Det landskab, som i dag kan opleves i Odense Kommune, blev overvejende skabt i sidste istid, Weichsel. Hele den nordlige og østlige del af kommunen består af en udstrakt moræneflade kaldet Sletten eller »det flade Fyn«, som strækker sig fra Davinde og Odense Fjord i øst til Middelfart Kommune i vest. I området omkring Åsum og Fraugde ses langstrakte, svagt hvælvede bakker, der er trukket ud i isens bevægelsesretning fra sydøst mod nordvest, så de danner en orientering i landskabet; en såkaldt terrænstribning. Øst for Odense ligger de enkelte bakker som langstrakte moræneøer på Langeskov-Seden Hedeslette, hvoraf kun en mindre del når ind i Odense Kommune. Vest for Odense gennemskæres den let bølgede moræneslette af tre parallelle dale, der følger terrænstribningens retning og fortsætter ind i Nordfyns Kommune. Dalene gennemstrømmes af hhv. Rydså, Stavidså og Viemoserenden.
Syd for Odense, mellem Højby og Bellinge, hæver landskabet sig til 30‑40 m.o.h. og danner den nordligste del af den midtfynske højslette, der mod sydvest kantes af De Fynske Alper med Svanninge Bakker. Ligesom det flade Nordfyn er den midtfynske højslette svagt bølget og trukket ud i isens bevægelsesretning, som her har en nordøst-sydvest-orientering. Omkring Fangel fremtræder sletten med jævne bakker. Højsletten er furet af dale, der følger terrænstribningens retning. Mest fremtrædende er dalene, der gennemstrømmes af Lindved Å og Odense Å, som afvander store dele af det centrale Fyn. Odense Å løber sammen med Lindved Å ved Åsum og udmunder i Odense Fjord.
I egnen omkring Blommenslyst i den vestligste del af kommunen skifter landskabet karakter, og »det flade Fyn« afløses af et småkuperet morænelandskab med mange dødishuller. I landskabet, der grænser op til Vissenbjergs dødisområde i Assens Kommune, ligger der fladbakker opbygget af issøler. Blandt de mest markante er Dyred Banke, som med en højde på 123 m.o.h. er kommunens højeste naturlige punkt. Dernæst kommer Smedebjerg 102 m.o.h., Stenkistebjerg 91 m.o.h. og bakken med skovpartiet Øghaven 81 m.o.h.
Den fligede kyst langs sydsiden af Odense Fjord er bestemt af istidslandets terrænstribning og et fladt, marint forland, som er resultatet af den landhævning på omkring 0,5 m, som har fundet sted siden Littorinahavets (Stenalderhavets) tid. På den modsatte side af fjorden præges kystlandskabet af Seden inddæmmede Strand og Lumby inddæmmede Strand, der blev tørlagt hhv. 1822‑80 og 1942‑46.
