Der stod et skumsprøjt af kæk livslyst over Assens, da byen stævnede ind i den danske litteratur. Søofficer Peter Willemoes, der blev født i byen i 1783 og døde i et slag mod den engelske overmagt ved Sjællands Odde i 1808, blev mytekåret som en af romantikkens unge døde. N.F.S. Grundtvig hylder ham i »Kommer hid, I piger smaae!« (1810), og hans kys måtte kalde på pigernes dybeste længsel, sådan som hans dåd kaldte på danskernes hjerter. Ambrosius Stub, der voksede op i en skrædderfamilie i Gummerup, er en anden lystig herre, hvis man skal tro myterne om hans bohemetilværelse. Sandheden er mindre munter, for han skrev drikkeviser for at tjene til brødet. Stub drog fra Gummerup til latinskolen i Odense og videre til København, hvor det ikke blev til meget med studierne. De bedste af hans drikkeviser er parallelle til Carl Michaël Bellmans hyldest til det korte, hektiske liv. Siden blev Stub gårdejer, fallerede, så sekretær på Valdemars Slot og efter det forfatter. Af hans digtning står arien »Den kiedsom Vinter gik sin Gang« som et monument. Der er vestfynsk natur i »See Fuglene i Flokke Tal/I Luftens viide Sommer-Sal«. Vibeke Arndal har skrevet to romaner om Stub, Ambrosiuseventyret (2003) og Ambrosius Digteren (2005).
H.C. Andersen besøgte Frederiksgave, nu Hagenskov, i 1830, på samme rejse, hvor han mødte Riborg Voigt i Faaborg. Han noterer, at fru Bindesbøll (Sophia Amalia Bindesbøll på Frederiksgave) er »godmodig og munter«. Andersen fik idéen til en af hovedpersonerne i romanen De to Baronesser (1848), da han læste om en tidligere frue på godset. Mindre kendt er Lars Clausen, der var født i Sø Søby og blev væver på herregården Wedellsborg i den nuværende Middelfart Kommune. Han skrev digte, heraf nogle på vestfynsk dialekt som »Kaa du tij mæ et?«. Hans sociale hug skal man ikke tie med: »Man synger Fattigdommens Pris,/det lyder kjønt, naturligvis!/Men prøv den selv et Aar, min Ven!/Saa kan vi tales ved igjen!«
I vor egen tid kan nævnes muntre og skæve historier »hjemmefra« af Maria Grønlykke i samlinger som Fisketyven (2003) og En lille sang om Stella (2004), der skildrer personer, som taler fynsk, og genkendelige situationer fra et landsbymiljø i nærheden af Løgismose. I 2008 udsendte Grønlykke romanen Sølvmanden om den homoseksuelle sølvsmed og fabrikant William Dahl, som i virkelighedens verden hed Frederik Ernst og var en markant skikkelse i Assens’ borgerskab. Runa Kähler blev født i Haarby i 1935, og skønt forfatterskabet ofte handler om fjerne kyster, dukker de vestfynske landskaber op i glimt. En kæk fortælling findes hos Martin Jensen, der i historiske romaner har sat middelalderens Assens på det litterære landkort, bl.a. med byfoged Eske Litle og friseren Bane som helte og skikkelser i romanserien, der begynder med Eske Litle. Byfoged i Assens (1999). I Den første sten (2001), om en konflikts udvikling og konsekvenser i et lokalt menighedsråd, er vi tilbage i vor egen tid. Jørgen Lindgreen har ligeledes skildret middelalder og Grevens Fejde på fynsk i en serie af underholdende historiske romaner, som omfatter Fejdens fredløse (1996) og Stormen på Assens (1998), ligesom han skildrer vestfynske fredløse fra 1880’erne i Boye Banden (1990).
