Faktaboks

Johannes Bæch
Født
28. januar 1920, Hvilsom
Død
27. juni 2002, Viborg
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Johannes Bæchs foretrukne emner er det åbne landskab, byen og de mennesker, der færdes her. Under B.s studieår var især det 19. århundredes danske landskabsmalere, Christen Købke og J.Th. Lundbye, hans inspirationskilder. Senere blev det Alfred Sisley og Camille Pissarro og fra 30-årsalderen Cézanne. B.s maleriske værk er præget af harmoni i kompositionerne og en fin koloristisk sans. Det grafiske værk omfatter bogillustrationer og tegninger fra Viborgs gader.

Genealogi

Bæch, Johannes Emilius, 1920-2002, maler. *28.1.1920 i Hvilsom, †27.6.2002 i Viborg. Forældre: Husmand, murer Jens B. og Ane Kirstine Olesen Mosegaard. ~20.1.1947 i Søllerød med keramikeren Gudrun Meedom, *19.10.1915 i Slagelse, datter af manufakturhandler Mads M. og Abelone Cathrine Thomsen.

Uddannelse

Viborg Tekn. Sk. 1937-38; Kunstakad. Kbh. (Sigurd Wandel og Aksel Jørgensen) 1939-44, grafisk sk. 1945.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links