Gammelby Vandmølle, Pjedsted

Der har på dette sted eksisteret et mølleanlæg siden 1500-tallet. Under svenskekrigene i 1657 blev møllen hærget af en brand, men efterfølgende genopført. I det indre findes i dag rammetræ, der er dateret til før 1657, og dermed må det formodes, at en del af tømmeret blev genanvendt. Den eksisterende mølle blev opført i 1827, mens stuehuset blev bygget i 1837. Møllen var oprindelig en kornmølle og blev senere udvidet med et valkeværk. Tidligere var der stråtag, men da bygningen blev forhøjet med trempel blev taget udskiftet. Mølledriften ophørte i 1950, og ejendommen har siden været drevet som landbrug. Møllens omgivelser blev naturfredet i 1986.

Gammelby Vandmølle ligger omgivet af marker og mindre skovarealer vest for Fredericia. Møllen og stuehuset ligger omkring en pigstensbelagt gårdsplads umiddelbart syd for den bevarede mølledam. Bygningerne og mølledammen adskilles af en marstensvej, og bygningerne ligger nede i terræn i forhold til vejen og dammen. Øst for møllen ligger tre avlslænger omkring endnu en pigstensbelagt gårdsplads. Disse bygninger er ikke omfattet af fredningen.Selve møllebygningen er opført i bindingsværk i et stokværk over en høj, muret kælder. Hele østsiden er beklædt med lodretstillede brædder og lister, ligesom de to overgavle og den vestlige gårdsides trempel. Vandmøllen er opført på et fundament af kampesten, bindingsværket og bræddebeklædningerne er malet lysegrønne, mens tavlene er hvidkalkede. Øverst afsluttes bygningen af et heltag beklædt med listedækket tagpap. På den østlige langside ses to overfaldshjul med tilhørende malekarme og stigbord. Bygningen har forskellige revledøre og -luger med ældre beslag samt et- og torammede vinduer med opsprossede ruder. Dørene er malet i samme lysegrønne farve som det øvrige træværk, mens vinduerne er hvide og alle dele er enten ældre eller traditionelt udførte. En lav træbygning forbinder møllebygningens sydgavl med stuehuset.

I det indre er møllebygningen kendetegnet ved en traditionel, åben planløsning med kælder-, stue- og tagetage. Tømmerkonstruktionen med stolper, dragere og bjælkelag er synlig ligesom bræddedækkene imellem etagerne, hver der er gulvlemme. I kælderen ligger der gule teglsten på gulvet, og væggene er pudsede. I stueetagen står bindingsværks-ydervæggene hvidkalkede, og i tagetagen er der mellem den synlige tagkonstruktion et undertag af brædder. Enkle, stejle ligeløbstrapper forbinder etagerne. Mølleinventaret er stort set intakt, og heraf kan blandt andet nævnes tre kværne, et sortererværk og en triørmelsigte samt et hejseværk. Møllen er delvist funktionsdygtig.

Stuehuset er opført i enetages bindingsværk afsluttet af et heltag hængt med blådæmpede teglsten. I tagryggen ses tre skorstenspiber i rød, blank mur med sokkel og gesims og i tagfladerne sidder små tagvinduer dog flest i havesiden. Over en sorttjæret sokkel har bindingsværket samme farveholdning som møllebygningen og under tagudhænget ses en hvidmalet sugfjæl. I gårdsiden findes to ældre, tofløjede fyldingsdøre med indfatning. I havesiden er en nyere havedør med rude i den øverste del og en indfatning samt en ældre, todelt revledør med ældre beslag. Dørene er malet i to nuancer af grøn. Vinduerne er hovedsageligt ældre, torammede vinduer, dog er der enkelte etrammede vinduer imellem. Vinduerne er hvidmalede og opsprossede med tre eller seks ruder i hver ramme, og flere steder er bevaret ældre hjørnebånd. I det indre har bygningen i store træk bevaret en ældre grundplan med en langsgående hovedskillevæg. Stuer og forstue ligger mod gården, mens værelser og køkken ligger mod haven. I tagetagen findes en lang gang mod gårdsiden og en række værelser mod haven. Ved den vestlige gavl er en stor stue, hvis vægge er dækkede af lærredsopspændte malerier fra gulv til loft. I stuen er tillige bevaret en ældre etagevindovn i støbejern. I bygningen er der overvejende nyere overflader, dog udført på traditionel vis, herunder bræddegulve, pudsede vægge og lofter med synligt bjælkelag og herimellem brædder med profillister. I forstuen og på badeværelset er der nyere flisegulve, mens køkkenets gulv er af gule teglsten omkring et ældre felt med terrazzo, og herpå står et ældre støbejernskomfur. Ved begge gårdsidens døre findes en forstue med en ældre kvartsvingstrappe op til tagetagen. Af ældre bygningsdetaljer er bevaret fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb.

