Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.
Viborg Teater
.

Viborg Teater ligger på Gravene 23 A i Viborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Viborg Teater blev opført i 1909. Bygningen blev delvis anlagt med Aarhus Teater som forbillede. Den kunstneriske udsmykning blev udført af Karl Hansen-Reistrup, der også stod for dekorationen af Aarhus Teater. Scenedekorationer og fortæppe blev malet af teatermaler Emil Poulsen fra Aarhus. Facade- og figursten blev leveret af Højslev Teglværk.

Bygningen er siden opførelsen delvis ombygget til anvendelse som biograf, hvorved der blev foretaget ændringer med hensyn til stole, belysning og farver. Teatret blev hovedrenoveret og tilbageført i 1980erne ved C.F. Møllers Tegnestue og Ingeniørkontoret i Viborg. Huset bruges stadig til forestillinger af bl.a. Det Kgl. Teater og andre turnerende teatre.

Beskrivelse

Viborg Teater ligger centralt i Viborg ud til Gravene og torvet, der udgøres af gaderne Gravene og Grønnegade. Teaterkomplekset følger vejforløbets runding og runder sig på bagsiden om et gårdrum, hvortil der er adgang fra Grønnegade og gennem en port mod Gravene. Indgangen til teatret er i facaden mod Gravene, mens sekundære indgange og sceneindgangen findes mod den åbne plads og på bagsiden af komplekset. Bygningens hovedfacade vender mod Gravene, men da bygningens øvrige sider vender mod den åbne plads og Grønnegade er også disse sider udformet med repræsentative, tredelte facadepartier.

Komplekset hviler på en sokkel, der dels er udført af tilhugne granitkvadre og dels er pudset, herover er murfladerne i rød, blank mur med brændte fuger, der øverst afsluttes af en bred, glatpudset gesims. Tagene er dækket med skifer og i rygningen sidder en oprindelig udluftningsskorsten af metal. Selve scenetårnet ligger mod nord og hæver sig over kompleksets øvrige rygningshøjde. På hovedfacaden og på siderne mod den åbne plads er de tredelte facadepartier udført med fremhævede midterpartier med sidepartier, hvoraf midterpartierne krones af trekantfrontispicer eller segmentbuer, hvoraf nogle har pudsede gavlfelter med relieffer, der relaterer sig til teaterhistorien. Hovedfacaden krones øverst af en kobberlyre. Bygningen er opført i jugendstil med inspiration fra den italienske renæssance og murværket er således udført med forskelligartede formsten og murede detaljer. Vindues-, dør- og portåbninger er fortrinsvis rundbuede, hvoraf alle vinduer, på nær dem på hovedfacaden, har lige overkanter med pudsede eller mønstermurede blændingsfelter. Vinduerne i de tre delte partier sidder koblede parvis eller i grupper på tre, her ses tillige ornamenterede, støbte betonoverliggere og -poste. Døre og porte mod gaderne er primært tofløjede og rundbuede og flere er malet mørkebrune og er udførte med fyldinger. Døre og porte er overvejende oprindelige, men enkelte er nyere og traditionelt udførte. De enkelte tredelte facadepartier har alle en symmetrisk opbygning omkring de fremhævede midterpartier, mens murfladerne, der forbinder de tredelte murpartier har en jævn fagtakt. Hertil ses flere oprindelige lampekupler med smedejernsophæng. Det samme gør sig gældende for dørenes oprindelige dørgreb, der synes ar være specialfremstillet til bygningen.

