Den tidligere provstegård, Fredericia

Anlæggelsen af Fredericia som fæstningsanlæg påbegyndtes på ubebygget areal i 1640erne på befaling af Frederik III, der ønskede at støtte forsvaret af Jylland grundet de mange krige, der havde hærget Europa i første halvdel af 1600-tallet. Især Trediveårskrigen 1618-1648 havde været hård overfor Europas befolkning og lande. Fredericias plan blev konstrueret som et parallelgademønster inden for voldenes kvarte cirkeludsnit. De lige gader ligger næsten ret på verdenshjørnerne og sikrer lange lige gadeperspektiver.

En række af de omkringliggende sognes landsbyer blev nedlagt, og bønder og bondegårde blev tvunget til at flytte til den nye by. Byen blev anlagt efter barokkens arkitektoniske idealer med stramme linjer. Allerede i 1657 blev byen stormet af den svenske hær og brændt ned. Ved genopbygningen var midlerne få og de mange idealer om byens opbygning var svære at tilgodese og dermed var det svært at tiltrække borgere til den nye by. Derfor udstedte kongen i 1674 og 1682 en række økonomiske og retslige privilegier og tilstedte byen asylret og religionsfrihed, hvilket tiltrak en broget befolkningsgruppe bestående af bønder, udenlandske soldater, kriminelle samt håndværkere og borgere fra forskellige egne af Europa, der kom til Fredericia for at dyrke deres tro i fred. Dette var særligt katolikker, jøder og huguenotter.Først i anden halvdel af 1700-tallet begyndte forholdene for byens udvikling at bedres, da byen fik en præsident i spidsen for bystyret. Den sidste præsident, Hans de Hoffman udnævnt i 1760, stod bag en række afgørende initiativer til gavn for byens beskæftigelse og indtjening, og han byggede et rådhus til byen.

I begyndelsen af 1800-tallet fik byen den havn, der havde været tiltænkt byen fra grundlæggelsen, hvilket muliggjorde byens industrielle udvikling. I midten af 1800-tallet mistede byen sin status som fristad, ligesom fæstningen gradvist mistede sin betydning, særligt efter krigen i 1864. Efter jernbanen kom til byen i 1866 blev Fredericia et trafikalt knudepunkt til lands og til vands. Midtbyen blev præget af store industrivirksomheder, af havnen og som en etatsby for DSB og postvæsenet. I slutningen af 1800-tallet var Fredericia Jyllands næststørste industriby. Ud over en række mindre fabrikker var det især industrier som jern- og metal, tekstil, sukker, tobak, bryggeri samt sølvvareproduktion, der prægede industrialiseringen i Fredericia. I årene efter jernbanens ankomst til Fredericia (1866), blev der bygget 3 færgelejer, der stod for transporten af godsvogne over Lillebælt til Strib. Fredericia Havns store vanddybde gjorde, at man efter århundredeskiftet lettere kunne tiltrække de stadigt større handelsskibe. Dette førte til en voldsom udvikling i årene 1915-26, hvor mange store virksomheder kom til byen.Danmarksgade 61 var provstegård i begyndelsen af 1700-tallet og frem til 1808. I forbindelse med provst Marcus Clods køb af bygningerne omkring år 1750 ombyggedes gården. Facaden og de senbarokke fyldingsdøre, der ses i det indre, stammer formentlig fra denne ombygning.

Bygningerne beskrives i 1771 som opført i grundmur og bindingsværk med to sidebygninger. Fagbredden veksler mellem gade- og gårdside. Gårdsidens bindingsværk er formentlig fra efter 1746. Der har tidligere været et kammer i forhusets tagetage. I årene 1808-1940 fungerede bygningerne som latinskole. I forbindelse med indretning til skole, blev den tidligere stald i den østre sidebygning indrettet til klasselokaler og vinduestakten i facadens østre ende blev ændret. Den tidligere staldbygning er i dag nedrevet. I 1874 blev den tidligere vestfløj nedrevet og den nuværende sidebygning blev opført og indrettet til skole. I midten af 1800-tallet blev hovedindgangen flyttet fra Danmarksgade til vestgavlen. Ligesom trappen til tagetagen er flyttet. I 1880 blev latinskolen udvidet med en treetagers bygning i forlængelse af sidebygningen, denne er siden nedrevet. Efter 1940 blev Danmarksgade 61 brugt til beboelse og til kommunens boligkontor. I 1970 overtog Trinitatis kirke igen bygningerne for at indrette sognegård. I denne forbindelse udførtes en gennemgribende renovering, hvor hovedindgangen blev flyttet tilbage til sin oprindelige placering. Ved samme lejlighed blev der fjernet oprindelige bræddevægge, bræddelofter og -gulve. Bygningen blev senest renoveret i 2014, hvor der blev isat nye vinduer og udført nye smedeværnsjern.

Danmarksgade 61 er beliggende inden for voldende i Fredericias gamle bykerne og består af et forhus med facaden ud til Danmarksgade og et sidehus mod vest med facaden ud til Kongensstræde. Forhuset er bygget sammen med et østre sidehus, der ikke er fredet. Imellem de tre bygninger er en gård, hvortil der er adgang nord for den vestre sidebygning. Forhusets østre gavl støder op til en lavere nabobygning. Bygningerne omkranses af en smal pigstensbelægning langs gårdsiderne og langs forhusets facade.

