Næshusene, der pga. den karakteristiske silhuet også kaldes Tobleronehusene, ligger på næsset mellem Assens Havn og Lillebælt og dermed i et af de områder, der kan blive berørt af fremtidige vandstigninger.
.

Selv om Assens Kommune ved kommunesammenlægningen i 2007 ikke blev blandt de geografisk største kommuner i Danmark, var sammenlægningen målt i antal af deltagende kommuner en af de største. Ikke færre end seks kommuner blev lagt sammen: Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. Og den nye Assens Kommune blev den af alle landets sammenlægninger, hvor den største af de gamle kommuner befolkningsmæssigt udgjorde den mindste del af det samlede befolkningstal i den nye kommune. Den gamle Assens Kommunes indbyggere udgjorde kun en fjerdedel af befolkningstallet i den nye fusionskommune. Kombinationen af en forholdsvis lille bykommune (den daværende Assens) og en række forholdsvis store omkringliggende kommuner kom til at præge den nye kommunes første leveår.

Den nye kommunes politiske landskab

Byrådsmøderne afholdes oftest i byrådssalen på rådhuset i Assens, men to gange om året holdes der dialogmøder ude i lokalområdet. Byrådssalen i den tidligere sukkerfabrik er indrettet med et stort glasparti, der åbner den mod det offentlige rum. Bl.a. Årstiderne Arkitekter, Arkitektfirmaet Gråbrødrene, Signal arkitekter og MT Højgaard var med til at realisere renoveringsopgaven.
.

Da Strukturreformen blev vedtaget i 2004, førte det til forhandlinger om sammenlægninger mellem de vestfynske kommuner. Middelfart Kommune gik sin egen vej og fusionerede med to nabokommuner. Længere mod syd på Vestfyn var det givet, at Assens, Glamsbjerg og Haarby Kommuner ville være en naturlig sammenlægning. Derimod var der mere tvivl blandt de tre såkaldte højfynske kommuner: Tommerup, Aarup og Vis‑ senbjerg. Afgørende blev det, at både Socialdemokratiet og Venstre i Tommerup Kommune tidligt besluttede sig for den vestfynske model sammen med Assens. En medvirkende faktor var, at en højfynsk kommune ville blive for lille.

Størst var tvivlen i Vissenbjerg Kommune, hvor et splittet byråd sendte sagen til folkeafstemning d. 9. november 2004. Her stemte 63,7 % for at gå med i Ny Assens Kommune, mens 35,7 % stemte for fusion med Bogense, Otterup og Søndersø Kommuner (den senere Nordfyns Kommune).

Hermed var storfusionen på Vestfyn en realitet, og samtidig var der enighed om, at Assens Kommune skulle være navnet, når fusionen trådte i kraft d. 1. januar 2007.

Byrådet i Assens Kommune fik i den nye kommunes første leveår en ganske stabil partisammensætning. Folketingets seks ældste partier var alle repræsenteret, og for alles vedkommende var det også tilfældet ved de tre næste kommunalvalg. Hertil kom, at også Enhedslisten blev valgt ind i 2013 og 2017.

Assens Kommune har til gengæld været helt uden lokallister. Det er endnu ikke lykkedes en lokalliste at blive valgt efter sammenlægningen, og ved kommunalvalget i 2017 var der ingen, som forsøgte at stille op.

Det har også været helt stabilt, at det er landets to store kommunale partier, Socialdemokratiet og Venstre, som er de to store partigrupper i Assens Byråd. Balancen mellem de to partier er imidlertid tippet ved de seneste valg, idet det i begyndelsen var Socialdemokratiet, som var størst, mens det i 2013 og 2017 har været Venstre. Således har borgmesterposten også skiftet hænder; mens det i de første to valgperioder var socialdemokraten Finn Brunse, der havde posten, har det siden d. 1. januar 2014 været venstremanden Søren Steen Andersen. Begge de to borgmestre er i øvrigt fra den tidligere Tommerup Kommune, hvor Finn Brunse inden sammenlægningen var borgmester og havde været det siden 1990.

Ved valg til Folketinget har Dansk Folkeparti i 2010’erne klaret sig ganske godt i kommunen, og ved folketingsvalget i 2015 overhalede partiet Venstre, hvilket delvis skyldtes gode personlige stemmetal for DF’s Jens Henrik Thulesen Dahl ved netop dette valg. Jens Henrik Thulesen Dahl har også siddet i byrådet og var ved kommunalvalget i 2017 i de landsdækkende medier nævnt som mulig ny borgmester. Venstre og den siddende borgmester, Søren Steen Andersen, fik dog et godt valg og beholdt borgmesterposten. Søren Steen Andersen fik med 4.223 personlige stemmer mere end tre gange så mange personlige stemmer som DF’s spidskandidat. Sidstnævnte fik dog flere personlige stemmer end Socialdemokratiets spidskandidat.