Alle murflader, der vender ud mod det offentlige rum er i variende grad udført med dekoration, oftest i form af murede blændinger og murede friser med pudsede felter. Flere sålbænke er udført med glaserede formsten. Hovedfacaden, hvor teatrets publikumsindgang er placeret, er særlig udsmykket og har et todelt, rundbuet indgangsparti opdelt af en stor granitpille med dekorativt udhugne motiver. Foran er en lav granittrappe med dekorativt udformede granitborner. Dørene er ligeledes fornemt udført i olieret træværk med udskårne ornamenter og glasmosaikruder samt rundbuede overvinduer, ligeledes med glasmosaik. Over indgangspartiet er et femdelt vinduesparti af rundbuede vinduer opdelt af smalle støbte piller. Vinduernes øverste, runde felter er ligeledes udført som glasmosaikker. På denne side er de rundbuede murstik fremhævet med formsten, sådan at de står tydeligere frem end på de øvrige sider. Teaterkompleksets bagside mod gården står i blank mur udført med sten i varierende farver. Denne side er uden væsentlig dekoration men afsluttes dog øverst af en muret gesims. Vinduessætningen på denne side er varierende, og der ses enkelte korspostvinduer samt en mindre tilbygning med tagpapbeklædt tag. Teaterkompleksets vinduer er fortrinsvis nyere helrudevinduer med termoruder, dog er der bevaret enkelte ældre vinduer med enkeltlagsglas flere steder. Samtlige karme og rammer er malet brune. Teaterkomplekset er i det indre præget af en oprindelig og overordnet symmetrisk planløsning, der udfolder sig omkring teatersalen og scenen, der optager størstedelen af komplekset. Planløsningen kan også inddeles i en publikumsdel, forhuset, med teatersal med parterre, balkoner, forhal, foyer, trapperum toiletter og garderobefaciliteter og i den funktionelle del af teatret bag scenen, der omfatter selve scenen med skråt scenegulv, orkestergrav, omklædningsrum, mindre kontorer, teknik- og opbevaringsrum. Scenen ligger i scenetårnet, der rejser sig gennem alle bygningens etager. I scenetårnets bagvæg fører en stor port ud til Grønnegade. Hertil kommer et lille separat butikslokale med egen indgang fra Gravene.

Materialeholdningen i det indre er overvejende oprindelig og i forhuset er terrazzogulve, parket- og tæppebeklædte gulve oprindelige trætrapper med gelænder, udgangstrin og mæglere, travertinbeklædte vægge, pudsede vægge og lofter med stukkatur frescobemaling, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, panelering og oprindelige lysarmaturer. Overalt i bygningen ses ældre udluftningsriste, antageligt til et centralvarmesystem, der har været i bygningen ved opførelsen. I stue- og på førsteetage er både forhal og foyer cirkulære med kuppelloft og på første etage er en tilliggende salon indrettet til en intimscene beregnet på mindre forestillinger og foredrag.Selve teatersalen er indrettet med parterre, to balkoner og to loger, her er balkon og vægflader ligeledes dekoreret med frescobemaling, pudset loft med rig frescobemalet stukkatur og den oprindelige lysekrone. I forhusets ses dog nyere branddøre til teatersalen og nyere træbeklædning på trappetrinene. Gennem hele forhuset er motivvalget for fresker og stukkatur taget fra plante- og dyreriget og udført i skønvirkestil. Bag scenen er funktionsrummene udført i en mere enkel og delvis nyere materialeholdning med brædde- eller vinylbelædte gulve, pudsede vægge og lofter, berappede vægge, pladebeklædte lofter, fyldingsdøre med gerichter og greb, nye, glatte døre med tilhørende gerichter og greb, ældre trapper, der forbinder alle etager. I kælderen ses tillige støbte gulve.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Viborg Teater knytter sig til bygningens placering, hvor den runder sig efter de omgivende gadelinjer, og dens formgivning med flere facader gør, at den virker repræsentativ mod det omgivende offentlige rum. Teaterbygningens store og sammensatte volumen er i kraft af sine mange facader en markant og iøjnefaldende bygning, der indtager og behersker området ved den åbne plads, Grønnegade og Gravene.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Viborg Teater knytter sig i det ydre til bygningens fremtræden som teater, der tydeligt ses af facadens komposition. De detaljerige bygningsdele, og brugen af symboler fra teaterverdenen, herunder maske og lyre, der er teaterguden Apollons symbol, hvor lyren ses øverst på frontispicen. Symbolerne er klare referencer til funktionen, og skaber forventning hos teatergængeren om det, der foregår i bygningen indre. At bygningen vidner om sin indre funktion i facaderne, er karakteristisk for datidens arkitektur. Hertil kommer bygningsvolumenets udformning, hvor det høje scenetårn er et karakteristisk træk, der også fortæller om bygningens funktion.

