Kalkmalerier i Roskilde Domkirke

Malerierne er placeret i apsis, kor, koromgang, hovedskib, tårn, korsarm, sideskib, kapel, våbenhus og gallerietage. Malerierne er dateret til 1225-1866 (1175-1275 Senromansk, 1475-1550 Sengotik, 1550-1630 Renæssance, 1275-1375 Tidlig gotik, 1375-1475 Gotik, 1620-1750 Barok og 1830-1930 Historicisme). Malerierne er malet af Karmeliterklosterværkstedet (o. 1510-1515), Hellig tre kongersværkstedet (o. 1465-1475), Martin Malers værksted (o. 1400-1420) og Wilhelm Marstrand (1810 - 1873).

Kalkmalerierne i Roskilde Domkirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, Dommedag, kirkelige handlinger, bøn og aflad, Marias historie og forhistorie, Jesu barndomshistorie, Jesu voksenliv og dagligliv.

Malerierne viser Andreas (Apostel), Filip (Apostel), Jakob den Yngre (Apostel), Jakob den Ældre (Apostel), Johannes (Apostel), Judas Thaddæus (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), Matthias (Apostel), Matthæus (Apostel), Paulus (Apostel), Peter (Apostel), Simon (Apostel), Thomas (Apostel), Svend Estridsøn (Dansk konge), Vilhelm (Biskop af Roskilde), Harald Blåtand (Dansk konge), Holofernes (Hærfører), Judit (Enke), Estrid (Dansk dronning), Abraham (Patriark), Johannes (Evangelist), Lukas (Evangelist), Markus (Evangelist), Matthæus (Evangelist), Laurentius (Helgen, ærkediakon), våbenskjolde, Helligånden, Gud (Vor Herre), Lucius (Helgen, pave), Olav den Hellige (Norsk konge), Maria (Jesu moder), Herodias (Dronning), Johannes Døber (Kristi forløber), Salome (Herodias' datter), Gregor den Store (Pave, kirkefader), Ambrosius (Kirkefader, biskop), Augustin (Kirkefader, biskop), Birgitta af Vadstena (Helgeninde, ordensstifter), Ursula (Helgeninde, prinsesse), Hieronymus (Kirkefader, kardinal), Margaretha (Helgeninde), Anna (Jomfru Marias moder), Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Salomas (Medlem af Den Hellige Familie), Tuttevilius (Djævel), Bernhard af Clairvaux (Abbed i Clairvaux), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Simon (Farisær), Kristoffer (Helgen, kæmpe), Dorothea (Helgeninde), Barbara (Helgeninde), Josef Justus/Barsabbas (Medlem af Den Hellige Familie), Bartholomæus (Apostel), Mauritius (Helgen, romersk officer), Caspar (Konge), Jørgen (Helgen, ridder), Balthazar (Konge), Erasmus (Helgen, biskop), Melchior (Konge), Antonius (Helgen, eneboer), Clemens (Helgen, pave), Knud den Hellige (Helgen, dansk konge), Cornelius (Helgen, pave) og Simon af Kyrene (Kristi korsbæring), indskrifter, engle, fabelvæsener og fantasivæsener, djævle, dyr, vrængefigurer og masker, indvielseskors, narre, gøglere og jøder, moraliteter, fabler og talemåder.

Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, andre ornamenter, arkitektur, planteornamentik borter, imitationer, strøornamenter, geometriske borter, rankeslyngornamenter og andre borter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk og stilistisk), ranke og blad, stjerne, træ og busk, cirkel, firkant, rombe og trekant, palmette, beslagværk og kartouche, frugt og bær, menneske, dyr og væsen, sparre, vase og buket, omvundet stav og krabbeblad.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Domkirken udmærker sig ved at have rigtig mange kalkmalerier fra forskellige perioder fra romansk tid til nyere tid med særlig vægt på senmiddelalderens kalkmalerier i de mange kapeller. Udsmykningerne, specielt i Andreas, Birgittas og Chr. I´s kapel, er exceptionelle ved deres velbevarede billedprogram fordelt over hvælv og vægge, som herved er særdeles bevaringsværdige.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Kalkmalerierne i apsis er i en tilfredsstillende bevaringstilstand, om end malerierne øverst på væggen i apsis rundingen er tilsmudsede. Malerierne på korets vægge er i en tilfredsstillende bevaringstilstand, men tillige tilsmudsede og med mindre ubetydelige skader. Dekorationerne i koromgangens ribbekryds og på to gjordbuer er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Maleriet på koromgangens 2. fags nordvæg mellem østligste og midterste vindue er kraftigt tilsmudset, har revnedannelser samt misfarvede retoucheringer. Der ses endvidere afskalninger, og vedhæftningen til underlag bør undersøges med henblik på eventuel sikring. Maleriet på koromgangens 2. fags arkadebues sydøstre pille er tilsmudset og med mindre punktvise afskalninger. Det bør undersøges om afskalningerne er aktive. Kalkmalerierne i blændinger på korskrankemur er tilsmudsede, og der ses enkelte afskalninger i farve- og kalklag. Det bør undersøges om skaderne er aktive. Kalkmalerierne i hovedskibets og tårnets hvælv er i en overordnet set tilfredsstillende bevaringstilstand. Hovedskibets hvælvpiller er derimod alle tilsmudsede, og der ses partielt mindre afskalninger, som bør undersøges. Dekorationerne i sideskibenes ribbekryds er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Fragmenterne i blændingen i 2. fags sydvæg i søndre sideskib er tilsmudsede i omfattende grad, har revnedannelser samt løs puds og har behov for behandling. Malerierne i Kraghs kapel, Trolles kapel og Sankt Birgittas kapel er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. Malerierne i Sankt Andreas kapel er kraftigt tilsmudsede, og der er partielt aktiv saltnedbrydning, især på ribber. I forbindelse med større revnedannelser på vestvæggen ses løs puds. I Christian d. I´s kapel er malerierne mindre tilsmudsede, og i hvælv ses et tæt netværk af svindrevner og enkelte steder større revner, som kan indikere løs puds. Der forekommer områder med nedslidt eller nedbrudt farvelag, især i flige, hvilket kan skyldes saltnedbrydning. Malerierne i gallerietagens ribbekryds er i en tilfredsstillende bevaringstilstand. I gallerietagen over koromgangen er malerier på ribbekonsoller tilsmudsede.

Bygningen, der er opført fra øst mod vest, var oprindeligt planlagt som en romansk kirke i granitkvadre, idet dette materiale ses flere steder i de nederste dele af kirkens østende, men allerede tidligt er byggestilen blevet præget af gotikken, ligesom man gik over til at anvende munkesten som byggemateriale. Opførelsen af den nuværende munkestenskirke er formentlig påbegyndt i 1170’erne, og ved en brand i 1282 var kirkens apsis, kor, skib (alle med hvælv) og vesttårne fuldendt på nær det nordre vesttårn og hvælvene i de to vestligste fag i midterskibet. Den egentlige kirke består af: kor og apsis, begge med omgang, i to etager, enskibet tværskib, hvis gavle flugter med sideskibsmurene, treskibet langhus på seks fag med sideskibe i to etager og mod vest et fag med to tårne, hvoraf det nordre først er fuldendt o. 1400. Samtidig indbyggedes hvælv i skibets vestligste fag og sydtårnet, og der opførtes et vestgalleri mellem tårnene. Hvælvkapperne i apsisgalleriet seksdelte hvælv er ommuret i 1859.

Læs også om

• Kalkmalerier i Gundsømagle Kirke
• Kalkmalerier i Kirkerup Kirke
• Kalkmalerier i Sankt Ibs Kirke
• Kalkmalerier i Sankt Jørgensbjerg Kirke
• Kalkmalerier i Snoldelev Kirke
• Kalkmalerier i Ørsted Kirke - Roskilde

Se alle artikler om

• Kalkmalerier
• Kirker

• Kalkmalerier i danske kirker