Landsoldaten

Landsoldaten blev rejst som mindesmærke for den danske sejr over slesvig-holstenerne ved Fredericia den 6. juli 1849. To af de seks mortérer der omkranser mindesmærket er formentlig generobret fra de slesvig-holstenske styrker. Sejrsmindet er rejst gennem en indsamling, der blev taget initiativ til allerede den 12. juli 1849. Der blev nedsat en komité, der året efter bad kunstnerne H. W. Bissen og A. Jerichau om at komme med udkast til udformningen. Jerichaus forslag var den nordiske gud Thor, der drager i kamp mod jætterne, mens Bissens første skitser viser den danske kongesøn Uffe hin Spage. Sagnet om Uffe beskriver, hvordan han på Ejderøen besejrede to saksiske krigere, og således passede tematisk godt til mindet. Valget faldt i sidste ende på den almindelige samtidige landsoldat, hvilket skulle vise sig at blive utroligt populært – både danske og fjendtlige soldater har siden afsløringen deltaget i fejringen ved statuen den 6. juli. Monumentet kaldes i daglig tale blot Landsoldaten, men titlerne "Den Danske Landsoldat" eller "Den Tapre Landsoldat" bruges også. Bissen selv kaldte værket "Den Danske Landsoldat efter sejren". Man overvejede først, om mindesmærket skulle placeres ved den port, hvor udfaldet skete gennem – nær den senere byggede Nørreport. Prinsens Port blev i stedet valgt, fordi det var gennem den, at de sejrende soldater den 6. juli marcherede ind i byen, og blev modtaget af borgerne. Porten var dengang byens vigtigste adgangsvej, så al trafik skulle passere herigennem og dermed forbi statuen.

Landsoldaten Christian Christiansen, der havde deltaget alle tre år af krigen, stod model for H.W. Bissen.

Landsoldaten står på en pladsdannelse lige indenfor volden ved Prinsens Port og Danmarks Port i den nordvestre del af Fredericias gamle bykerne. Mindesmærket består af en 3,75 meter høj bronzestatuen forestillende en landsoldat i uniform placeret på en 2,5 meter høj sokkel af granit. Soldaten holder et gevær i venstre hånd, mens den højre løfter en bøgegren i vejret. Soldatens venstre fod hviler på en mortér. På soklen en forgyldt inskription med teksten "6. JULI 1849". Statuen er placeret på en cirkelformet græsplæne kantet af 6 mortérer.

Landsoldaten er placeret som et vigtigt punkt på pladsen, der som det eneste byrum i byen udnytter overgangen mellem voldterrænet og byens gridplan til en pladsdannelse. Landsoldaten udgør dermed et centralt punkt imellem fæstningsanlægget og byens bebyggelse ligesom placeringen ved Prinsens Port og Danmarks Port markerer en byens gamle indfaldsveje, Vesterbrogade.

Landsoldatens kulturhistoriske værdi knytter sig dels til mindesmærket som markering af den vigtige historiske begivenhed i 1849, dels til mindesmærket som et brud med den tidligere tradition for udførelsen af sejrsmonumenter. Landsoldaten er det første af disse, der afbilder en menig, ukendt soldat og ikke en hærfører eller mytologiske figurer.

Landsoldatens arkitektoniske værdi knytter sig til dens frie placering, der muliggør beskuelse fra alle sider. Soklen af granit udgør en solid, enkel base for den detaljerige bronzestatue og en afdæmpet baggrund for den gyldne påskrift.

Læs videre om

• Den tidligere provstegård, Fredericia
• Gammelby Vandmølle, Pjedsted
• Ting- og Arresthuset, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen