NEPS-linjen etableres ved Frederikshavn, ca. 1960 af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Frederikshavn Kommune

Kuttere i Skagen Havn i 1960’erne.
.

Frederikshavn Kommune voksede i perioden befolkningsmæssigt. Samtidig fandt en forskydning sted i indbyggertallet fra landområderne mod de større byer i forbindelse med effektiviseringerne i landbruget og væksten i industri- og servicevirksomhederne.

Fiskeriet udbyggede sin betydning, og mere end 400 kuttere var i 1960’erne hjemmehørende i Skagen efter en udvidelse af havnen og dens kapacitet i årene 1952-1957.

Administrativ inddeling

Den nuværende Frederikshavn Kommune bestod i perioden af de tre købstæder Frederikshavn, Skagen og Sæby og et antal landkommuner, der i 1970 var forøget til 12, hvoraf tre omfattede to sogne, mens de øvrige indeholdt et enkelt sogn. Hjørring Amt bestod indtil 1970, hvor det indgik i Nordjyllands Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1921 til 1970 voksede indbyggertallet i Frederikshavn Kommune fra 38.118 til 62.945. Tilvæksten var størst mellem 1955 og 1970, hvor flere landsogne måtte notere sig en nedgang på 300-400 indbyggere svarende til 10-20 % af deres befolkningstal. Dette skyldtes primært øget vandring mod de nordjyske byer. I 1970 havde Frederikshavn, Skagen og Sæby i alt 41.896 indbyggere, hvilket betød, at 67 % af befolkningen i kommunen nu boede i en af de tre købstæder.

I flere af de mindre byer, såsom Ålbæk, Østervrå og Strandby, steg befolkningstallet fra hhv. 345, 418 og 482 indbyggere i 1921 til 1.175, 906 og 1.966 i 1970. Østervrå havde ellers mistet sin funktion som stationsby, da Vodskov-Østervrå-banen og Hjørring-Hørby-banen blev nedlagt i hhv. 1950 og 1953. Derimod faldt Dybvads indbyggertal efter at have været oppe på 849 indbyggere i 1955. Dybvad var stationsby indtil 1968, da togdriften ophørte på den sidste del af Nørresundby-Sæby-Frederikshavn-banen. En anden stationsby i stagnation var Kvissel, hvis befolkningstal kun steg fra 408 i 1921 til 475 i 1970.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

En arealtælling fra 1919 viser, at 26 % af det samlede areal i landsognene blev brugt til dyrkning af korn, mens 8 % blev anvendt til kartofler eller roer, 29 % var henlagt til græsning eller produktion af grønfoder, og 5 % lå brak. Klitter, heder og moser udgjorde tilsammen 20 %, og skovene 8 %. Der var tale om mindre forskydninger i arealudnyttelsen siden arealtællingen i 1896. Der skete heller ikke afgørende ændringer i de følgende årtier. I 1958 udgjorde landbrugsarealet således 69 % af det samlede areal mod 68 % i 1919, men korn og rodfrugter udgjorde nu hhv. 31 % og 11 %, mens græsningsområderne var blevet mindre.

Antallet af kvæg voksede i løbet af 1900-tallet, og det samme gjorde sig gældende for svin og fjerkræ, mens fåreavlen blev formindsket. I 1922 blev der endnu registreret 9.691 får i kommunens landsogne; siden faldt tallet stort.

Ligesom i andre dele af Nordjylland var landbruget i det meste af 1900-tallet domineret af husmandsbrug. I 1950’erne begyndte en strukturrationaliseringsproces med nedlæggelse og sammenlægning af mange brug. Ved folketællingen i 1970 blev der i alt registreret 2.153 landbrugsejendomme svarende til 10 % af alle ejendomme i Frederikshavn Kommune.