Folketingsvalg 2007, 2011, 2015, 2019 og 2022 i Assens Kommune (stemmer i procent)*
2007 2011 2015 2019 2022
A. Socialdemokratiet 26,9 % 28,9 % 28,8 % 31,4 % 34,5 %
B. Radikale Venstre 4,3 % 7,1 % 2,6 % 4,5 % 1,8 %
C. Det Konservative Folkeparti 13,2 % 4,8 % 3,1 % 5,5 % 4,3 %
D. Nye Borgerlige - - - 2,2, % 4,7 %
E. Klaus Riskær Pedersen - - - 0,8 % -
F. Socialistisk Folkeparti 11,7 % 9,3 % 3,5 % 6,0 % 6,5 %
I. Liberal Alliance - 4,2 6,1 % 1,4 % 5,2 %
K. Kristendemokraterne 0,4 % 0,5 % 0,4 % 1,3 % 0,4 %
M. Moderaterne - - - - 8,2 %
O. Dansk Folkeparti 15,8 % 13,4 % 24,9 % 11,4 % 3,2 %
P. Stram Kurs - - - 2,3 % -
Q. Frie Grønne - - - - 0,2 %
V. Venstre 24,0 % 26,5 % 20,2 % 26,1 % 15,5 %
Y. Ny Alliance 2,4 % - - - -
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 10,6 %
Ø. Enhedslisten 1,1 % 5,2 % 6,8 % 5,0 % 2,8 %
Å. Alternativet - - 3,5 % 2,2 % 2,0 %
Stemmeprocent 86,7 % 88,4 % 87,1 % 85,3 % 84,4 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/FVKOM

Den politiske diskussion i byrådet har været præget af den nye kommunes geografi, herunder ikke mindst hvordan den kommunale aktivitet og de kommunale investeringer skulle fordeles geografisk mellem de forskellige dele af kommunen. Som så mange andre steder er denne diskussion tydeligst kommet frem i forbindelse med lukning af kommunale folkeskoler, hvor byrådet i begyndelsen af 2017 efter en lang og intens debat besluttede at ændre kommunens skolestruktur ved at lukke folkeskolerne i Dreslette og Skallebølle fra sommeren 2017. Den beslutning blev truffet af Socialdemokratiet, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, men altså uden Venstre og borgmester Søren Steen Andersen, hvilket var ganske usædvanligt: I de 29 andre kommuner, hvor der i samme valgperiode blev lukket folkeskoler, var borgmesteren og borgmesterpartiet i alle tilfælde med i beslutningen.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Assens Kommune i 2005, 2009, 2013, 2017 og 2021*
2005 2009 2013 2017 2021
A. Socialdemokratiet 13 11 10 8 8
B. Radikale Venstre 1 1 1 1 0
C. Det Konservative Folkeparti 4 2 1 1 3
D. Nye Borgerlige - - - - 1
F. Socialistisk Folkeparti 1 4 1 2 2
I. Liberal Alliance - 0 0 0 0
K. Kristendemokraterne 0 0 0 - 0
O. Dansk Folkeparti 1 3 4 3 1
V. Venstre 9 8 11 13 13
Ø. Enhedslisten 0 - 1 1 1
Å. Alternativet - - - 0 0
I alt 29 29 29 29 29
Kvinder 7 9 10 11 9
Mænd 22 20 19 18 20
Stemmeprocent 74,0 % 69,4 % 76,4 % 76,1 % 70,1 %

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3 SAMT KMDVALG.DK

Der var ikke den store vælgervandring ved kommunalvalget i november 2021. Dansk Folkeparti blev den store taber med mere end en halvering af stemmetallet. Partiet fik kun en plads, mens Det Konservative Folkeparti gik frem til tre pladser. Venstre beholdt med 13 pladser sin dominerende position og Søren Steen Andersen (V) fik en tredje periode som borgmester.

Kommunal service og beskatning

Udgiftsbehov pr. indbygger og skatteudskrivning for Assens Kommune i 2011 og 2020.

.

Det samlede udgiftsbehov i Assens Kommune – summen af det aldersbestemte og det socialt bestemte udgiftsbehov – lå i 2020 på 63.727 kr. årligt pr. indbygger og dermed kun ganske lidt over landsgennemsnittet, svarende til en indeksværdi på 1,01. Til gengæld er beskatningsgrundlaget relativt lavt og lavere end gennemsnittet på Fyn og i Region Syddanmark.

Mens grundskyldpromillen på 22,12 (2020) ligger under landsgennemsnittet, så er udskrivningsprocenten med 26,10 (2020) noget over landsgennemsnittet på 24,95 %. Såvel grundskyldpromille som udskrivningsprocent har i øvrigt været den samme siden den nye kommunes første år.

