Omkranset af Middelfart, Nordfyns, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner ligger Assens Kommune på den vestlige del af Fyn. Med øen Bågø og de to halvøer Helnæs og Thorø har kommunen en kystlængde på hele 101 km ud mod Lillebælt. Assens Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 ved en fusion mellem de seks kommuner: Glamsbjerg, Vissenbjerg, Aarup, Tommerup og Haarby Kommuner samt den tidligere Assens Kommune. Kommunens bakkede landskab blev dannet under sidste istid af gletsjere, smeltevand og dødis. Efterfølgende fik kysten sin nuværende form med fjorde, vige, klinter og lavtliggende områder med marint forland. Thorø og Helnæs var egentlig øer efter sidste istid, men er nu forbundet med fastlandet. Landskabets dannelse viser sig tydeligt i den 3 km lange Sønderby Klint. Den 25 m høje klint indeholder lag fra forskellige isfremstød i den sidste istid; de ældste lag er således 55.000 år gamle.
Sydøst for klinten ligger Helnæs, der har et varieret landskab med strandenge på bl.a. Halen og Maden og et kuperet landskab ved Bobakker, hvor fårestier har givet skrænterne et vaskebrætlignende mønster. Fårenes efterladenskaber giver næring til billen stor møggraver, som her har en af sine få danske bestande. Dagsommerfugle, bier og svirrefluer har også rigtig gode betingelser på Helnæs, hvor talrige blomsterplanter lokker. Derudover er næsten 190 forskellige fuglearter registreret på Maden.
Landbrug, gartnerier og frugtplantager dækker ca. 67 % af kommunens areal. Derudover findes overdrev, enge, moser og løvskove – fx Krengerupskovene ved herregården Krengerup. Det er i Assens Kommune, man finder Fyns dybeste sø, Søholm Sø, og også øens højeste punkt. Det er 130 m høje Frøbjerg Bavnehøj, der lægger jord til en stor samlings- og mindeplads med adskillige mindesten opstillet løbende efter 1918. Siden 1986 har der om sommeren været Frøbjerg Festspil ved Frøbjerg Bavnehøj.
Skandinaviens ældst kendte menneskeskelet fra ca. 8300 f. Kr. er fundet ved Koelbjerg nær Vissenbjerg. Men allerede fra senistiden er der spor efter mennesker i området i form af flintredskaber bl.a. på Helnæs. Der er kendskab til jættestuer og stendysser fra yngre stenalder, ligesom der er gjort rige gravfund fra bronzealderen, og udgravninger har blotlagt spor af ofringer, grave og værksteder fra jernalderen og vikingetiden. Syd for Glamsbjerg og med udsigt over Helnæs Bugt ligger nogle af landets mest imponerende gravhøje. Med indgangen til middelalderen var flere landsbyer allerede opstået. Byen Assens blev anlagt formentlig omkring år 1200. I senmiddelalderen var Assens et vigtigt overfartssted til Sønderjylland og Nordtyskland på den anden side af Lillebælt. Byen fik et karmeliterkloster omkring år 1500, men blev evangelisk-luthersk tidligt, nemlig allerede i 1530. Fem år senere, den 11. juni 1535, fandt Slaget ved Øksnebjerg sted uden for Assens med hærfører Rantzau som sejrherre. Slaget kostede flere tusinde soldater livet og kan betragtes som den militære afgørelse på Grevens Fejde 1534-36. Assens blev efterfølgende hærget af de sejrende lejesoldater.
Anderledes fredeligt og produktivt gik det til, da Assens i 1884 fik jernbaneforbindelse til Tommerup Stationsby, som allerede havde fået en station i 1865 ved anlæggelsen af jernbanen på tværs af Fyn. I Assens kom Sukkerfabrikken til samme år som jernbaneforbindelsen. Der havde allerede været skibsværft og tobaksproduktion og – indtil nederlaget i 1864 – omfattende kvægtransport til Sønderjylland og Nordtyskland. Efter jernbaneforbindelsen i 1884 kom også svineslagteri, bryggeri og en sølvvarefabrik til byen. Andre byer i kommunen voksede også med jernbanens fremkomst. Glamsbjerg med gæstgivergård og højskole samt en industri, der producerede både ost, møbler og gymnastikdragter. Tommerup Stationsby med teglværker, maskinfabrik, hørfabrik og fremstilling af vaskerimaskiner. Aarup, der i dag huser madrasproducenten Dan-Foam ApS, er arkitektonisk set den bedst bevarede stationsby langs Den Fynske Hovedbane. Haarby fik ikke jernbanestation, men også her var der industri på vej i form af Fengers Konservesfabrik og senere Haarby Ketcherfabrik, der eksporterede så langt væk som til Indonesien. I dag er Cabinplant A/S og Montana Furniture A/S byens store virksomheder. I 1965 lagde det nærliggende Løgismose Gods navn til den kendte vin- og fødevarevirksomhed, der nu er en del af Løgismose Meyer A/S. I Vissenbjerg ligger Terrariet Reptile Zoo, som blev grundlagt i 1973 og formidler viden om padder og krybdyr.
I Assens er der god mulighed for at opleve både historiske og forandrede bygninger. Sukkerfabrikken lukkede i 2006, og bygningerne blev omdannet til den nye kommunes rådhus, mens fabrikkens saftstation blev omdannet til det nye idræts- og kulturcenter Arena Assens. I byen finder man også tømmerpakhuset, landets største træbygning, og ikke mindst Vor Frue Kirke med det imponerende tårn i gotisk stil.
Kommunens mange romanske kirker, voldsteder og herregårde er fordelt rundt i området. På herregårdene er det den klassicistiske byggestil, der dominerer. Der findes talrige museer, herunder Hørvævsmuseet, Skoda Museum og frilandsmuseet Vestfyns Hjemstavnsgård. Museum Vestfyn rummer udstillingsstederne Willemoesgaarden, Toldbodhus og ERNST samt Assens Lokalarkiv. Førstnævnte har fokus på den lokale søhelt Peter Willemoes, der er født i bygningen, der nu huser en udstilling om ham. Sidstnævnte stiller skarpt på den ligeledes lokale sølvvarefabrikant Frederik Ernst, der også har været inspiration for Maria Grønlykkes roman Sølvmanden. Endelig skal nævnes kommunens mange forsamlingshuse og idrætshaller, der danner rammen om en levende kultur. Vestfyns Teater er både for teatergængere og -udøvere, mens Syngedrengene i Assens er landets ældste drenge- og mandskor. Og endelig er der Æblefestival Assens Kommune, der siden 2014 har markeret æbledyrkningens betydning for Vestfyn.
