Den ca. 180 ha store Hald Egeskov ligger i det småkuperede morænelandskab mellem byen Hald Ege og hovedvejen mellem Viborg og Vejle. Skoven står på gamle jernalderagre, og med sine mange gamle, krogede egetræer udgør den et af Danmarks største egekrat.
I dag ejes størstedelen af Hald Egeskov af staten, som opkøbte og fredede ca. 108 ha af skoven i 1909. Flere arealer blev opkøbt i hhv. 1914 og 1942, ligesom noget af skoven overgik til staten ved overtagelsen af Hald Hovedgård efter 2. Verdenskrig. Næsten hele arealet er udlagt som urørt skov. Egen favoriseres, og selvsået bøg og gran fjernes, da de kan hæmme egenes vækst. Der er store bevoksninger af vintereg, som er godkendt til frøavl. I gode oldenår indsamles der flere tons agern, som danner ophav til nye landskabsplantninger i sandede og forblæste dele af Jylland.
Tidligere har skoven været udnyttet til græsning, plukhugst og stævning. Ved plukhugsten fjernede man træerne med de rette stammer, men lod de krogede stå, hvilket muligvis forklarer den nuværende egeskovs særegne og troldeskovsagtige udtryk. De ældste træer er hen ved 300 år gamle og bærer ofte præg af den tidligere stævning. Spredt mellem egene er der opvækst af bl.a. alm. ene, bævreasp, dun- og vortebirk, alm. røn, tørst, hassel, skovæble og bøg. Stævningen fortsatte på et par småarealer op til 1900-tallet, hvorefter de gamle driftsformer helt ophørte. Siden har især opvækst af bøg betydet, at Hald Egeskov gradvis har udviklet sig fra et lysåbent egekrat med talrige ener og en rig urtevegetation til en noget tættere og mørkere skov. For at holde en del af skoven lysåben og vise den gamle driftsform drives et mindre areal øst for Hald Hovedgård fortsat som græsningsskov.
Trods tilgroning er Hald Egeskov stadig ret lysåben, hvilket giver gode forhold for et rigt, men forholdsvis artsfattigt planteliv. Det meste af skoven ligger på mager morbund, hvor plantelivet præges af ørnebregne, bølget bunke, skovrørhvene, blåbær, tyttebær, alm. kohvede, skovstjerne, majblomst og alm. gedeblad. Hvor jordbunden er mere leret, findes der dog også muldbund med bl.a. mosebunke, hvid anemone, skovjordbær og febernellikerod. På egestammerne vokser desuden et stort antal laver og mosser, som omfatter flere sjældne eller meget sjældne arter.
Hald Egeskov var det sidste danske levested for dagsommerfuglen perlemorrandøje, der forsvandt i 1995. Insektlivet er dog stadig rigt, og ud over dagsommerfugle som blåhale og kejserkåbe omfatter det også en række sjældne vedlevende billearter, heriblandt sortbrystet maskebille, ertsfarvet hjertesmælder, rødskuldret smælder og gul skovsmælder. Dertil kommer herkulesmyre og snudebillen Trachodes hispidus samt tægen toplettet tornben, som udelukkende lever på alm. kohvede.
I de gamle, hullede ege yngler et stort antal hulrugende fugle. De omfatter bl.a. flere forskellige mejser samt natugle, korttået træløber, stor flagspætte og grønspætte.
Ved statens opkøb i 1909 blev en del af Hald Egeskov fredet. Derudover indgår skoven i det 1.524 ha store habitatområde Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker.