I Assens Kommune bruger man færre penge pr. relevant borger på hvert af de store velfærdsområder (dagtilbud, folkeskole og ældrepleje) end gennemsnittet for hele landet. Sammenligner man i stedet med de andre kommuner i området, er Assens forholdsvis gennemsnitlig.

Assens var en af de kommuner, der blev økonomisk begunstiget ved det politiske forlig i 2020 om en reform af udligningssystemet. Kommunen skønnede selv, at det handlede om 66 mio. kr. De penge skal ifølge byrådet bruges til forbedringer på bl.a. ældre- og skoleområdet.

Til gengæld er der et område, hvor kommunen skiller sig markant ud, nemlig udgifter til ledelse og administration pr. indbygger, hvor Assens med 6.276 kr. (2020) ligger lavest blandt Region Syddanmarks 22 kommuner.

Kommunale fremtidsplaner og strategier

Kommunens vision frem mod 2030 hedder »Med vilje og hjerte«, og den bygger videre på to centrale elementer, som har præget kommunen siden sammenlægningen.

For det første er visionen tilpasset kommunens særlige geografi. Målet er ikke at udviske, men i stedet dyrke forskellighederne inden for kommunegrænsen ved at opdele kommunen i tre »bånd«. I planstrategien fra 2019 skelnes der (som også i planstrategien fra 2015) således mellem byvækstbåndet, som dækker den nord- og østlige del af kommunen, midterbåndet, der dækker den midterste del af kommunen, og kystbåndet, der dækker den syd- og vestlige del. Byvækstbåndet er karakteriseret ved sin gode infrastruktur med motorvej E45 og stationerne Aarup, Bred, Skalbjerg og Tommerup Stationsby på strækningen mellem Odense og Middelfart (og nærheden til landets tredjestørste by, Odense). Midterbåndet indeholder bl.a. Campus Glamsbjerg med gymnasium og handelsskole. Kystbåndet dækker ud over kystbyen Assens også den mere rekreative del af kommunen.

For det andet er der i kommunen stort fokus på det aktive medborgerskab, hvor det lokale foreningsliv og de lokale samfund ses ikke bare som en ressource, men også i sig selv som en del af det gode liv. I valgperioden 2014-17 havde man som stående udvalg i den politiske organisering (og dermed på linje med fx social- og sundhedsudvalget) et innovations- og medborgerskabsudvalg. I kommuneplanen for 2017-29 er lokalsamfund og medborgerskab skrevet ind på linje med gode vilkår for iværksættere og omtanke for miljøet.

I forbindelse med Finansloven for 2018 blev kommunen sat på landkortet på en måde, der var i god tråd med den strategiske planlægning vedrørende det, som ovenfor er kaldt kystbåndet. Det blev nemlig besluttet, at et nyt nationalt Center for Kyst- og Lystfiskerturisme skal ligge i Assens Kommune.

Klimatilpasning

Assens Kommunes Klimatilpasningsplan fra 2014 dannede grundlag for, hvordan kommunen fremadrettet skulle indarbejde retningslinjer for den fysiske planlægning. Efterfølgende blev der udarbejdet en klimatilpasningsstrategi, som i kommunen genforhandles hvert fjerde år.

I klimatilpasningsarbejdet er et af indsatsområderne, at dele af det rørlagte vandløb Rævedamsafløbet igen skal fritlægges. Planen er, at man i forbindelse med projektet også vil inddrage et nærliggende område til oversvømmelsesareal. Området vil desuden få rekreativ karakter, når det i tørre perioder ikke bruges til opmagasinering af regnvand.

Assens Havn er ligeledes et indsatsområde, da udsigten til kraftigere storme og højere vandstand i de danske farvande vil betyde en forøgelse af risikoen for oversvømmelser af havnen og de omkringliggende arealer. I en plan fra 2018 indgår en indre højvandsmur mod byen. Linjen skal modstå en vandstand på 2,80 m, hvilket er beregnet til at optræde som en 500-årshændelse. Sidste gang, vandet stod så højt, var i forbindelse med novemberstormen 1872. Højvandsmuren omfatter både Assens Næs, havneindløbet samt kystområdet nord for Assens.

I december 2020 vedtog Assens Byråd en ny bred klimastrategi, der betød, at kommunen kunne tilslutte sig netværket DK2020, et netværk af danske kommuner, der skal løfte lokalt klimaarbejde. Bag initiativet til DK2020 er den grønne tænketank CONCITO, Realdania samt det globale netværk af bæredygtige byer, C40 Cities.

Målsætningerne i Assens’ klimastrategi betyder, at kommunen lever op til Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2°C.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Assens Kommune

Læs videre om politik i kommunen

Læs også om

Se alle artikler om Politik og planer