Dialekten i citatet er typisk for vestfynsk med diftongering (ser, nær, få), svind af n, men nasalering af vokalen (min og en (hankøn), anden, fanden, ingen). Citatet er også typisk med den stigende tone på ord som ´yw (ud), ´kjiw (ked) og tre køn, så pigen siger mi˛ kjærest og i å˛:n i hankøn, mens hun selv skulle omtales som ´mijn og en å˛:n. Mange i Assens Kommune siger fortsat u, ha˛, ette (ud, han, ikke) og har fynsk tonegang, men bruger ikke de andre dialekttræk.