Assens Havn ved Lillebælt set ind mod kajanlægget ved Nordre Havnevej og Søndre Havnevej. Af . Begrænset anvendelse

Assens Kommune

Kort over Assens Kommune

.
.
Bent Madsens Gård ligger i landsbyen Dreslette. Den firlængede gård er opført omkring 1795 i et kraftigt egnskarakteristisk bindingsværk, hvor længerne er opført som sulekonstruktioner, der tidligere var udbredt på Fyn.
.

Assens Havn ved Lillebælt set ind mod kajanlægget ved Nordre Havnevej og Søndre Havnevej. Havnen fungerer både som turist- og erhvervshavn med plads til såvel lystbåde som Baagø Færgen med flere daglige afgange. Fra havnen er der hurtig adgang til byens hovedgade, Østergade, som har et bredt udvalg af restauranter, caféer og specialbutikker, der særligt i sommersæsonen betjener byens mange besøgende.

.

Artikelstart

Omkranset af Middelfart, Nordfyns, Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuner ligger Assens Kommune på den vestlige del af Fyn. Med øen Bågø og de to halvøer Helnæs og Thorø har kommunen en kystlængde på hele 101 km ud mod Lillebælt. Assens Kommune blev en realitet ved Strukturreformen i 2007 ved en fusion mellem de seks kommuner: Glamsbjerg, Vissenbjerg, Aarup, Tommerup og Haarby Kommuner samt den tidligere Assens Kommune. Kommunens bakkede landskab blev dannet under sidste istid af gletsjere, smeltevand og dødis. Efterfølgende fik kysten sin nuværende form med fjorde, vige, klinter og lavtliggende områder med marint forland. Thorø og Helnæs var egentlig øer efter sidste istid, men er nu forbundet med fastlandet. Landskabets dannelse viser sig tydeligt i den 3 km lange Sønderby Klint. Den 25 m høje klint indeholder lag fra forskellige isfremstød i den sidste istid; de ældste lag er således 55.000 år gamle.

Faktaboks

Areal
511,5 km²
Højeste punkt
130,0 m.o.h. (Frøbjerg Bavnehøj)
Kystlinje
101 km
Region
Syddanmark
Stift
Fyens
Provsti
Assens, Fåborg
Antal sogne
29
Befolkningsudvikling
37.905 personer (1950), 40.108 personer (1980), 40.965 personer (2020)
Befolkningstæthed i kommunen
80 personer/km² (2020)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² /2020)
Gennemsnitsalder i kommunen
44,5 år (2020)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,8 år (2020)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
267.144 kr. (2019)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
290.641 kr. (2019)
Hjemmeside

assens.dk

Sydøst for klinten ligger Helnæs, der har et varieret landskab med strandenge på bl.a. Halen og Maden og et kuperet landskab ved Bobakker, hvor fårestier har givet skrænterne et vaskebrætlignende mønster. Fårenes efterladenskaber giver næring til billen stor møggraver, som her har en af sine få danske bestande. Dagsommerfugle, bier og svirrefluer har også rigtig gode betingelser på Helnæs, hvor talrige blomsterplanter lokker. Derudover er næsten 190 forskellige fuglearter registreret på Maden.

Landbrug, gartnerier og frugtplantager dækker ca. 67 % af kommunens areal. Derudover findes overdrev, enge, moser og løvskove – fx Krengerupskovene ved herregården Krengerup. Det er i Assens Kommune, man finder Fyns dybeste sø, Søholm Sø, og også øens højeste punkt. Det er 130 m høje Frøbjerg Bavnehøj, der lægger jord til en stor samlings- og mindeplads med adskillige mindesten opstillet løbende efter 1918. Siden 1986 har der om sommeren været Frøbjerg Festspil ved Frøbjerg Bavnehøj.