Bygningen er præget af jugendstilen med inspiration fra antikken og byzantinsk arkitektur, hvilket vidner om den fri måde, som arkitekten på opførelsestidspunktet kunne kombinere stilarterne både fra fortid og samtid. Søren Vig-Nielsen var elev af Hack Kampmann og fungerede som konduktør på opførelsen af Aarhus Teater, hvor Kampmann også anvendte jugendstilen, dog i en ret stram og symmetrisk udgave af stilen. Som Hack Kampmann gjorde i Aarhus Teater, anvendte også Søren Vig-Nielsen et tempellignende motiv, der ses i den tredelte facadeparti, med trekantfrontispice over den midterste del. Dette facademotiv og relieffernes symboler refererer til antikken, mens det er i detaljeringen, at jugend/skønvirkestilen kommer til udtryk gennem murdetaljer, dørenes beslåning og glasmosaikkerne. I kontrast hertil kommer den prunkløse bagside, med murværk i blandede sten, der underordner sig den udsmykkede gadeside og hovedfacade, som herved virker slidstærk og står med et rent funktionsbetinget udtryk.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til Den traditionelle planløsning for et teater med inddelingen i en publikumsdel med teatersal, forhal, foyer, trapper og tilknyttede faciliteter samt den funktionsprægede del med scene, scenetårn, orkestergrav, omklædningsrum, mindre kontorer og teknik- samt opbevaringsrum. Denne karakteristiske planløsning med dekorativt udførte publikumsområder, står i kontrast til funktionsområderne bag scenen, hvor overflader og materialebehandling er mere ydmyg. Endelig kommer interiørets materialeholdning og detaljering, der særligt i publikumsområderne, fortsætter fortællingen fra det ydre om bygningens funktion som teater. Dette ses i de rige dekorationer i skønvirkestil af Karl Hansen-Reistrup med motiver hentet fra plante- og dyreriget samt i den særegene materialeholdning med eksempelvis forhallens travertinbeklædte vægge, der giver et eksklusivt og festligt udtryk.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Viborg Teater knytter sig i det ydre til bygningens komposition med tredelte motiver og mere ensartede forbindelsesfacader. Herved kan bygningen aflæses i mindre facadepartier, mens de mere nedtonede forbindelsesfacader gør, at facadepartierne sammenknyttes og gør at hele gadesiden mod den åbne plads kan ses som et harmonisk hele. Herved får teaterbygningens gadeside langs Gravene og Grønnegade et livfuldt ydre, der kommer til udtryk, når man bevæger sig i gaderne omkring teatret. Hovedfacaden med publikumsindgangen fremstår med et særligt fokus gennem den forstærkede og stærkt detaljerede dekoration, både i murværkets detaljering, dørenes udskæringer, lamper og i de farverige glasmosaikker med dyremotiver. Endelig knytter den arkitektoniske værdi sig til den ensartede materialeholdning og de ubrudte, lave tagflader, hvor de ensartede murstensdetaljer sammenføjer den komplekse bygningskrop til en helhed. Herved står Viborg Teater som et særdeles markant og iøjnefaldende bygningsværk i Viborgs bykerne.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig i særdeleshed til den cirkulære forhal og foyer i stue- og første etage samt til teatersalen, hvor Karl Hansen-Reistrups varme, farverige fresker med plante- og dyremotiver virker festlige og fremstår med et blødt og fantasiæggende formsprog i skønvirke, der stemmer teatergæsten til den forstående forestilling. Malerier og den særegne, cirkulære formgivning af særlig forhal og foyer fremstår sammen som et helstøbt eksempel på skønvirkestilen i Danmark.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links