Billedkunst i Viborg Kommune

Skovgaard Museet er Viborgs kunstmuseum.

Viborg Kunsthal har hjemme i Brænderigården.

I Pakhuset ved Fischers Plads råder kommunen over et efterspurgt udstillingssted, hvor alle, der har lyst, kan leje sig ind. Det privatdrevne Galleri NB, der blev grundlagt i 1987, har i mere end 30 år vist dansk og udenlandsk kunst.

Viborg Kunstforening, Kunstforum Viborg og foreningen Åbne Atelierdøre markerer sig hyppigt med udstillinger. Fjends Kunstforening har siden 1980 formået at gøre den censurerede Amatørkunstnernes Forårsudstilling i Stoholm til en institution. I Bjerringbro har Bjerringbro Kunstforening fast udstillingslokale i Gudenåhuset, og foreningen har tradition for at byde på udstillinger med både lokale kunstnere og kunstnere udefra.

• Skovgaard Museet
• Viborg Kunsthal

Da guldaldermaleren P.C. Skovgaard i 1852 gæstede klædefabrikken Bruunshaab på kanten af Nørreådalen, fandt han inspiration til flere værker. Men allerede da var borganlæggene, bakkelandskabet og »bjergsøen« ved Hald yndede motiver. Et tidligt eksempel er Rasmus Henrik Kruse, der omkring 1840 malede Hald Hovedgård og søen. Christen Dalsgaard er også blandt de hen ved 160 kunstnere, der gennem årene har frekventeret Hald Hovedgård; hans Hald Ruin fra 1868 hører til herregårdens samling. Joakim og Niels Skovgaards Haldbesøg resulterede mest i skitser.

Mens Joakim og Niels Skovgaard i perioden 1897‑1913 arbejdede med freskerne i Viborg Domkirke, besøgte mange kunstnervenner Viborg og Hald. Af dem var Vilhelm Kyhn nok den mest kendte. Andre kunstnere, der virkede i området, var Georg Achen, C.M. Soya-Jensen og Ferdinand Richardt. Haldregistranten omfatter ca. 500 billedværker med motiver fra Hald.

Tegneren og maleren Rasmus »Kryds« Christiansen var fra 1917 til 1939 fast sommergæst på Hjarbæk Kro ved Hjarbæk Fjord. Landbrugslandet og fjordnaturen inspirerede ham til adskillige malerier med sortbrogede køer, flittige bønder og frodige marker. Allerede i 1915 malede han to 31 m lange friser på Vordegård ikke langt fra Hjarbæk. Dem kan man stadig se, nu gengivet ved hjælp af digital teknik. På den vestlige længe skildres arbejdet med kvæget, mens den østlige længes tema er arbejdet i marken og på gården.

Viborgs gyder, stræder og gader har fanget byens egne kunstnere. På mange lokale vægge hænger endnu malerier og akvareller af Jensenius Jacobsen, der var en håndværksmaler med en kunstnerisk åre. Denne kombination kendetegner ligeledes Chresten Wires og Svend Erik Ihles mange Viborgmotiver.

To Viborgkunstnere skiller sig ud: Lasse Winsløw og Johannes Bæch. De var nære venner, om end ret forskellige af gemyt og kunstnerisk udtryk. Lasse Winsløw var født på Øster Teglgaard og vendte efter ungdomsår i København hjem til Viborg og Øster Teglgaard, hvor han havde atelier. Han udviklede en egen form for livfuld og fantasirig naturalisme. Han spændte vidt og følte sig i særlig grad hjemme i kvindeportrætterne. Johannes Bæch var ti år, da familien flyttede fra Hobro til Viborg. Fra begyndelsen af 1950’erne gjorde han sig bemærket med grafik, tegninger, akvareller og oliemalerier med let genkendelige Viborgmotiver. Det største værk fra Bæchs hånd var Livstræet fra 1990 til endevæggen i Viborg Kirkegårds kapel. Det forestiller et træ, som vokser op af et urfjeld, således som kunstneren havde oplevet det på sine inspirationsture til Norge.

I Vordes gamle skole har maleren Felix Pedersen gennem en årrække arbejdet på at give beskueren »naturen ind under huden«, som han udtrykker det. Han har sine rødder i kredsen omkring Eks-skolen, Thylejren og kollektivkunsten i 1960’erne og 1970’erne. Den ukrainske billedkunstner Sergei Sviatchenko kom til Viborg i 1991 og har siden vedkendt sig byen og den omgivende natur som sine store inspirationskilder. Naturen skildrer han i sine ekspressionistiske malerier, mens han flere gange har vist sin kærlighed til byen gennem akvareller, stærkest i serien Byens magi fra 2010’erne. I 2018 markerede han sig med en lang collagefrise, Tribute to Viborg, hvori han fortolker 1.000 års byhistorie.

I en årrække har digteren og billedkunstneren Knud Steffen Nielsen haft Vejrumbro som leve- og arbejdssted. For ham er det lyriske og koloristiske arbejde to sider af samme sag. I 1974 debuterede han på Kunstnernes Påskeudstilling. Han har også virket som kunstnerisk konsulent for Galleri Faust i Finderup.

Mindestøtten for Hans Tausen fra 1836 af Hermann Ernst Freund findes i haveanlægget Hans Tausens Minde. Med anlæg og kunstværk markerede Viborg 300-året for Reformationen. Monumentet består af tre blokke af sandsten og et marmorrelief, der gengiver Hans Tausen som en slags apostel med kjortel og sandaler omgivet af en række kristne symboler: løve, engel, tyr, ørn, due, kerub, delfin og svane.