Skandinaviens ældst kendte menneskeskelet fra ca. 8300 f. Kr. er fundet ved Koelbjerg nær Vissenbjerg. Men allerede fra senistiden er der spor efter mennesker i området i form af flintredskaber bl.a. på Helnæs. Der er kendskab til jættestuer og stendysser fra yngre stenalder, ligesom der er gjort rige gravfund fra bronzealderen, og udgravninger har blotlagt spor af ofringer, grave og værksteder fra jernalderen og vikingetiden. Syd for Glamsbjerg og med udsigt over Helnæs Bugt ligger nogle af landets mest imponerende gravhøje. Med indgangen til middelalderen var flere landsbyer allerede opstået. Byen Assens blev anlagt formentlig omkring år 1200. I senmiddelalderen var Assens et vigtigt overfartssted til Sønderjylland og Nordtyskland på den anden side af Lillebælt. Byen fik et karmeliterkloster omkring år 1500, men blev evangelisk-luthersk tidligt, nemlig allerede i 1530. Fem år senere, den 11. juni 1535, fandt Slaget ved Øksnebjerg sted uden for Assens med hærfører Rantzau som sejrherre. Slaget kostede flere tusinde soldater livet og kan betragtes som den militære afgørelse på Grevens Fejde 1534-36. Assens blev efterfølgende hærget af de sejrende lejesoldater.

Anderledes fredeligt og produktivt gik det til, da Assens i 1884 fik jernbaneforbindelse til Tommerup Stationsby, som allerede havde fået en station i 1865 ved anlæggelsen af jernbanen på tværs af Fyn. I Assens kom Sukkerfabrikken til samme år som jernbaneforbindelsen. Der havde allerede været skibsværft og tobaksproduktion og – indtil nederlaget i 1864 – omfattende kvægtransport til Sønderjylland og Nordtyskland. Efter jernbaneforbindelsen i 1884 kom også svineslagteri, bryggeri og en sølvvarefabrik til byen. Andre byer i kommunen voksede også med jernbanens fremkomst. Glamsbjerg med gæstgivergård og højskole samt en industri, der producerede både ost, møbler og gymnastikdragter. Tommerup Stationsby med teglværker, maskinfabrik, hørfabrik og fremstilling af vaskerimaskiner. Aarup, der i dag huser madrasproducenten Dan-Foam ApS, er arkitektonisk set den bedst bevarede stationsby langs Den Fynske Hovedbane. Haarby fik ikke jernbanestation, men også her var der industri på vej i form af Fengers Konservesfabrik og senere Haarby Ketcherfabrik, der eksporterede så langt væk som til Indonesien. I dag er Cabinplant A/S og Montana Furniture A/S byens store virksomheder. I 1965 lagde det nærliggende Løgismose Gods navn til den kendte vin- og fødevarevirksomhed, der nu er en del af Løgismose Meyer A/S. I Vissenbjerg ligger Terrariet Reptile Zoo, som blev grundlagt i 1973 og formidler viden om padder og krybdyr.

I Assens er der god mulighed for at opleve både historiske og forandrede bygninger. Sukkerfabrikken lukkede i 2006, og bygningerne blev omdannet til den nye kommunes rådhus, mens fabrikkens saftstation blev omdannet til det nye idræts- og kulturcenter Arena Assens. I byen finder man også tømmerpakhuset, landets største træbygning, og ikke mindst Vor Frue Kirke med det imponerende tårn i gotisk stil.

Kommunens mange romanske kirker, voldsteder og herregårde er fordelt rundt i området. På herregårdene er det den klassicistiske byggestil, der dominerer. Der findes talrige museer, herunder Hørvævsmuseet, Skoda Museum og frilandsmuseet Vestfyns Hjemstavnsgård. Museum Vestfyn rummer udstillingsstederne Willemoesgaarden, Toldbodhus og ERNST samt Assens Lokalarkiv. Førstnævnte har fokus på den lokale søhelt Peter Willemoes, der er født i bygningen, der nu huser en udstilling om ham. Sidstnævnte stiller skarpt på den ligeledes lokale sølvvarefabrikant Frederik Ernst, der også har været inspiration for Maria Grønlykkes roman Sølvmanden. Endelig skal nævnes kommunens mange forsamlingshuse og idrætshaller, der danner rammen om en levende kultur. Vestfyns Teater er både for teatergængere og -udøvere, mens Syngedrengene i Assens er landets ældste drenge- og mandskor. Og endelig er der Æblefestival Assens Kommune, der siden 2014 har markeret æbledyrkningens betydning for Vestfyn.

