Skt. Agnes med lammet i niche skabt ved genmuring af norddør, formodentlig sidelaterudsmykning.

.

Ribbekryds med midterroset.

.

Niche i vestvæg mod syd. Enhjørning med bøjet hoved.

.

Fakta

Malerierne er placeret i hovedskib og tårn. Malerierne er dateret til 1515-1525 (1475-1550 Sengotik). Malerierne er malet af et ukendt værksted.

Kalkmalerierne

Kalkmalerierne i Sankt Jørgensbjerg Kirke forestiller Agnes af Rom (Helgeninde), dyr, bomærker og fabelvæsener og fantasivæsener. Derudover indeholder kalkmalerierne topornamenter, strøornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og imitationer. De ornamentale detaljer viser motiverne blomst (naturalistisk), cirkelslag og bueslag, cirkel, firkant, rombe og trekant, flettekors, stjerne, passerroset og bånd.

Kalkmalerierne er bevaringsværdige. I skibet er kun bevaret et maleri af Skt. Agnes med lammet i en niche dannet ved en delvis genmuring af en norddør. Til gengæld er dette maleri vigtigt, da det er et af meget få bevarede i nicher, hvori maleriet har fungeret som en alterudsmykning. Malerierne i tårnets hvælv og på væggene er primært onamental, men har to meget flotte enhjørninger.

Kalkmalerierne er vurderet som behandlingskrævende. Kalkmalerierne i tårnets er kraftigt tilsmudsede. Reparationer er eftermørknede og misfarvede, og der er tilsyneladende mugdannelser i kapperne. Flere reparationer er revnede langs kanterne. Maleriet i niche i skibets 1. nordvæg er ligeledes kraftigt tilsmudset. Den kraftige tilsmudsning af kirkens malerier kan formentlig tilskrives varmeanlægget.

Kirken

Det romanske kor og skib er opført allerede omkring 1080. Byggeriet er udført i frådstenskvadre med profileret dobbeltsokkel, som dog er fornyet 1880. En krydshvælving er indsat i koret formentlig i begyndelsen af 1300-tallet. Skibets to krydshvælvinger hidrører fra senmiddelalderen. Vesttårnet med sydvendt trappehus er rejst i munkesten på et fundament af kampesten rimeligvis i første halvdel af 1400-tallet, dog i 1860'erne en del skalmuret i det ydre. Tårnrummet var oprindeligt ved en muradskillelse delt i to. Selve hovedrummet bar en eller to krydshvælvinger, mens den vestlige del udgjordes af en smal korridor med tøndehvælv. Senere blev tårnrummet omdannet til ét stort rum med en krydshvælving. Dette synes gjort måske kort før 1522. Våbenhuset mod syd er sengotisk og med fladt loft. Dets munkestensmure er rejst på et kampestensfundament. Tårnet samt de ydre støttepiller har blanke mure, mens resten af kirken er hvidkalket. Tilbygningen fra 1800-tallet på nordsiden af tårnet står ligeledes i blankmur. Den har været benyttet som bl.a. varmerum og præsteværelse.

Videre læsning

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links