Dialekten i Fredericia Kommune havde både vest- og østjyske træk: æ seng og æ bord, men en seng, et bord. Af øvrige træk kan nævnes, at det hed vi og vɑ, men wos (os) og hwæm’ (hvem), og y og ø blev afrundet: dew’ (døv), tiw’ (tyv), fo iw: o’ (få øje på).
Fredericias status som religiøs fristad fik indflydelse på byens sprog. Mange havde tysk som dagligsprog. Der er ingen spor af fransk i form af låneord i de lokale dialekter, ikke engang som fagsprog i tobaksavlen, som de reformerte introducerede, men den ses i efterkommernes navne.
I dag har de fleste et standardnært dagligsprog med jyskpræget tonefald og visse regionale træk. I de mest landlige dele af kommunen er jyskpræget kraftigere.
