Skotsk Højlandskvæg syd for Bruunshåb af . Begrænset anvendelse

Kulturlandskabet i Viborg Kommune

Arealanvendelsen i Viborg Kommune i hhv. 1789‑1800 og 2019 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået. Omkring år 1800 dækkede landbruget ca. 20 % af kommunens areal. I slutningen af 1800-tallet udgjorde det over halvdelen af arealet og toppede i årene omkring 2. verdenskrig, hvor det dækkede ca. 70 %. Siden er det faldet en smule, og i dag dækkes 58 % af kommunen af landbrug og gartneri. Omkring år 1800 var Viborg en skovfattig kommune, men i dag ligger andelen af skov på ca. 21 % og overstiger således landsgennemsnittet på 16 % betydeligt. Opdyrkning og tilplantning har til gengæld reduceret heder og vådbundsarealer kraftigt siden 1800-tallet.
.
Aarhus Universitet i Foulum huser meget af universitetets forskning inden for fødevarer og landbrug.
.
De cylindriske siloer på den andelsejede Karup Kartoffelmelfabrik er iøjnefaldende elementer i landskabet. Andelsselskabet blev stiftet i 1933, og fabrikken er ad flere omgange blevet udvidet. Et nyt stort anlæg forventes taget i brug i 2019.
.
Arealanvendelsen i procent i Viborg Kommune og landet som helhed i 2016 baseret på topografiske kort.
.

Hovedstilstandslinjen deler Viborg Kommune i to. På den flade, sandede smeltevandsslette mod sydvest lå store hedearealer, som for størstedelens vedkommende i dag enten er tilplantede eller opdyrkede. De opdyrkede arealer fremstår som sandede marker omkranset af lange, rette læhegn og kræver vanding, hvis de skal egne sig til landbrugsproduktion. Derimod er de mere lerede jorder nord og øst for Hovedstilstandslinjen bedre egnede til planteproduktion og udnyttes især til kornavl.

I dag hører Viborg til blandt landets største landbrugskommuner. Landbrug og gartneri dækker 58 % af kommunens areal, og ud over korn og foderafgrøder er der også en stor produktion af bl.a. kartofler og andre rodfrugter. Dertil kommer en stor husdyrproduktion, som domineres af svin og malkekvæg.

Kulturlandskabets udvikling

I stort set hele Viborg Kommune er der gjort fund fra alle oldtidens perioder. Det tages som udtryk for, at så godt som hele området har været beboet og udnyttet af mennesker. Dog er det slående, at der kun er gjort ganske få fund på den meget sandede Alhede, ligesom Nørreådalens enge og andre vådområder er fattige på fund. Ved middelalderens begyndelse var størsteparten af kommunen et velkonsolideret kulturlandskab, og langt de fleste stednavne rækker tilbage til yngre jernalder. I tidlig middelalder blev der etableret ca. 60 landsogne og flere herregårde som Hald, Randrup, Tjele, Skjern og Karmark, hvilket understreger magthavernes strategiske interesse i området. På grund af jordbunden balancerede kulturlandskabet på kanten af skov- og græsningsbygd samt den dominerende hedebygd.

I slutningen af 1600-tallet var 20 % af landskabet opdyrket, dog havde de nordlige og østlige sogne en lidt højere opdyrkningsgrad. I kommunens østlige del var der flere større landsbyer, men ellers var bebyggelsen overvejende præget af mindre landsbyer og en del enestegårde. Uanset landsbyernes størrelse var dyrkningssystemet regelmæssigt græsmarksbrug. I 1760’erne blev Alhede forsøgt opdyrket af de såkaldte kartoffeltyskere. Allerede i 1766 gav det grundlag for et nyt sogn i Frederiks, og der blev opført en kirke, som også kunne betjene hedekolonierne i Grønhøj og Havredal. Omkring år 1800 var ca. 40 % af kommunen stadig et hedelandskab. Vådbundsarealer udgjorde 12 %, mens ca. 20 % var græsningslandskab. Skovene dækkede kun et par procent og lå især i øst og omkring Dollerup-Finderup. Siden middelalderen har der været udvundet kalk ved Daugbjerg og Mønsted, hvilket i vid udstrækning foregik fra minegange. Flere af vandmøllerne i kommunen dannede desuden grundlag for en tidlig industriel aktivitet.

Efter landboreformerne blev landbrugsudnyttelsen intensiveret. I 1881 var mere end halvdelen af arealet således under omdrift. Heden var reduceret til ca. 25 %, mens vådbundsarealer fyldte knap 10 %. Skovene dækkede nu 5 % af den nuværende kommunes areal, især i form af nyanlagte hedeplantager. Tastum Sø blev tørlagt 1869‑72 og omdannet til vidtstrakte enge, mens Tange Sø blev anlagt i 1921, så Tangeværket kunne drives som vandkraftcentral.

Bebyggelsesgraden steg også betydeligt. Den blev hjulpet godt på vej af udstykninger af hovedgårdsmarker, nogle i begyndelsen af 1800-tallet, et par andre i 1920’erne som følge af udstykning til statshusmandsbrug. Anlæggelsen af jernbaner fra 1862 betød også en forøgelse og koncentration af bebyggelsen i stationsbyer som Bjerringbro, Rødkærsbro, Møldrup og Hammershøj.

Omkring 1950 udgjorde landbrugsarealet knap 70 %, og enge 7 %, mens hederne var reduceret til 4 %. Etableringen af bl.a. Dalgas, Mønsted og Finderup Plantager betød, at det stadig stigende skovareal nu udgjorde knap 10 %.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Viborg er blandt landets tre største landbrugskommuner, kun overgået af Ringkøbing-Skjern og Tønder Kommuner. Målt i andele af totalarealet udgør landbrug og gartneri med deres 58 % dog lidt under landsgennemsnittet på 61 %. Det skyldes, at kommunen også rummer betydelige arealer med både skov, våd natur og tør natur. Derimod ligger andelen af bebyggede arealer med sine 10 % noget under landsgennemsnittet på 13 %. Bebyggelsen er især koncentreret omkring Viborg og Bjerringbro og til dels omkring rækken af mindre nuværende eller tidligere stationsbyer som Stoholm, Karup og Møldrup.

I kommunens mange landsogne er landbrugsudnyttelsen intensiv og udgør 60‑70 % af arealerne. Samtidig er der skovbrug, herunder en del juletræsplantager, samt større sammenhængende og ekstensive græsningsarealer i ådalene, særligt omkring Resen, Karup, Dollerup og Mønsted. Omdriftsarealerne ligger overvejende på de bedre jorder som ved Vinkel, Mammen og Gullev, men har også en ganske høj andel på de mere blandede jorder i Himmerland og på Tjeleegnen samt på de finsandede jorder i Fjends.

Landbrugets strukturudvikling mod større bedrifter og det forhold, at færre vælger at bo på landet, medfører, at stadig flere huse og driftsbygninger bliver overflødige. I Viborg Kommune drejer det sig potentielt om 8.978 landbrugsbygninger, som står tomme og forfalder. Tilsammen har bygningerne et areal på ca. 1,94 mio. etagekvadratmeter, hvilket er det højeste tal blandt alle landets kommuner.

Over hele kommunen er der et omfattende malkekvægbrug med mejerier i Mammen og Rødkærsbro. Malkebruget når dog sin højeste koncentration på de blandede sandjorder i Himmerland og i Fjends, hvor grovfodersædskifter med græs og majs dominerer. Svineavl findes over hele kommunen, men er især koncentreret på de mere lerede jorder i øst, hvor kornavlen giver de største udbytter. Her findes dog også lommer med humusjorder, særligt omkring Nørreå, og partier med grovsandede jorder på smeltevandsterrasserne. Hvor disse jorder kan vandes, er de særdeles velegnede til produktion af gulerødder og andre rodfrugter, hvilket bl.a. har skabt en stor produktion af frilandsgrønt omkring Tange. Succesen har i dag spredt sig til et omfattende matrixbrug af højværdiafgrøder. I en stor omkreds indlejes marker, som ikke før har været dyrket med fx gulerødder eller kartofler, hvilket øger chancerne for en sygdomsfri produktion. Derudover giver det mulighed for en stor økologisk produktion og for at pulje ekspertise og specialiseret maskinindkøb. Tilsvarende findes bl.a. en stor produktion af læggekartofler omkring Møldrup. Den klart største produktion af kartofler sker dog på de vandede sandjorder omkring AKK Karup Kartoffelmelfabrik i Karup. Her har man rejst verdens største silo til kartoffelmel, ligesom en helt ny fabrik til stivelse er under opbygning.

I dag er der stor fokus på udvikling af den biobaserede produktion og løsninger til en mere miljø- og ressourceeffektiv cirkulering af næringsstoffer, kombineret med en betydelig reduktion i landbrugets udledning af drivhusgasser. Her har Viborg Kommune opnået en styrkeposition, hvilket bl.a. skyldes placeringen af Aarhus Universitets Forskningscenter, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, samt forskerparken Agro Business Park og Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer i Foulum. Desuden huser kommunen en betydelig koncentration af jordbrug med relateret rådgivning, undervisning og industrivirksomhed, heriblandt Samsons moderne fabrik for husdyrgødningsudstyr.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Viborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber