Boblerevene i Skagerrak og Kattegat

Boblerevenes dannelse 1. Metan (CH4) stiger op gennem den sandede havbund. 2. Metanen omdannes til karbonat (CO3 2-), der udfældes som kalk (CaCO3). Kalken kitter sandkornene sammen og danner sandstensformationer nede i havbunden. 3. Havstrømme fjerner det løse sand og blotlægger sandstensstrukturerne på havbunden.

.

Boblerev er undersøiske formationer, som er dannet af udsivende metan (CH4). De ligger i et bredt bælte, som strækker sig fra Vendsyssels vestkyst tværs over Skagerrak og ned gennem Kattegat til Store Middelgrund. De bedst undersøgte boblerev findes ved Hirsholmene og ved Nordre Rønner nord for Læsø.

Metanen er dannet i aflejringer fra den seneste mellemistid og er et produkt af bakteriers omsætning af organisk materiale fra alger, dyr og planter. Når gassen bobler op fra havbunden, sker der en mikrobiel proces, hvor bakterier omdanner en del af metanen til karbonat (CO3 2-), så der udfældes kalk (CaCO3). Nede i sandbunden kitter kalken sandkornene sammen. Når havstrømmene så flytter rundt på og fjerner det løse sand, står det sammenkittede sand tilbage på havbunden som søjler, plateauer og andre formationer.

Boblerevet ved Hirsholmene ligger i ca. 12 m’s dybde, og de højeste søjler rager i dag 2-4 m op over havbunden. Havbundens struktur har dog betydning for, hvordan kalkudfældningerne kommer til udtryk. Da den sydlige del af Hirsholmenes boblerev ligger i et område med mange sten, dannes der således ikke søjler her.

Boblerevene har et mangfoldigt dyre- og planteliv. På boblerevsformationerne findes bl.a. korallen dødningehånd, røde kalkskorpealger, søanemone, pigget søstjerne, taskekrabbe og eremitkrebs. Blandt boblerevenes mange fisk kan nævnes havkarusse, sortkutling og lange, der udnytter de skjul, som boblerevenes varierede formationer tilbyder.

Videre læsning

Læs mere om Kyster i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kyster