Kommunevåben

Assens Kommune

.

Kommunevåbenet viser bølger, der skal henvise til havet og kommunens bakkede landskab, og to bogfrugter, som er et symbol på en spirende udvikling og en henvisning til Båg Herred, hvis segl viste et træ, muligvis et bøgetræ. Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 4. marts 2008. Designbureauet 1508 har tegnet våbenet. Blasonering (beskrivelse): I blåt en skråtstillet sølv bogfrugt og en sinister skråtstillet sølv bogfrugt over tre svævende sølv bølger.

Natur og landskab

I en tilnærmet hesteskoform snor Egholm sig ud i Lillebælt fra Bågøs nordvestlige hjørne. Den op til 150 m brede og knap 1,5 km lange halvø er dannet siden sidste istid af strandvolde og krumodder. Der er afsnøret flere små strandsøer, der ligger omkranset af lav strandeng med forskellige græsser, alm. salturt, strandasters og gåsefod. Tidligere var Egholm sin egen ø, men med tiden er den vokset sammen med Sommerodde og Bågø.

.

Assens Kommune ligger som et bakkeland ud mod Lillebælt. Det kuperede landskab med sine talrige bakkestrøg og stejlrandede fladbakker blev dannet under sidste istid af fremrykkende gletsjere og fossende smeltevand samt af den dødis, som gletsjerne efterlod, da de smeltede tilbage. Istidslandskabet satte også sit præg på kysten, som fik et uregelmæssigt forløb med fjorde og vige. Efterfølgende har bølger og strøm dog udlignet meget af kystlinjen, så den i dag veksler mellem klinter og lavtliggende områder med marint forland og strandvolde.

Den 101 km lange kyst omfatter også Bågø samt halvøerne Helnæs og Thorø. Efter sidste istid var Thorø en ø, men efterhånden sandede Thorø Sund til, og i dag er Thorø landfast med Fyn via en sandodde. Også Helnæs, som er landfast med Agernæs og Fyn via draget Langøre, var oprindelig en ø. Omkring to tredjedele af det bakkede landskab dækkes af landbrug og gartneri, men hist og her findes også større og mindre naturarealer. Enge og moser præger mange ådale, mens der på bl.a. Bågø, Thorø og Helnæs findes store strandengsarealer. Overdrevene er også repræsenterede. De kan fx opleves i Jordløse Bakker, som huser en af Fyns få bestande af nikkende kobjælde.

Skovarealet ligger en smule under landsgennemsnittet, men omfatter dog flere større sammenhængende skovområder, heriblandt Krengerupskovene ved herregården Krengerup. Jordbunden består overvejende af frugtbart moræneler, og skovbilledet præges derfor i høj grad af løvtræer. Størstedelen af skovarealet er privatejet.

Der findes ikke mange søer i kommunen. Den største er Søholm Sø, som med en størstedybde på 14,7 m til gengæld kan bryste sig af titlen som Fyns dybeste sø. Resten af søerne er overvejende småsøer og vandhuller. Naturområderne kan opleves fra talrige afmærkede vandrestier og cykelruter. De mere eventyrlystne kan også prøve kræfter med mountainbikeruterne i bl.a. Trunderupskoven. Langs kysten er der en række gode badestrande, ligesom der flere steder er mulighed for at sætte havkajakken i vandet. Desuden håber kommunen på at kunne tiltrække en stort antal lystfiskere ved bl.a. at opføre et Nationalt Center for Kyst- og Lystfiskerturisme i Assens.

Læs videre om

Historie

Koelbjergmandens kranium. Skandinaviens ældst kendte menneskeskelet, dateret til ca. 8300 f. Kr. i ældre stenalder, er fundet i et mosebassin ved Koelbjerg nær Vissenbjerg.

.

Tidslinje over oldtiden i Assens Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Assens Kommune.

.