Folketællingen fra 1970 viser også, at industri og håndværk nu var klart den vigtigste erhvervsgren, idet 7.610 personer, dvs. 28 % af alle erhvervsaktive, var beskæftiget inden for denne sektor. I Sæby var andelen oppe på 36 %, mens den var 32 % i Frederikshavn, som bl.a. havde et af landets største skibsværfter og en række maskinfabrikker og fiskeribaserede industrier. Men selv i udprægede landsogne som Karup, Albæk og Hørby ernærede ca. 20 % sig af industri eller håndværk. Administration og liberale erhverv beskæftigede 17 % af de erhvervsaktive; med en variationsbredde fra 6-12 % i adskillige landsogne til ca. 20 % i Frederikshavn, Sæby og Østervrå. Med 16 % af arbejdsstyrken kom landbrug og fiskeri ind på tredjepladsen over de mest udbredte erhverv. I nogle landsogne var 40-50 % beskæftiget i denne sektor; derimod var andelen kun hhv. 3 og 5 % i de gamle fiskeribyer Frederikshavn og Sæby. I Skagen arbejdede 19 % med fiskeri eller landbrug, men også her var industri og håndværk nu blevet den største erhvervsgren. Handel, bygge- og anlægsvirksomhed, transport og servicefag beskæftigede hhv. 13, 9, 8 og 5 % af arbejdsstyrken i 1970. Inden for disse felter var der ikke så markante forskelle mellem de enkelte dele af kommunen, om end andelene generelt lå lidt højere for byerne end landsognene. I Skagen – med sin lange tradition for turisme og med mere end 800 sommerhuse – var alene 6 % af de erhvervsaktive beskæftiget inden for servicesektoren.

Folketællingen fra 1970 viser, at 70 % af de erhvervsaktive var mænd, at 19 % var selvstændige, 27 % funktionærer, 16 % faglærte og 34 % ufaglærte. Mens andelen af selvstændige var større i landsognene end i byerne, forholdt det sig omvendt med funktionærerne og de faglærte arbejdere. I alle dele af Frederikshavn Kommune udgjorde den ufaglærte arbejdskraft 30-45 % af arbejdsstyrken.

Gaseventyr i 1900-tallet i Frederikshavn

Fiskeeksportør Rasmus Clausen viser stolt trykket på sin gasbrønd i Strandby i 1932.

.

Som led i naturgassens anvendelse i den danske energiforsyning blev Frederikshavn i 1987 koblet på det nationale naturgasnet. For befolkningen i Vendsyssel var der imidlertid ikke noget nyt i at bruge naturgas. I perioden 1930-50 udnyttede man i et område i Frederikshavn og nord for byen op mod Strandby og Ålbæk i udstrakt grad de forekomster af naturgas, man i længere tid havde vidst var til stede i undergrunden.

Gassen stammede fra en anden kilde end skifergassen, som man senere prøvede at udvinde ved Dybvad. Skifergassen kommer fra marine aflejringer, der er mellem 420 og 540 mio. år gamle og ligger ca. 3,5 km under jordoverfladen, mens den overfladenære gas i Frederikshavn stammer fra marine aflejringer, der er blevet afsat i mellemistiden, og som ligger ned til 100 m under jordoverfladen. Det er den samme gas, som i dag kommer op af boblerevene ved Hirsholmene. Datidens geologer var i tvivl om, hvor meget gas der var i Frederikshavn, og om det kunne betale sig at udnytte den. Det afholdt imidlertid ikke vendelboerne fra at gøre forsøget, heriblandt fiskeeksportør Rasmus Clausen fra Strandby, der fik stor betydning for udnyttelsen af naturgassen i området, da han påviste, at naturgassen kunne udnyttes i praksis. I begyndelsen af 1932 blev han opmærksom på, at der var gas under hans have, og med hjælp fra en lokal smedemester fik han ført gas fra et borehul ind i husets køkken til brug i tre gasapparater og en gasovn. Rasmus Clausen opnåede efterfølgende tilladelse til at udvinde gassen af statsminister Th. Stauning, der ikke fandt, at det henhørte under den første lov om Danmarks undergrund, som trådte i kraft i 1932.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsesperioden

Betonspærring med gennemkørsel ved Kirkepladsen i Frederikshavn i 1945.

