Gravlæggelsen.

.

Arken bygges.

.

Fakta

Malerierne er placeret i kor og hovedskib. Malerierne er dateret til 1150-1335 (1275-1375 Tidlig gotik og 1080-1175 Romansk). Malerierne er malet af Skibbyværkstedet (o. 1325) og Jørlundeværkstedet (o. 1150-1175).

Kalkmalerierne

Noahs ark.
.

Kalkmalerierne i Kirkerup Kirke forestiller scener fra det nye og gamle testamente, skabelsen og syndefaldet, Kain og Abels historie, dagligliv og Dommedag. Malerierne viser Johannes (Apostel), Kristus/Jesus (Guds søn), Longinus (Centurion, Kristi korsfæstelse), Maria (Jesu moder), Josef af Arimatæa (Rigmand, Kristi gravlæggelse), Maria Kleofas (Medlem af Den Hellige Familie), Maria Magdalene (Jesu ledsager), Maria Salome (Medlem af Den Hellige Familie), Nikodemus (Farisær), Josef (Marias trolovede/mand), Adam (Det første menneske), Eva (Den første kvinde), Gud (Vor Herre), Morten (Helgen, biskop af Tour), Lilith (Adams første hustru), Abel (Fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Jafet (Noas søn), Kam (Noas søn), Noa (Noas ark), Sem (Noas søn), Abraham (Patriark), Isak (Patriark), Moses (Arons bror), fabelvæsener og fantasivæsener, våbenskjolde, dyr, dyder og laster, engle, djævle og indskrifter. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, geometriske borter, planteornamentik borter, andre borter og andre ornamenter. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (stilistisk), ranke og blad, bånd, stjerne, krabbeblad, menneske, dyr og væsen, prismestav og mæander.

Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. Den samlede kulturhistoriske vurdering "Særdeles bevaringsværdig" gælder for både kalkmalerierne i kirkerum og kalkmalerierne over hvælv. Usædvanlige og sjældne scener fra det gamle testamente. Fra Skabelsen til bygningen af Noahs ark og Syndfloden. Scenerne indeholder mange situationer fra samtidens dagligliv. For eksempel bearbejdningen af tømmer til arken og Adam og Evas jordeliv. Smukke, men forholdsvis nedslidte mæanderborter og øverste dele af figurer fra uidentificerede scener er bevaret over hvælv. Malerierne er meget vigtige, da de fortæller, at kirkens første udsmykning på korets vægge og triumfvæggen var af meget høj kvalitet.

Kalkmalerierne er vurderet som akut behandlingskrævende. Den samlede tilstandsvurdering "Akut behandlingskrævende" gælder for kalkmalerierne over hvælv. Den samlede tilstandsvurdering for kalkmalerierne i kirkerum er "Behandlingskrævende". Kalkmalerierne i korhvælv samt i skibets 1. fag er tilsmudsede. I korets østkappe og sydkappe er der punktvise afskalninger, som kan være tegn på aktiv saltnedbrydning, hvilket bør undersøges. Ligeledes ses der afskalninger i skibets 1. fags vestkappe, som kan skyldes salte. Her forekommer der ligeledes at være et større fugtskjold. Nordvæggens maleri har et ret kraftigt angreb af mikroorganismer, ligesom puds partielt har mistet vedheftning til underlag. (Tilstand juni 2010). Over hvælv er bevaret maleri på alle korets vægge samt på skibets triumfvæg, sydvæg og vestvæg. I kor er de bedst bevarede malerier på korets østvæg og nordvæg. Farvelag fremstår dog overvejende nedslidt og med partielle mekaniske skader. Malepudsens vedhæftning er generelt set dårlig på korets østvæg og nordvæg. På østvæggen partielt så løs, at der er fare for at den falder af. På triumfvæg er de bedst bevarede malerier over hvælv. Malepuds og pudskanter sidder partielt løs. I nyere tid er foretaget reparationer af sætningsrevner, hvor puds er ført ud over maleri. Et par steder er navnetræk i blyant skrevet på maleriet. (Tilstand juli 2007). Det frarådes generelt at færdes i hvælvlommer af hensyn til maleriernes bevaring. Under arbejde på kirkeloft over hvælv bør udvises stor forsigtighed.

Kirken

Kirkerup Kirke består af romansk kor (oprindeligt med apsis) og skib. Koret, skibets østhjørner og nedre del af skibets ydre nordmur er af frådsten, mens de øvrige af kirkens romanske dele er af kampesten. Resterne af et senromansk tårn indgår nu som vestforlængelse. Kor, skib og vestforlængelse hvælvedes ca. 1300-1350 fra øst mod vest. Sengotiske tilbygninger i munkesten er et våbenhus mod syd, vesttårn med sokkel af granitkvadre og samtidigt hvælv samt en nordre tilbygning (formentlig kapel) med kampestenssyld.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links