De tidligste spor efter mennesker i kommuneområdet er flintredskaber fremstillet af senistidens jægere. Det ældst kendte menneskeskelet i Skandinavien, dateret til ca. 8300 f. Kr., er fundet ved Koelbjerg. Bøndernes jættestuer og stendysser, samlingspladser samt hustomter fra yngre stenalder er der også kendskab til. Fra den efterfølgende bronzealder er der bl.a. gjort særdeles rige gravfund, og ved Voldtofte ligger der nær en stor boplads gravhøje, som har vist sig at indeholde særdeles rigt gravgods. Fra jernalderen er der blevet udgravet spor af ofringer og hustomter flere steder i kommunen, mens der fra vikingetiden bl.a. er udgravet en bebyggelse med spor efter værksteder samt rige grave. Desuden stammer nogle af de ældste runesten i Danmark fra området.

En del landsbyer var allerede etableret ved indgangen til middelalderen. I begyndelsen af denne periode skete der en befolkningsvækst, og der blev bygget mange endnu stående stenkirker i 1100­ og 1200­tallet. Den sorte død i midten af 1300­tallet resulterede i et befolkningsfald, men førte ikke til sognenedlæggelser. Byen Assens stammer fra ca. år 1200, og den fik sandsynligvis købstadsrettigheder kort tid efter. Byen havde i 1400­tallet eneret til udførsel af fynske okser til Nordtyskland. Under Grevens Fejde 1534­36 stod Slaget ved Øksnebjerg i 1535, som reelt kom til at afgøre borgerkrigen.

En vækst i 1500­tallet blev afløst af tilbagegang i 1600­tallet, bl.a. som følge af svenskekrigene; først i 1700­tallet kom der atter fremgang. Udskiftningen af landsbyerne i området fandt sted i perioden 1780­1810; den almindeligste form var stjerneudskiftning, undertiden suppleret med blokudskiftning.

Jernbanen mellem Middelfart og Odense åbnede i 1865 i den nordlige del af den nuværende kommune, og i 1884 fik købstaden Assens jernbaneforbindelse med Tommerup; det førte til fremvæksten af stationsbyer som Aarup, Tommerup, Glamsbjerg og Sønderby, der efterhånden fik en spirende industri. Anlæggelsen af Assens Sukkerfabrik i 1884 førte til omfattende roedyrkning i området. Mod slutningen af 1900­tallet, ikke mindst efter færdiggørelsen af motorvejen tværs over Fyn i 1985, flyttede meget af væksten til den nordlige del af kommunen. Desuden blev en del af de gamle industrier i området lukket og afløst af nye.

Læs videre om

Byerne

Befolkning og areal i Assens Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2020). *Skallebølle er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger i både Odense og Assens Kommuner. **Gelsted er af Danmarks Statistik opgjort som én by og ligger i både Middelfart og Assens Kommuner.

.

De syv største byer i Assens Kommune er Assens, Glamsbjerg, Vissenbjerg, Aarup, Haarby, Tommerup Stationsby og Tommerup. På nær Tommerup Stationsby var de alle kommunesæder i egne kommuner før Strukturreformen i 2007. Det er karakteristisk, at byerne mod nordøst, dvs. tæt på Odense og dens arbejdspladser, er vokset som udpendlerbyer. Således øgede Aarup, Vissenbjerg og Tommerup Stationsby deres indbyggertal fra 2010 til 2020, mens byerne i kommunens sydlige del mistede befolkning i samme periode. Hovedbyen Assens’ befolkning lå i 2020 70 personer under niveauet i 2010, hvilket er helt atypisk for hovedbyer i danske kommuner efter Strukturreformen i 2007.

Læs videre om

Kultur

I landsbyen Lundager 2 km fra Assens ligger Galleri Sulegaarden, grundlagt i 1991, i en gård, som kan føres tilbage til 1554. Navnet er hentet fra den særlige konstruktion, hvor taget hviler på en række stolper (suler) placeret i midten af bygningen. På midterstolperne hviler den langsgående bjælke, åsen, hvorpå tagspærene hænger.

.

Assens Kommunes kulturelle landskab er lige så alsidigt og varieret som områdets natur. De mange voldsteder, kirker, herregårde, forsamlingshuse og idrætshaller vidner om områdets tiltrækningskraft både før og nu. Hertil kan føjes teaterforeningen Vestfyns Teater, der sikrer både teatergængere og -udøvere oplevelser, ligesom der findes flere bands og adskillige kor, heriblandt landets ældste drenge- og mandskor, Syngedrengene fra Assens. Den selvejende institution Assens SangKraftcenter arbejder for at organisere og styrke bredden for alle aldre, for amatører og for professionelle udøvere.