Gammelby Vandmølles miljømæssige værdi knytter sig til den karakteristiske beliggenhed ved mølleåen i det kuperede landskab, der har været afgørende for møllens placering. Den velbevarede helhed med stuehuset, vandmøllen, stemmeværket, møllesøen og vejen af marksten samt den tilhørende avlsgård og de pigstensbelagte gårdspladser udgør et væsentligt og sjældent førindustrielt kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til Gammelby Vandmølle, hvis velbevarede anlæg afspejler århundreders anvendelse af vandkraft til drift af en mølle. Vand og vind var de tidligere primære kraftressourcer, og anlæg af denne karakter er derfor et vidnesbyrd om den førindustrielle periode. Gammelby Vandmølle er et repræsentativt eksempel på, hvordan en vandmølle med dobbelte overfaldshjul så ud i begyndelsen af 1800-tallet. I det ydre er bevaret en række bygningsdele og -detaljer, som alle har stor kulturhistorisk værdi, herunder møllehjulene med tilhørende maskineri og malekarme, samt de små inspektionsluger i hele møllens østside. Møllens delvise bræddebeklædning påviser tillige at dette er en funktionsbygning, der skulle være nem at udføre reparationer på, dels på grund af rystelser fra vandhjulene og dels på grund af den store vandpåvirkning, hvor træet har en kortere tørretid og er nemmere at udskifte end grundmur eller bindingsværk. Anlæggets størrelse samt bygningernes indbyrdes samspil og hierarki afspejler, at møllen oprindeligt havde en væsentlig position. Bygningshierarkiet understøtter fortællingen om opdelingen mellem beboelsen og de funktionsbetingede bygninger, og kan aflæses i deres forskellige bygningsdele og -detaljer. Stuehusets rigere bindingsværk, tætsiddende og større vinduer, præsentable døre og skorstenspiber i tagryggen afviger fra møllens og avlsbygningernes mere enkle bindingsværk og bræddebeklædning samt revledøre og luger. Endvidere har det stor betydning, at bygningernes bindingsværk er kraftigt opstreget og udført med fodrem samt, at der er hele to dokker mellem stuehusets stolper, hvilket er egnskarakteristisk for det trærige Østjylland.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre bygningskonstruktion og det bevarede mølleinventar med samtlige detaljer. Ydermere gælder det mølleværket med alle tilhørende dele, idet maskinen i fysisk form har stor autenticitet og understreger historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, førindustrielle, danske landbrug. Hertil kommer den enkle materiale-holdning, herunder kælderens teglstensgulv, murede vægge, overliggende etagedæk med lemme, stejle ligeløbstrapper samt revledøre med klinkefald.

Den kulturhistoriske værdi i stuehusets indre knytter sig til den delvist ældre grundplan med traditionel opdeling af en langsgående skillevæg, som adskiller stuerne mod gårdsiden fra køkkenet med ældre komfur mod havesiden, der tillige ligger i forbindelse med fadebur og bryggers. Hertil kommer den traditionelle materiale-holdning, der understøtter fortællingen om bygningens alder, og de ældre bygningsdetaljer vidner samtidig om, at dette er den repræsentative bolig, herunder de brede en- eller tofløjede fyldingsdøre, profillister mellem brædderne i lofterne samt støbejernsovnen og de lærredsopspændte malerier i den vestlige gavlstue. Motiverne forestiller blandt andet Roskilde Domkirke, Fredensborg Slot, Koldinghus, Frihedsstøtten og Københavns havn, hvilket påviser datidens nationalromantiske strømninger. Dørenes udformning og ådring er ydermere stilmæssige træk, som knytter bygningen til opførelsen i midten af 1800-tallet. På loftet påviser et stort, ældre hejseværk at dette tidligere blev anvendt til opbevaring.

Gammelby Vandmølle har stor arkitektonisk værdi grundet det samlede bygningsanlæg, der i sin enkelhed og gennemførte materialeholdning samt ubrudte tagflader fremstår som en homogen helhed. Den største arkitektoniske effekt er knyttet til bindingsværket, hvis enkle farvesætning fremhæver bindingsværkets taktfasthed. Virkningen er særlig stor i stuehuset med de mange dokker, og takten underbygges tillige af facadens konsekvente vinduesrække med et vindue i hvert fag. Endvidere relaterer den arkitektoniske værdi sig til bygningselementer som vinduernes sprøde og spinkle sprosser samt stuehusets fyldingsdøre med profilerede indfatninger og deres staffering, som fremhæver detaljerne. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til stuehusets ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter. Hertil kommer den enestående gavlstues vægopspændte malerier, som skaber et imponerende og helstøbt rum. Malerierne er tilpasset rummet idet der foruden de forskellige motiver tillige er påmalede brystningspaneler og søjler.

Læs videre om

• Kraches Gård, Fredericia
• Thiellesens Hus, Fredericia
• Ting- og Arresthuset, Fredericia

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen