækkende folketælling i 1787 var der 6.553 personer på øen, heraf 531 i Nykøbing M, hvilket svarede til 8 % af øens befolkning. Frem til 1850 blev øens befolkningstal mere end fordoblet til 13.833. Det svarer til en vækst på 111 % mod 68 % for landet som gennemsnit.

De gode jorder og det store råderum for nyopdyrkning gav muligheder for mange nye landbrug og flere folk. Købstaden havde i 1845 et indbyggertal på 1.259, hvilket dog stadig kun udgjorde 10 % af øens befolkning.

Mere om befolknings- og erhvervsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv på landet 

I modsætning til området nordenfjords var selvejet længere tid om at slå igennem på Mors. Endnu omkring 1840 var ⅓ af jorden i fæste, og der var samtidig ikke mindre end 15 herregårde. En tidlig ekspansion i opdyrkningen gjorde, at kun en større hede (som Sønder Herreds Plantage i dag dækker en del af) i den sydlige del henlå uopdyrket, mens der på størstedelen af øen blot var mindre heder, moser og kær, som ikke blev dyrket. Denne ekspansion skete internt, så kun få nye bebyggelser opstod, og bebyggelsesmønsteret ændrede sig således ikke væsentligt. Hvor der skete ændringer, synes det primært at være i form af en større vækst i huse med og uden jord.

Der var omkring 1683 ikke mange enkeltgårde på Mors, og karakteristisk nok var flere af dem knyttet til færgestederne.

Landsbyerne var af middelstørrelse eller små. Det var normalt en fordel ved udskiftningen, men blandt bønderne på Mors var der en tendens til ikke at ønske gårdene flyttet ud på marken. Det blev der dog i de følgende år, især i den sydlige del af øen, rådet bod på gennem udstykninger. Ligeledes var der i den sydlige del flere større landsbyer, som blev blokudskiftede.

Arkæologiske undersøgelser af landbebyggelser fra tiden efter middelalderen er blevet foretaget ved Jørsby og Sejerslev. Herudover er der udgravet en teglovn ved Redsted, og på herregården Gammellund er der undersøgt affaldslag fra Morsø Fajancefabrik, der lå her 1774-84.

Også med hensyn til ejendomsfordelingen adskilte Mors sig fra det nordenfjordske område. I resten af det gamle Thisted Amt var de fleste gårde små regnet i hartkorn. Men på Mors, navnlig i den sydlige del, var gårdene som regel større, end hvad der var almindeligt, og kun få var af middelstørrelse. Dertil kom mange huse med og uden jord. Den tanke ligger nær, at den megen fæstejord har været konserverende for brugsstørrelsen, idet godsejerne ikke har ønsket opsplitning – medmindre det blev til husmænd, som kunne gøre tjeneste på herregårdsjorden.

Herregårde og møller

I 1683 var der i alt 17 herregårde på Mors, både komplette, dvs. med tilstrækkeligt bøndergods til at være skattefrie, og ukomplette. Der var nogle mellemstore herregårde og mange mindre. De største var Lund (52 tønder hartkorn), Dueholm Kloster (42 tønder), Højris (38 tønder), Ørndrup (36 tønder) og Ullerup (34 tønder). I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet skete et frasalg af bøndergodset på mange af herregårdene, mens selve herregårdsjorden næsten ikke blev rørt. Omkring 1840 var der fem komplette herregårde tilbage: Dueholm Kloster, Højris, Ullerup, Glomstrup og Blidstrup.

Kommunen rummede i 1788 ni vindmøller og otte vandmøller. Hertil kom en vandmølle øst for Tæbring, der fungerede som stampemølle, og en vindmølle tilknyttet fajancefabrikken ved herregården Lund. En del af vindmøllerne lå ved herregårdene. Tre af vandmøllerne lå ved Spangå, to ved Votborg Å og tre ved Vesterå.

Bebyggelse og erhverv i byerne

Nykøbing M havde sit faste opland i form af øen Mors, men selv om byen havde privilegium på handelen her, måtte den kæmpe for det, da ulovlig handel fra stranden ikke var ualmindelig. Byens op- og nedgangsperioder lignede de øvrige købstæders i den vestlige del af Limfjorden, dvs. gode tider i 1500-tallet og dårlige i 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Særlig 1600-tallet med sildens forsvinden, de mange krige og tre store brande gik hårdt ud over byen. Ifølge skattegrundlagsberegning fra 1682 lå omkring 100 ejendomme øde hen. Fra midten af 1700-tallet kom der igen vækst, som fortsatte med varierende styrke. På privat initiativ blev der i 1788 anlagt en havn, som blev kraftigt udvidet i offentligt regi fra 1843.

Flere faktorer hindrede Nykøbing M’s vækst. Limfjorden var i mange år en fjord, hvilket betød, at skibene måtte passere Løgstør Grunde for at komme mod øst. Det kunne ikke lade sig gøre med last ombord, hvorfor lasten måtte losses på pramme og igen lades i skibet, når grundene var passeret. Tolddeklarationen foregik i Aalborg, hvor skibene igen skulle losses og lades. Det stillede købmændene fra Nykøbing M dårligt i forhold til konkurrenterne i Aalborg. Med Limfjordens åbning i vest i 1825 kom en midlertidig lettelse, men en nogenlunde løsning blev først en realitet med Frederik VII’s Kanal, der blev indviet i 1861. Nykøbing M fik status som eget toldsted i 1841.

Der var markeder i Nykøbing M, men for at handle med kreaturer tog man gerne til Vestervig eller Øsløs.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Morsø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850

Eksterne links