.

Havnen i Frederikshavn havde stor strategisk betydning for det tyske angreb på Norge i april 1940, og besættelsestropperne nåede allerede frem til byen om aftenen d. 9. april. I begyndelsen af besættelsestiden samledes tusindvis af tyske soldater på havnen og blev sejlet i pendulfart til Norge. Byen blev befæstet i svær grad med kyst- og luftbatterier nord og syd for Frederikshavn, vest for byen anlagdes en flyveplads ved herregården Knivholt, og gaderne ned mod havnen blev spærret af betonmure. Skagen og Frederikshavn blev fra 1942 en del af den tyske Atlantvold, og især omkring Frederikshavn blev der opført et stort antal bunkere. Modstandsbevægelsen i Frederikshavn og Sæby var betydelig, og pga. massiv tysk tilstedeværelse bestod aktiviteterne især af efterretningsarbejde og drift af flygtningeruter fra Sæby og Strandby til Sverige.

Umiddelbart efter Besættelsen i 1940 opførte tyskerne ved Pikkerbakken i den sydlige del af Frederikshavn et kystbatteri/luftbatteri i ca. 82 meters højde for at sikre havnen i Frederikshavn.

Politik

I politisk henseende var 1920’erne og 1930’erne en betydningsfuld periode for Nordjylland. De nye tider blev indvarslet ved folketingsvalget i 1924, da Socialdemokratiet for første gang blev det største parti i Frederikshavn. Venstre vandt i Sæby, var totalt dominerende på landet og fik 43 % af stemmerne i Hjørring Amts 1. kreds og 66 % i 2. kreds. Ved de følgende valg skete der en gradvis forskydning mellem partierne, og i 1935 fik Socialdemokratiet 40 % af stemmerne i 1. kreds (Venstre: 24 %) og 24 % i 2. kreds (Venstre: 51 %). Socialdemokratiet var også det største parti i Sæby og Skagen fra og med hhv. 1932 og 1939. Indtil da havde Det Konservative Folkeparti som regel stået stærkest i Skagen. I efterkrigsårene fik Socialdemokratiet ofte ca. 50 % af stemmerne i Frederikshavn og ca. 40 % i de to andre købstæder. På landet vedblev Venstre derimod med at dominere det politiske billede. Kun en enkelt landkommune, Flade-Gærum, opnåede store stemmetal for Socialdemokratiet, og det var kun tilfældet indtil 1939, hvor den bymæssigt bebyggede del af Flade Sogn blev overført til Frederikshavn Kommune.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Sabotagen på de spanske trawlere i Frederikshavn Havn

Spansk trawler bygget i 1935 på Frederikshavn Værft og Flydedok. I 1938 blev den og en anden trawler udsat for sabotage i Frederikshavn.
.

I 1936 fik Frederikshavn Værft og Flydedok en ordre på to højsøtrawlere til et spansk rederi. Da skibene var bestilt inden general Francos kup i juli samme år, opstod der problemer med at finde ud af, hvem der ejede skibene, og hvem der skulle betale. Desuden gik der storpolitik i sagen. Der var kredse i Danmark, som protesterede mod, at skibene ville komme til at tjene et militærdiktatur, og det blev forsøgt at nedlægge et fogedforbud mod levering af skibene. Da det ikke havde den ønskede virkning, gik man over til skrappere metoder, og kort før skibene skulle afleveres, blev der d. 22. maj 1938 udøvet sabotage imod dem. Skaderne var begrænsede, men det forsinkede leveringen. Den efterfølgende politiefterforskning pegede på medlemmer af det danske kommunistparti som gerningsmænd, og skønt sagen ikke blev fuldt opklaret, førte den til to domfældelser.

Videre læsning

Læs mere om Historie i Frederikshavn Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970