Mønsted Kalkgruber

Med lommelygter leder besøgende efter flagermus i minegangene i Mønsted Kalkgruber. De små flagermus overvintrer i gruberne, hvor luftfugtigheden konstant er høj, og temperaturen holder sig på ca. 8 grader året rundt. For at give flagermusene ro er Mønsted Kalkgruber lukket for besøg om aftenen og natten fra d. 16. marts til d. 10. maj og igen fra d. 1. september til d. 31. oktober.
.
En damflagermus går på vingerne i Mønsted Kalkgruber. Damflagermusen er en smule større end vandflagermusen, som den deler kalkminerne med, men ellers er de to ret vanskelige at skelne fra hinanden. Selv om damflagermusen hører til blandt vores sjældnere flagermus, har den en tæt tilknytning til Danmark, da den tyske advokatog zoolog Friedrich Boie i 1825 baserede sin oprindelige beskrivelse af damflagermusen på to eksemplarer fra Daugbjerg Kalkgruber.
.

Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen besøgte Daugbjerg Kalkgruber i anden halvdel af 1800-tallet og berettede om arbejdet med kalkbrydningen, hvor mange af egnens beboere var beskæftiget. Ofte var det kvinder, der fungerede som »bærersker« og stod for at slæbe kalken op fra gruben. Her En Kove i Dagbjærg Kalkgruber, Hans Smidth, trykt i Danmark i skildringer og billeder, 1887.

.

Artikelstart

I skæret fra lamperne, som oplyser dele af netværket af gamle minegange i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, udfordrer besøgende i titusindvis hvert år klaustrofobien og går på opdagelse. De to kalkgruber ligger syd for Stoholm og blot få kilometer fra hinanden. Mens Mønsted Kalkgruber med sine ca. 60 km minegange i op til seks etager er verdens største sammenhængende kalkgruber, er Daugbjerg Kalkgruber landets ældste kalkmine, og kalkbrydningen begyndte her helt tilbage i 1100-tallet. I dag er kalkbrydningen for længst ophørt, og de gamle minegange er i stedet indtaget af turister og flagermus eller benyttes til oplagring og modning af oste.

Danienkalk og kalkbrydning

Kalkstenen, der blev brudt i Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, blev aflejret på forholdsvis dybt vand i slutningen af Danien for ca. 63 millioner år siden. Dengang var Danmark dækket af hav, og temperaturen var højere end i dag. De encellede, skalbærende coccolitter fandtes i stort antal i havet, og når de døde, sank deres kalkskaller til bunds. Derved blev der efterhånden opbygget tykke kalklag, som langt senere blev brudt i kalkgruberne.

Aflejringer fra Danien ligger som regel dybt nede i undergrunden, men i Mønsted-Daugbjerg-området er kalkstenen presset op til jordoverfladen af en dybtliggende saltdiapir. Saltet er mere end 250 mio. år gammelt og blev overlejret af ler, sand og kalk. Fordi saltet har en lavere massefylde end de overliggende lag, begyndte det langsomt at flyde opad og presse de overliggende lag op i en bule. Uden for og omkring saltdiapiren ligger de samme kalkstenslag flere hundrede meter under jordoverfladen.

Kalkbrydningen i Mønsted og Daugbjerg begyndte allerede i middelalderen. Kalken var let at bryde og velegnet til fremstilling af mørtel, og i begyndelsen blev den bl.a. brugt til at bygge områdets mange kirker og klostre. Et stigende behov for mørtel betød, at der snart opstod adskillige mindre og større brud samt minegange i området. I Mønsted Kalkgruber fortsatte kalkbrydningen helt frem til 1956, mens den i Daugbjerg Kalkgruber ophørte sidst i 1800-tallet.

Overvintrende flagermus

Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber er blandt Nordeuropas største overvintringssteder for flagermus, og i vinterhalvåret indtager de små vingede pattedyr kalkgruberne i stort antal. Den seneste store undersøgelse fra 2009 viste, at vandflagermusen havde en overvintrende bestand på 16.200 +/- 1.500 individer i Daugbjerg Kalkgruber, mens bestanden i Mønsted Kalkgruber lå på 10.000 +/- 1.000 individer. Omvendt var bestanden af damflagermus større i Mønsted end i Daugbjerg Kalkgruber og lå på hhv. ca. 4.600 og 3.400 individer. Ud over vand- og damflagermus huser kalkgruberne også frynseflagermus, Brandts flagermus og langøret flagermus.

Allerede sidst i juli og først i august begynder de første flagermus at indfinde sig i kalkgruberne. Herfra og til langt ind i september er der stor aktivitet af flagermus ved indflyvningsstederne. Dette fænomen kaldes sværmning. Flagermusene går først i egentlig vinterdvale fra slutningen af september til hen i november. De forlader kalkgruberne igen fra midten af marts til først i maj. Inden de forlader overvintringspladserne, har flagermusene parret sig, og kalkminerne fungerer derfor også som et vigtigt mødested, hvor flagermusene kan blande gener.

Adgang og beskyttelse

Mønsted Kalkgruber ejes af Naturstyrelsen, mens Daugbjerg Kalkgruber er privatejede. Dele af de gamle minegange er åbne for offentligheden, hvorimod andre områder bl.a. benyttes til modning af ost. I Mønsted Kalkgruber findes en underjordisk biograf, som viser et multimedieshow om kalkens og grubernes historie. Desuden er det fra d. 1. maj til d. 15. august muligt at tage et minetog fra kalkværket, gennem minerne, til den underjordiske biograf.

Ikke mindst af hensyn til den sjældne damflagermus er Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber sammen med Mønsted Ådal udpeget som habitatområde. Derudover blev Daugbjerg Kalkgruber sammen med Dybdal Skov fredet i 1951 og 2003.

Videre læsning

Læs mere om Viborg Kommunes geologi

Læs også om

Se alle artikler om Geologi