I det kombinerede idræts- og kulturhus Arena Assens kan man få rørt andre muskler: Her kan man gå til gymnastik, spille dart, skate eller holde fest. Festerne kan også henlægges til et af de mange forsamlingshuse, der findes i kommunen. Der er noget for enhver smag, og den gode smag kan hvert efterår opleves, når der afholdes Æblefestival Assens Kommune. Siden 2014 har man markeret æbledyrkningens betydning for Vestfyn, og festivalen samler hele kommunen omkring mad, aktiviteter og undervisning.

Flere betydningsfulde kunstnere er født i byen Assens, fx guldaldermaleren Dankvart Dreyer og den samtidige billedhugger J.A. Jerichau; af nulevende kan nævnes billedhuggeren Erik Brandt og billedkunstneren Peter Brandes. Et overblik findes i kommunens Kunstguide, hvor man kan slå alle lokale kunstnere og deres værker op. Fælles for de fire nævnte er, at de alle har udført udsmykninger til flere af områdets kirker. Kirkerne fordeler sig over hele kommunen, ikke mindre end 29 landkirker, hvoraf de 23 er fra romansk tid, men alle ombyggede i gotisk tid. Tre kirker er fra efter år 1900.

Byens nok kendteste søn er søhelten Peter Willemoes, der trods sin tidlige død i 1808 stadig præger kommunen. Han har bl.a. lagt navn til Willemoesprisen, en kommunal pris, der hvert år uddeles på officerens fødselsdag d. 11. maj, og på havnen står C.C. Peters’ bronzestatue af ham. Lidt overraskende skuer Willemoes ikke ud over vandet, men mere i retning mod sit fødehjem, Willemoesgaarden, som i dag bl.a. huser en fast udstilling om ham. Stedet hører under Museum Vestfyn, og det samme gør Toldbodhus og ERNST, en udstilling om den lokale sølvvarefabrikant Frederik Ernst. Museet fik en genopblomstring, da Maria Grønlykke i 2008 udgav den skønlitterære roman Sølvmanden om fabrikanten. Flere af bogens samtaler er skrevet på fynsk dialekt. Jævnt fordelt i kommunen ligger de knap 20 herregårde, bl.a. de klassicistiske Hagenskov og Krengerup, hvor man i sidstnævntes udbygninger i Glamsbjerg finder to kulturhistoriske museer: Hørvævsmuseet og Skoda Museum. Lige syd herfor, i Gummerup, ligger frilandsmuseet Vestfyns Hjemstavnsgård, hvor man siden 1931 har kunnet se forskellige landbrugsbygninger fra 1700-tallet. De fynske gårde er kendt for deres rige bindingsværk med tofarvede tavl og suler, som er kraftige stolper, der bærer tagryggen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Assens Skibsværft A/S på Søndre Havnevej i Assens både bygger og renoverer skibe. Værftet, der blev etableret ca. 1850, varslede lukning i 2005, men det lykkedes den nuværende ejer, Erling Pedersen, at vende udviklingen, og i 2020 var der ca. 45 ansatte på værftet.

.

Den nuværende Assens Kommune blev skabt ved Strukturreformen fra 2007 ved en fusion mellem ikke mindre end seks kommuner. Ud over Assens var det Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup Kommuner, der fandt sammen efter en længere proces.

Den nye kommune havde ikke et naturligt dominerende centrum, men den gamle Assens Kommune udgjorde befolkningsmæssigt en fjerdedel af fusionskommunen, der kom til at strække sig fra Helnæs i syd til nord for E20 mellem Middelfart og Odense.

Kommunen har en række industrivirksomheder inden for vidt forskellige områder, hvoraf flere producerer til et internationalt marked. Det forholdsvis store landbrug omfatter en række større svinefarme og producenter af grøntsager. Der er en omfattende udpendling af arbejdskraft til især Odenseområdet. Politisk har borgmesterposten i den nye kommune været beklædt af først Socialdemokratiet og siden Venstre.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner