Vroue Præstegård (Viborg Kommune)

Sognepræst Michel Tomisøn Bering og hans hustru, Mette Pedersdatter Pandrup, var begge af adelslægt. De kom til Vroue i 1722 til en meget forfalden præstebolig, så de lod året efter den endnu eksisterende præstegård opføre.

Bygningen må oprindeligt have været opført i bindingsværk og senere blevet delvis omsat i grundmur.

Vroue præstegård ligger i udkanten af Vroue by, tilbagetrukket fra vejen. Stuehuset ligger frit og er omgivet af en stor have. En allé fører fra vejen ind til en stor grusbelagt vendeplads foran stuehuset. Til venstre for stuehuset er en sort træbygning, som er opført i 2003.

Selve stuehuset er en 21 fag lang længebygning, som mod vejen og i vestgavlen er grundmuret og hvidkalket, men mod haven og i østgavlen af bindingsværk. På havesiden er bindingsværket kalket hvidt over stok og sten, mens gavlen har sorttjæret tømmer. Gavlene har øverst nyere, sortmalede, en-på-tobeklædninger, hvor brædderne forneden afsluttes med en spids. I begge gavle er to sæt vinduer og der er i hver gavl en nyere enfløjet dør med vinduer. På alle sider står murene over en sortmalet syldstenssokkel. Taget er et halvvalmet stråtag med mønning. I rygningen sidder tre hvidkalkede skorstenspiber med sokkel og krave. Under taget er der lukket med en knægtunderstøttet sugfjæl. Mod vejen er 18 fag nyere, men traditionelle, hvidmalede, torammede vinduer med otte ruder i hver ramme og en oprindelig, tofløjet, rødmalet indgangsdør, som flankeres af to klippede lindetræer. Indgangsdøren er en beklædt dør med fem festligt bosserede fyldinger og en bred indfatning med knækkede hjørner. På havesiden er der 17 fag nyere, men traditionelt udførte, gråmalede, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme samt en tofløjet havedør med tre ruder og en fylding nederst. Foran havedøren, som også er nyere, er et støbt terrasseplateau med pigsten og cementfliser. Omkring hele bygningen er et tagdrypsbælte af pigsten.

Huset er disponeret således, at der gennem huset er en midtskillevæg, som de mange stuer og værelser i forlængelse af hinanden, ligger op imod. I vestgavlen er et bryggers og fra køkkenet er der adgang til et tidligere spisekammer og hvorfra der er nedgang til en lille, muret kælder med ældre støbejernsvinduer i soklen. Bortset fra bryggerset i vestenden og entréen i østgavlen, som begge har moderne flisegulve, har alle stuer og værelser nyere, traditionelt udførte plankegulve med frisebrædder. Væggene er efterisolerede og har nyere vinduesplader og fodlister, mens lofterne har indklædte bjælker og synlige, nyere loftsbrædder. Vinduerne har forsatsrammer eller klemruder. Dørene er alle enfløjede og de fleste har to fyldinger, enkelte har kun én. Dørfløjene er en blanding af ældre og nyere døre, og hængslingen er fornyet. Indfatningerne er traditionelle, men også nyere. Gavlværelserne i tagetagen står ubenyttede med gamle tapeter og pudsede lofter. Tagværket er en traditionel hanebåndskonstruktion i fyrretræ af ældre dato, men ikke oprindeligt. Stråtaget er syet på.

Den miljømæssige værdi ligger i det ydre i præstegårdens placering i og samhørighed med Vroue by, hvor kirken ligger nærved på den anden side af Vrouevej. Præstegården ligger parallelt med vejen, men tilbagetrukket fra denne. Bygningen signalerer med sin store længde, at det er en betydningsfuld og fornem bygning.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig både til bygningens placering, udtryk og byggeskik. Præstegårdens traditionelle placering i nærheden af kirken er en del af den kulturhistoriske værdi, og bygningen understreger sin betydning, dels med sin betragtelige størrelse og tre skorstene, dels ved det markerede indgangsparti. Byggeskikken omkring opførelsen i det tidlige 1700-tal markerer sig stærkt i dette hus.

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i stuehusets lange og sluttede hovedform, de enkle materialer samt de enkle og signifikante farver. Den røde indgangsdør, der flankeres af de to lindetræer markerer klart, hvor indgangen befinder sig på den lange længe. Vinduernes takt hen over facaden er med til at understrege husets længde og det relativt høje, halvvalmede stråtag holder sammen på bygningen.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange stuer og værelser, der ligger i en lang række efter hinanden og som alle har ensidigt lysindfald.

Læs videre om

• Vroue Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Den gamle Latinskole
• Gråbrødre Kloster, Hospitalet
• Svaneapoteket, Viborg

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen