Sneen dækker de åbne arealer på Dyred Banke, så kun træerne og de gamle skel træder frem i landskabet. Tilbage i 1940’erne var Dyred Banke dækket af hede, og hist og her kan man stadig se hedelyng nede mellem græsset. I dag er heden dog for længst forsvundet og erstattet af artsrige overdrev. Overdrevene plejes i dag gennem en frivillig indsats med bl.a. høslæt, og på sigt er der et ønske om at supplere pleje med græsning.
.
To gravænder i flugt fanger kortvarigt en solstråle, som får de farverige ænder til at træde endnu tydeligere frem mod den blågrå himmel. På Bispeeng og Munkemade er gravanden ikke kun en talrig trækgæst, men optræder også som ynglefugl. Som navnet antyder, foretrækker den at anlægge sin rede i huller. Eksempelvis benytter den ofte forladte rævegrave, og efter sigende skulle gravanden være i stand til at jage ræven væk igen, såfremt den vender tilbage.
.
Et markfirben luner sig på en sten i ly af vegetationen og afslører sit køn ved den græsgrønne klædedragt, som alene er forbeholdt hannerne. I Odense Kommune er markfirbenet meget sjældent og findes i dag kun på et mindre skræntområde ved Fangel, hvor der tidligere er gravet sand og grus. For at forbedre og udvide firbenenes levested er både muldjorden og bevoksningen fjernet flere steder i området.
.
Præsteengen, som strækker sig ned mod Odense Å ved Sankt Klemens, var tidligere en del af Stenløse Præstegårds jordbesiddelser. I dag ejes de åbne enge og overdrev af kommunen og er udlagt til græsning, hvilket siden 1998 er varetaget af et frivilligt kogræsserlav. Den lange græsningskontinuitet har bevaret et rigt planteliv, som bl.a. tæller orkidéerne majgøgeurt og kødfarvet gøgeurt, der fra maj til juli farver engene blegrosa til purpurrøde.
.

I modsætning til de andre fynske kommuner er Odense Kommune en decideret bykommune, hvor Odense, de omkringliggende landsbyer og den tilhørende infrastruktur tilsammen dækker godt en tredjedel af kommunens areal. Dertil kommer et landbrugsareal, som også er ganske betydeligt, når man tager den store andel med bebyggelse i betragtning. Pladsen i det åbne land er derfor trang, hvilket påvirker omfanget af naturarealerne. Således dækker enge, moser, overdrev og strandenge tilsammen blot ca. 1.600 ha, svarende til ca. 5 % af kommunens areal.

Med hhv. 580 og 590 ha udgør enge og moser den største andel af naturtyperne i det åbne land. De ligger overvejende i ådalene med de største arealer langs Odense Å, Stavidså, Rydså og Lindved Å. Mens engene i særlig høj grad er knyttet til ådalene, findes moserne også mere isoleret i landskabet. Det gælder ikke mindst skovmoserne i bl.a. Holeskov og Hesbjerg Skov. Strandenge fordeler sig langs kysten samt på Bispeeng og en del af Munkemade. I alt dækker strandengene 220 ha med nogle af de største arealer ved Småstenskrog og Seden Strand samt langs den nederste del af Odense Å. Manglende afgræsning betyder dog, at mange af strandengene i dag er groet til i tagrør.

Der er ingen hede i Odense Kommune, og de tørre naturtyper er derfor udelukkende repræsenteret af overdrev. Historisk har jorderne i kommunen været lette at opdyrke, hvilket kun har levnet få, magre arealer til græsning og overdrev. I dag dækker overdrevene tilsammen 180 ha og fordeler sig forholdsvis jævnt ud over kommunen. Da græsningen mange steder er ophørt, er flere tidligere overdrevsarealer groet til og fremstår i dag som skov. Også mange af de tilbageværende overdrev trues af tilgroning pga. manglende pleje.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Odense Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land