En arealtælling fra 1919 viser, at 26 % af det samlede areal i landsognene blev brugt til dyrkning af korn, mens 8 % blev anvendt til kartofler eller roer, 29 % var henlagt til græsning eller produktion af grønfoder, og 5 % lå brak. Klitter, heder og moser udgjorde tilsammen 20 %, og skovene 8 %. Der var tale om mindre forskydninger i arealudnyttelsen siden arealtællingen i 1896. Der skete heller ikke afgørende ændringer i de følgende årtier. I 1958 udgjorde landbrugsarealet således 69 % af det samlede areal mod 68 % i 1919, men korn og rodfrugter udgjorde nu hhv. 31 % og 11 %, mens græsningsområderne var blevet mindre.
Antallet af kvæg voksede i løbet af 1900-tallet, og det samme gjorde sig gældende for svin og fjerkræ, mens fåreavlen blev formindsket. I 1922 blev der endnu registreret 9.691 får i kommunens landsogne; siden faldt tallet stort.
Ligesom i andre dele af Nordjylland var landbruget i det meste af 1900-tallet domineret af husmandsbrug. I 1950’erne begyndte en strukturrationaliseringsproces med nedlæggelse og sammenlægning af mange brug. Ved folketællingen i 1970 blev der i alt registreret 2.153 landbrugsejendomme svarende til 10 % af alle ejendomme i Frederikshavn Kommune.
Folketællingen fra 1970 viser også, at industri og håndværk nu var klart den vigtigste erhvervsgren, idet 7.610 personer, dvs. 28 % af alle erhvervsaktive, var beskæftiget inden for denne sektor. I Sæby var andelen oppe på 36 %, mens den var 32 % i Frederikshavn, som bl.a. havde et af landets største skibsværfter og en række maskinfabrikker og fiskeribaserede industrier. Men selv i udprægede landsogne som Karup, Albæk og Hørby ernærede ca. 20 % sig af industri eller håndværk. Administration og liberale erhverv beskæftigede 17 % af de erhvervsaktive; med en variationsbredde fra 6-12 % i adskillige landsogne til ca. 20 % i Frederikshavn, Sæby og Østervrå. Med 16 % af arbejdsstyrken kom landbrug og fiskeri ind på tredjepladsen over de mest udbredte erhverv. I nogle landsogne var 40-50 % beskæftiget i denne sektor; derimod var andelen kun hhv. 3 og 5 % i de gamle fiskeribyer Frederikshavn og Sæby. I Skagen arbejdede 19 % med fiskeri eller landbrug, men også her var industri og håndværk nu blevet den største erhvervsgren. Handel, bygge- og anlægsvirksomhed, transport og servicefag beskæftigede hhv. 13, 9, 8 og 5 % af arbejdsstyrken i 1970. Inden for disse felter var der ikke så markante forskelle mellem de enkelte dele af kommunen, om end andelene generelt lå lidt højere for byerne end landsognene. I Skagen – med sin lange tradition for turisme og med mere end 800 sommerhuse – var alene 6 % af de erhvervsaktive beskæftiget inden for servicesektoren.
Folketællingen fra 1970 viser, at 70 % af de erhvervsaktive var mænd, at 19 % var selvstændige, 27 % funktionærer, 16 % faglærte og 34 % ufaglærte. Mens andelen af selvstændige var større i landsognene end i byerne, forholdt det sig omvendt med funktionærerne og de faglærte arbejdere. I alle dele af Frederikshavn Kommune udgjorde den ufaglærte arbejdskraft 30-45 % af arbejdsstyrken.