Færgefarten mellem Assens og Årøsund i Assens Havn, 1921
Færgefarten mellem Assens og Årøsund i Assens Havn, 1921. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Assens Kommune

Færgefarten mellem Assens og Årøsund blev genoptaget efter Genforeningen. Her ses indvielsen af motorfærgen Sønderjylland i Assens Havn i 1921. Færgen blev i 1923 forsynet med jernbanespor, således at roevogne fra Sønderjylland kunne køres til Assens Sukkerfabrik. I baggrunden tv. ses færgen Turisten II, som sejlede til Bågø og Brandsø.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Produktionen på Fengers Konservesfabrik i Haarby i 1950’erne. Virksomheden udviklede sig til en af Danmarks største producenter af marmelade, syltetøj samt frugt og grønt på glas og dåse.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Mindesmærket for besættelsestidens ofre i Fyens Stift. Skulpturen med den nøgne kvinde er et billede på nationens moder med en hæderskrans til ofrene i hånden.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I 1921 genåbnede færgefarten mellem Assens og Årøsund i Sønderjylland. Der blev etableret flere industrivirksomheder i kommunens byer, ikke mindst inden for fødevarefremstilling.

Administrativ inddeling

Af de 23 kommuner, der lå i den nu‑ værende kommunes område, lå i 1920 fortsat de 22 i Odense Amt med Jordløse‑Håstrup som eneste undtagelse. Dog lå Verninge, Tommerup, Brylle og Vissenbjerg Sognekommuner i Odense Amtsrådskreds, mens de resterende 18 lå i Assens Amts‑rådskreds.

I 1921 blev Gelsted‑Rørup Sognekommune delt i to, hvor den halvdel, der nu ligger i Assens Kommune, blev til Rørup Sognekommune. I 1925 skete det samme med Jordløse‑Håstrup, hvor Jordløse nu ligger i Assens Kommune. I 1966 skete en større sammenlægning i området, så de 23 kommuner blev til seks: Assens, Hårby, Årup, Tommerup, Glamsbjerg og Vissenbjerg. Vissenbjerg var den eneste, der forblev samme størrelse.

Alle kommunerne lå nu i Odense Amt, Tommerup og Vissen‑ bjerg i Odense Amtsrådskreds, de fire andre i Assens Amtsrådskreds. I 1967 skete et par mindre udjævninger af kommunegrænsen mellem Assens og Glamsbjerg i Glamsbjergs favør.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Det samlede befolkningstal steg kun lidt i perioden, fra 35.473 i 1921 til 37.811 i 1965. Væksten fandt især sted i byerne uden for Assens, mens befolkningstallet på landet faldt. Den største stigning fandt sted i Vissenbjerg, hvor tallet gik fra 343 til 2.220.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I forbindelse med genoptagelsen af færgefarten Assens-Årøsund efter Genforeningen blev der i 1921 etableret et nyt færgeleje i Assens. Lillebæltsbroen kom fra 1935 til at give færgen konkurrence. Landevejene blev udbygget i perioden, og Assens blev knudepunkt for en række rutebilforbindelser.

Jernbanen Tommerup-Assens fik efterhånden konkurrence fra rutebiler og privatbilisme, og i 1966 ophørte persontrafikken på banen. De smalsporede roebaner, der var blevet anlagt med forbindelse til Assens Sukkerfabrik, nåede i 1922 en længde på 68 km hovedspor. Fra 1950’erne blev roetransporten efterhånden overtaget af lastbiler og traktorer, og i 1961 blev banerne nedlagt. Assens Elektricitetsværk kom i 1966 ind under Vestfyns Elforsyning.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Landbruget var stadig det dominerende erhverv i perioden, men der opstod en række nye industrivirksomheder rundtom i kommunen. I en række af byerne var handel og industri blevet dominerende. I Aarup var der således i 1950 63 beskæftiget med landbrug, mens 424 arbejdede inden for håndværk og industri.

I Glamsbjerg var tallene hhv. 189 og 682. I Haarby åbnede et fjerkræslagteri i 1926, mens byens største virksomhed var Fengers Konservesfabrik, grundlagt i 1937, som beskæftigede op til 300‑400 medarbejdere om sommeren; desuden oprettedes Haarby Konservesfabrik med bygninger fra 1935. I Tommerup Stationsby stiftedes i 1918 Tommerup Hørfabrik med tilhørende væveri. Virksomheden, som havde omkring 400 ansatte i 1950, var i drift indtil 1960.

Med udgangspunkt i det privatejede Glamsbjerg Mejeri, som var grundlagt i 1906, anlagdes i 1942 oste fabrikken A/S O. Kavli, fra 1968 Glamsbjerg Ostefabrik A/S. Den var byens største arbejdsplads i 1950’erne og 1960’erne med omkring 120 ansatte.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under Besættelsen blev der ved flere lejligheder skudt allierede fly ned over kommunen. Modstandsbevægelsen var aktiv i området, og der var sabotageaktioner mod Kærum Mølle i august 1943, Tommerup Hørfabrik i november 1943 og Koppenbjerg Savværk i december 1944. I maj 1944 blev Plums Boghandel i Assens bombesprængt ved en schalburgtageaktion, dvs. terror som hævn for modstandsbevægelsens aktioner.

Modstandsmanden Jens Toldstrup var født i Assens; der er indrettet mindestuer og rejst en mindesten for ham i byen.

Politik

Ved kommunalvalget i 1925 i Assens var Socialdemokratiet størst med 664 stemmer. Herefter kom Det Konservative Folkeparti med 519 stemmer og Venstre med 438. I mange sognekommuner var Venstre størst, men også Radikale Venstre fik mange stemmer i flere sogne. I Tom‑ merup fik Indre Missions liste 131 af de afgivne 903 stemmer. Ved valget i 1966 i Assens fik Socialdemokratiet 2.540 stemmer, mens Venstre fik 1.742. I de øvrige sogne havde Venstre stadig størst opbakning de fleste steder.

Mere om politik og religion i kommunen

Uddannelse, social- og sundhedsforhold

I 1950’erne blev bygget en række centralskoler, bl.a. i Aarup, Vedtofte, Flemløse og Haarby, ligesom en del mindre skoler blev udbygget. Assens Private Realskole opførtes i 1930, og Assens Kommuneskole blev udvidet i 1952. Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg blev opført i 1959. Sygehuset i Assens blev udbygget i hhv. 1949 og 1952. Der blev bygget alderdomshjem i Assens i 1922, i Glamsbjerg og Tommerup i 1930’erne og i Aarup i 1950.

Mere om uddannelse, skole, social- og sundhedsforhold i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Assens Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970