Et stort vådområde strækker sig op langs vestsiden af Odense Kanal fra omkring Odins Bro. Tidligere udgjorde området den inderste, lavvandede del af fjorden, der lidt længere inde var forbundet med den nu forsvundne Næsbyhoved Sø. I dag er de to områder kun adskilt fra Odense Kanal af en kanaldæmning. Det offentligt ejede vådområde består af to dele, som kaldes hhv. Bispeeng og Munkemade (Munkemaen) efter klostrenes bisp og munke, hvis kreaturer græssede på de frodige enge.
Det bynære vådområde har været udsat for en række forandringer, fra byfornyelse og anlæggelse af ny infrastruktur til bortpumpning af grundvand. Fra 1970’erne og frem til begyndelsen af 00’erne var området i en forholdsvis dårlig miljøtilstand. I 2006 brød grundvandspumpen, som holdt området nogenlunde tørt, sammen, hvilket blev en ny begyndelse for Bispeeng og Munkemade. Den manglende afvanding betød nemlig, at der opstod en lavvandet sø, som snart blev indtaget af en række forskellige fuglearter. For at bevare det tilfældigt genopståede naturområde blev intensiteten af afvandingen sænket, så søen og de våde enge kunne bevares.
I syd løber Stavidså gennem Bispeeng til udløbet i Odense Kanal. Åen kantes af mose, som mod nord hurtigt går over i strandeng, som dækker det meste af Bispeeng. Strandengen fortsætter et stykke ind over Munkemade, men går mod nord og øst gradvis over i fersk eng. På Munkemade findes desuden en række større og mindre, meget fladvandede søer. For at holde området lysåbent og forhindre tilgroning med tagrør græsses Bispeeng og Munkemade af kreaturer.
De afvekslende naturtyper giver området et tilsvarende varieret planteliv, som tæller både eng- og strandengsplanter. Blandt områdets mere bemærkelsesværdige arter er majgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, strandasters og kærfnokurt samt den sjældne strandloppeurt, som her har sit eneste kendte voksested i Odense Kommune.
Der er iagttaget næsten 170 forskellige fuglearter i området. Ynglefuglene omfatter bl.a. knopsvane, grågås, gravand, gøg, vandrikse, blishøne, vibe, rødben, rørhøg, skægmejse, sydlig blåhals og rørspurv. Ellers fungerer Bispeeng og Munkemade især som en kærkommen rasteplads for et stort antal trækkende vade- og andefugle. Vadefuglene ses især i sensommeren og om efteråret, når de trækker sydpå fra ynglepladserne i nord. Brushane, mudderklire og hvidklire ses allerede fra juni, mens de store flokke af viber først dukker op senere på året. Ud over de mange fugle har også odderen indfundet sig i området.
