Den voksende befolkning medførte, at der fra slutningen af 1880’erne og til 1920 blev opført i alt ni kirker i kommunen, bl.a. Jerup Kirke 1888-89 og Lyngså Kirke i 1902.
I en detaljeret arealtælling fra 1896 fremgår det, at kun 30 % af landsognenes samlede areal var opdyrket. I de fleste sogne lå andelen på 25-35 %, og intetsteds var tallet højere end 40 %. I Skagen Landsogn og Råbjerg Sogn var opdyrkningsprocenten helt nede på ca. 5 %. Derimod udgjorde klitterne 51 % af arealet i Skagen Landsogn og 19 % i Råbjerg Sogn. Tilsammen beslaglagde klitter, heder, moser og kær 88 % af arealet i Skagen Landsogn og 59 % i Råbjerg Sogn, mens den tilsvarende andel i de fleste øvrige sogne var 10-18 % (i sognene Flade, Understed, Karup og Hørby dog kun 2-6 %). Skovene optog 5 % af landsognenes samlede areal.
Der var skovområder i alle sogne med undtagelse af Hirsholmene, men i de fleste sogne drejede det sig kun om 50-250 ha. I Råbjerg Sogn var ca. 825 ha (11 % af arealet) tilplantet med træer. Her var der i 1888 og et par år frem blevet etableret to store statsejede plantager, Bunken og Ålbæk Klitplantager, for at begrænse omfanget af flyvesand. Den mindre privatejede Gårdbogårds Plantage blev anlagt omkring år 1900. Der blev også gennemført flere landindvindingsprojekter i Råbjerg Sogn i de sidste årtier af 1800-tallet. Vigtigst var arbejdet med Gårdbo Sø.
Erhvervslivet på landet var endnu omkring år 1900 klart domineret af landbrug. Folketællingen fra 1890 viser således, at 64 % af de 11.752 registrerede landboere primært blev forsørget gennem landbrug, og i nogle sogne, såsom Skæve, Torslev og Understed, var andelen ca. 75 %. Der var også i adskillige sogne, bl.a. Flade, Albæk, Elling og Torslev, mere end 100 personer, som ernærede sig ved håndværk og industri, hvorimod handel kun spillede en beskeden rolle. Fiskeri optrådte kun i fem sogne og kun i større omfang i Flade, Råbjerg og Elling Sogne. Men selv i Råbjerg Sogn, som tidligere i 1800-tallet havde haft fiskeri som det absolutte hovederhverv, blev nu blot 387 personer (33 % af befolkningen) forsørget herigennem, mens 41 % levede af landbrug.
Ligesom i andre dele af Jylland var havre den mest udbredte kornsort. I 1896 blev 11 % af det samlede areal i Frederikshavn Kommune udnyttet til havredyrkning, mens rug- og bygavl optog hhv. 8 og 3 %. Hvededyrkningen var yderst begrænset.
I forhold til andre dele af landet havde Nordjylland en meget omfattende kvæg- og svineavl omkring år 1900. Der blev da også i 1898 registreret 22.405 stk. hornkvæg (heraf 15.672 køer) og 14.772 svin i kommunens landsogne. Samtidig blev der optalt 5.280 heste og 16.807 får. Kun i sognene Råbjerg, Elling og Skagen Landsogn var der flere får end hornkvæg, hvilket hænger sammen med, at disse sogne omkring år 1900 havde de største hedearealer.
Ved indgangen til 1900-tallet var der andels- eller fællesmejerier 13 steder inden for kommunens grænser. Ti af dem lå i de fem sydligste sogne. I Albæk og Torslev Sogne var der tre andelsmejerier; de to sogne havde også de største malkekvægsbesætninger i 1898.