Sydøst for Agger Kirke står skulpturen Bølgen fra 1993 af Erik Heide, der er til minde om 26 fiskere, der omkom ved den såkaldte Harboøre-ulykke i 1893. Bølgen er fire meter høj og består af fem granitkiler placeret oven på hinanden. Granitkilerne løfter sig og former sig som en bølge, men samtidig mimer skulpturen også stævnen på en båd.