I tid er springet til Bjørn Nørgaards Mindesmærke for Hans Tausen stort, men ikke i afstand eller tema.

Af andre udendørs værker i domkirkekvarteret kan nævnes Kongehyldningsmonumentet af Axel Poulsen fra 1965. På en anden plæne står Anker Hoffmanns Retfærdigheden fra 1950 (opstillet 1954), der er et symbol på Viborgs status som et gammelt tingsted.

Da Vestre Landsret flyttede til et nybyggeri, flyttede det store gipsrelief af Knud Nellemose med.

Hanne Varmings Den hellige Apollonia fra 1994 står i Sct. Leonis Gade, hvor en gammel kilde, i folkemunde Lones Kilde, vældede frem. I middelalderen var kildevandet kendt for at kunne lindre tandpine, og Apollonia var skytshelgeninde for tandlæger. Andre værker i byen er Peter Stuhrs De tre vejvisere fra år 2000 på Banegårdspladsen og Erik Heides Bisp Gunner fra samme år ved Asmild Kirke. Ved Gamle Vagt står Peter Hentzes Postfuglene fra 1988, og ved det nye Viborg Rådhus er opstillet norske Kjell Nupens 23 menneskelignende bronzetræer og et bemalet bassin fra 2011.

Erik Heides rustpatinerede støbejernsskulptur Mit hus fra 1990, der er en enkel husform med symbolske skudhuller, står på Hjultorvet. Den blev afsløret d. 9. april 1990 og er til minde om 50-året for Besættelsen.

Flere ældre værker markerer Viborgs skytshelgen og hans kilde, der var knyttet til domkirken, heriblandt Anders Bundgaards skulptur på Nytorv, Skt. Kjelds Brønd, fra 1914.

I stadsparken, Borgvold, spiller flere værker sammen med træer, plæner og bede. Kunst og natur indgår også en dialog i Forstbotanisk Have, hvor Susanne Ahrenkiels træskulpturer Mennesketræet og Frihedsfuglen, begge fra 2014, bearbejder naturens former.

Lokale kræfter i Viborgs opland har rejst skulpturer i det fri. Kartoffelpigen i Frederiks af Ole Mynster Herold blev opstillet i 1984, da byen markerede 225-året for »kartoffeltyskernes« ankomst til Alhede. Johan Kallmayers Violino gigante blev opstillet i Klejtrup i 2018. I 1991 rejste Nørgaards Højskole en 8,5 meter høj trætrold, Gudar, af Jørgen Glud som et vartegn for højskolen. Siden er den blevet et vartegn for hele Bjerringbro. Naturskolen ved Hald har på en mur et værk af keramikeren Ursula Munch-Petersen, Hærvejens tidstavle fra 2010, en anskuelsestavle i ler af Hærvejens historie fra kridttid til nutid.

En høj koncentration af kunst befinder sig inde i og uden for Forskningscenter i Foulum (AU Foulum).

Til trykkeriet Nørhaven A/S på Agerlandsvej udførte Anita Houvenaeghel i 1988 en 7 × 14 m stor vægudsmykning, Fjorden, som blev malet direkte på væggen til trykkerihallen.

Viborg Kommune har siden 2007 haft en kunstkomité, der består af politikere, embedsmænd og kunstfaglige repræsentanter. Komitéen arbejder med et budget for kunst i det offentlige rum, men den arbejder også for at anspore private til at yde.

I relation til animatoruddannelsen The Animation Workshop har kommunen udviklet en strategi for, hvordan animation kan indtage byrummene, bl.a. med den årlige animationsfestival.

Med Højskolen for Design og Håndarbejde i Skals har egnen fået et internationalt kendt møde- og fristed for design og håndarbejde. Skolen blev grundlagt i 1959 og har siden 1993 været en selvejende institution.

Siden 1981 har medlemmer af Midtjysk Tekstilkreds – Viborg Væverlaug dyrket kunsthåndværket. I samme ånd arbejder gamle typografer i Vingaards Officin med at holde boghåndværket i hævd.

I Søndermarkskirken hænger det 10 m² store Hærvejstæppe som et synligt bevis på åndens spor i håndens arbejde. Hen ved 20 kvinder med tilknytning til Todbjerg Sognegård brugte fem år på at brodere de 11 store og 34 mindre motiver, der er en samlet beretning om Hærvejens historie, som den har formet sig fra Viborg til Dannevirke. Forlægget var en serie akvareller af kunstneren Inga Linde Jensen.

Flere medlemmer af foreningen Åbne Atelierdøre arbejder med design og kunsthåndværk, hvilket de dokumenterer ved de årlige udstillinger.

Keramikeren Helle Bovbjerg har siden 1993 haft sit arbejdssted i Lysgård, hvor hun arbejder med alt fra hverdagens brugsgenstande til skulpturel kunst. I Knudby arbejder keramikeren Birgit Kvorning, for hvem naturens små undere, frø og kim, er en kilde til inspiration.

I Viborg ligger Glaspusteriet Lofstad ved glaspuster Tina Lofstad, der er uddannet på Glasskolan i Orrefors i Sverige. Pottemager Mads Ottow arbejder i værkstedet »Bag det blå hus«. Skolen for Kreativ Fritid i Viborg, grundlagt i 1932 som Viborg Husflidsskole, er blandt landets største af sin art. Med sine 12 faglokaler tiltrækker den kursister fra hele landsdelen. Viborgs position på feltet viser sig også i de årlige Kreativ Fritid-messer i Tinghallen.

Læs mere om kultur i Viborg Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Viborg Kommune
• Litteratur i Viborg Kommune
• Teater i Viborg Kommune
• Musik i Viborg Kommune

Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker

Se alle artikler om Billedkunst