Begge bygninger er opført i en etage med rødpudset grundmur mod gaden og bindingsværk mod gården over en sortpudset sokkel. I soklen ses større kløvede kampesten. Taget er et ubrudt, rødt teglhængt tag, afsluttet med halvvalm over forhusets vestre gavl. I forhusets rygning er to hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave. Facaderne afsluttes af hvidmalede, omløbende hovedgesimser. Forhuset har en teglhængt, trefags gavlkvist. Kvisten er let fremtrukket og asymmetrisk placeret i forhold til forhusets 16 fag, der veksler i bredden. Gavlkvisten er prydet med hvide dekorationer i form af forkrøppede pilastre, gesimser og en cirkulær indramning af et lille vindue i frontonen. Under gavlkvisten er en traditionelt udført, flammeret hoveddør med et rundbuet, opsprosset overvindue, tilbagetrukket i en buet åbning. Foran døren er en granittrappe med smedede værn. I den østre del facaden er en lignende indgang, dog uden dekorativ indramning. Gårdsiderne er opført i sortopstolpet bindingsværk med rødpudsede tavl på fodrem. Forhusets sokkel er lav og støbt og sidehusets sortpudset. Tømmeret er mestendels fornyet, i sidehuset er spor efter gennemstukne bjælkehoveder. Sidehuset har en mindre lude, hvor der sidder en ældre, sort revledør. De øvrige døre i såvel side- og forhus er nyere bræddebeklædte døre, hvoraf tre har opsprossede overvinduer. Forhusets vinduer mod gaden er nyere, opsprossede, sidehængslede vinduer med to rammer placeret over hindanden, så de fremtræder som skydevinduer. I sidehuset er traditionelt udførte, trerammede vinduer af korsposttypen med todelte underammer i fladbuede stik og med pudsede sålbænke. I soklen er få ældre kældervinduer af træ. I gårdsiderne sidder traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer samt enkelte enrammede, opsprossede vinduer. Vinduerne er hvidmalede mod gaden og perlegrå mod gården, ligesom dørene.

Bygningerne er i det indre indrettet til sognegård for Triniatis Kirke.I forhuset er et større rum i hver ende, ved siden af disse er forhaller og herimellem tre kontorer mod gaden og mod gårdsiden køkken, toiletter og depot. Der er direkte adgang til sidehuset via endnu et rum, hvorfra en lem leder til kælderen under forhuset. Kælderen består af et enkelt rum med støbt gulv, vægge af mark-, tegl- og munkesten og støbte lofter understøttet af betonsøjle og -drager. I sidehuset er tre kontorer mod gaden samt toilet, forrum til bagindgangen og personalekøkken mod gården. I forbindelse med indgangen, længst mod nord, er en nyere trappe til tagetagen. Tagetagen over sidehuset er indrettet med kontor og arkiv, mens tagetagen over forhuset står uudnyttet med synlige konstruktioner og fast undertag. Det indre kendetegnes af en gennemgående materialeholdning med klinke- og bræddegulve, pudsede vægge, synlige loftsbjælker og loftsbrædder. Der er bevaret mange 1700-tals fyldingsdøre med gerichter, hængsler, greb og låsekasser. Endvidere ses nye fyldings- og pladedøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningernes beliggenhed på hjørnet af Danmarksgade og Kongensstræde, hvor de ved deres placering i skel til gaderne er med til at opretholde Fredericias oprindelige regelrette bystruktur. Forhusets proportioner, dekorationer og traditionelle bygningsdele indgår endvidere som en væsentlig del af Danmarksgades historiske bybillede.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Danmarksgade 61 som repræsentant for en tidligere provstegård tilknyttet Triniatis Kirke, som blev opført som erstatning for Fredericias første kirke, da denne blev nedrevet i 1685. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig dels til bygningens barokke stiltræk, dels til de klare spor af bygningernes udviklingshistorie fra provstegård til latinskole med rektorbolig. De barokke stiltræk, der formentlig stammer fra ombygningen i 1770'erne, ses i facadens gavlkvist og udsmykning med forkrøppede pilastre, i den tilstræbte reliefvirkning i dekorationerne og dørenes tilbagetrukne placering. Bygningernes ændringer gennem tiden er tydelig i kontrasten mellem facadernes grundmuring og gårdsidernes egnskarakteristiske, kraftige bindingsværk med rig brug af fyldtømmer samt i de varierende fagbredder. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved skorstenspiberne, der vidner om den tidligere opvarmning med brændeovne. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den i store træk oprindelige grundplan fra midten af 1700-tallet, der ses i stuerne ud mod Danmarksgade med døre en suite samt til kælderen under de vestre fag, der formentlig er ældre end bygningen. Hertil det åbne tagrum over forhuset med synlige konstruktioner. Hertil kommer de senbarokke døre med gerichter, hængsler, greb og kasselåse. Endvidere de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fundamentet af mark- og munkesten.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til de klart definerede bygningskroppe, hvor sidehuset stilfærdigt underordner sig forhuset med den stejlere taghældning og dekorerede facade. Den kraftige hovedgesims danner en fornem overgang til de ubrudte, teglhængte tage, som udgør en rolig afslutning over facadernes mange vinduespartier. Gavlkvisten med hvidtede dekorationer giver forhuset en herskabelig karakter, der forstærkes af bygningens længde.

Læs videre om

• Gammelby Vandmølle, Pjedsted
• Nordstjernen, Fredericia
• Tøjhuset, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen