Datoen d. 6. juli 1849 er prentet i historien. Olaf Rye gjorde udfald mod de tyske styrker og vendte krigen. Slaget er ristet i heltekvad af Otto C. Fønss: »Dansken bag Fredericias Vold/gisped som Løven i Bur«, B.S. Ingemann: »Kække Rye! Du Lyn fra Guds Haand« og Ludvig Bødtcher: »Gik Dansken til sit Dagværk ud,/At høste en blodig Høst«. H.C. Andersen besøgte Fredericia i 1850 med hestevogn, i 1870 med tog og i 1872 med dampfærgen fra Strib. Han beså krigergrave og H.W. Bissens statue, som han havde støttet økonomisk, og skrev i dagbogen: »Jonas og jeg [gik] til »Landsoldatens« Monument, det staar tæt inden for Porten mod Nord«.
Carl Brosbøll deltog som menig i det berømte udfald. Han skrev under pseudonymet Carit Etlar Gjøngehøvdingen (1853) og Dronningens Vagtmester (1855). Han har beskrevet sin opvækst i Gothersgade 21 i Fredericia i Carit Etlars Minder. Fortalte af ham selv (1896): »I Aaret 1827 blomstrede i Fredericia, som i Rigets øvrige Byer, en kjærnesund, karakteristisk Borgerstand«.
Magdalene Thoresen, kvindelig stemme i norsk litteratur, var født i Fredericia. Skolelærerforfatteren Jens Skytte voksede op i Trelde, mens Henrik Pontoppidan blev født i Riddergade 13 i Fredericia. A. Chr. Westergaard, skoledirektør i byen, skrev børnebøger som serien om Klit-Per, hvor den første kom i 1923. Børge Houmann er født i Fredericia, ligesom Tage Skou-Hansen og Lone Andrup, mens Finn Gerdes er opvokset i byen. Cecil Bødker voksede også op i byen og blev sølvsmed før sin debut med digtsamlingen Luseblomster (1955), der er fulgt af digte, noveller og børnebøger. Hendes far, H.P. Jacobsen, designede sølv, men skrev også romaner. Da den gamle Lillebæltsbro åbnede i 1935, oplæste Hans Hartvig Seedorff et lejlighedsdigt, der slutter: »Fuldført er Værket; Broens faste Spænde,/Der samler Bæltet under Danmarks Bryst«.
