En befolkningsvækst i middelalderen førte til, at ny jord i mindre frugtbare områder i den nordlige del nu blev inddraget til bebyggelser. Derudover opstod fiskerlejer. Den sorte død har formentlig ramt området fra midten af 1300-tallet, men førte ikke til sognenedlæggelser. Assens blev købstad i perioden; to andre vigtige lokaliteter var Søllested, der antagelig var en kongsgård, og Gamtofte med møntslagning.
Hans Madsen, præst i Svanninge, var i 1535 fanget hos grev Christoffers folk, hvor han fik oplysninger om kommende troppebevægelser. På dette kobberstik fra 1778‑79 ses mødet mellem præsten og hærføreren. Af Det Kgl. Bibliotek.
Begrænset anvendelse
Middelalderen i Assens Kommune
Hans Madsen, præst i Svanninge, var i 1535 fanget hos grev Christoffers folk, og her fik han oplysninger om kommende troppebevægelser. Det lykkedes ham at flygte og nå frem til Rantzaus lejr ved Øksnebjerg. Ifølge en beretning fik hans oplysninger af‑ gørende betydning for den efterfølgende sejr. På dette kobberstik fra 1778‑79 af Jo‑ han Martin Preisler og Erik Pauelsen ses mødet mellem præsten og hærføreren.
Tidslinje over middelalderen til nyere tid i Assens Kommune.
Administrativ inddeling
Assens Kommune bestod i middelalderen af Båg Herred undtagen Tanderup Sogn samt fire sogne i Odense Herred (Vissenbjerg, Tommerup, Brylle og Verninge), Rørup Sogn i Vends Herred og Jordløse Sogn i Sallinge Herred. Båg og Odense Herreder hørte i senmiddelalderen under hhv. Hagenskov og Odensegård Len. Vissenbjerg Sogn udgjorde et selvstændigt birk. I kirkelig henseende hørte Båg Herred under Odense Stift og udgjorde sammen med Vends Herred et regnskabsprovsti med sæde i Gamtofte indtil slutningen af 1400-tallet, hvor provsten flyttede til Assens.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Landsbyer med førmiddelalderlige endelser som -by, -løse, -um, -sted og -ing(e) ligger primært i den sydlige halvdel af kommunen, hvor bebyggelsen må have været veletableret ved middelalderens begyndelse. Derimod dominerer landsbyer med yngre endelser som -torp (-rup) og -toft(e) samt naturnavne som -bjerg den nordlige del af kommunen, hvor jorden var mindre frugtbar, og landskabet mere kuperet og skovrigt. Den nordlige del af kommunen må derfor først være blevet bebygget i middelalderen, hvor befolkningsvæksten tvang flere ud på mindre attraktive jorder.
At der var veletableret bebyggelse i de sydlige kystegne omkring færgestedet ved Assens, ses ved, at der allerede i 1000-tallet blev opført to frådstenskirker i hhv. Kærum og Flemløse. Flertallet af kommunens øvrige stenkirker er opført i 1100- og 1200-tallet. De fleste er oprindelig opført af kampesten med enkelt tilhuggede sokler og kvaderhjørner.
Granitkirken i Gamtofte er en af Fyns største landsbykirker, hvilket kan skyldes, at den var sæde for den ene af Fyens Stifts to regnskabsprovster. De fleste kirker er blevet om- og udbygget i senmiddelalderen med tårne, våbenhuse og hvælv, hvilket som regel tolkes som en reaktion på den sorte døds hærgen fra midten af 1300-tallet, der medførte øget religiøsitet og frigjorde ressourcer som følge af befolkningstilbagegang. Pesten har antagelig da også ramt området, dog blev ingen af den nuværende kommunes sogne nedlagt.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Flere steder i kommunen ses koncentrationer af detektorfund fra oldtiden og tidlig middelalder i nær tilknytning til det daværende landevejsnet, hvilket antyder, at de vejsystemer, der anvendtes i middelalderen, blev etableret allerede i yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800). Der kendes til hulveje og stenlagte veje, der kan have rødder i middelalderen, fra Dreslette, Jordløse, Skydebjerg og Hagenskov, og en af de vogne, som antagelig kørte på vejene, er der fundet dele af i Andebølle Mose.
I Helnæs Bugt mellem halvøen Helnæs og øen Illum er der registreret en pælespærring lavet af bøgepæle, der er blevet rammet ned i havbunden. Spærringen er kulstof 14-dateret til tidlig middelalder og skal utvivlsomt ses i sammenhæng med vendernes hærgen ved de syd danske kyster. Over et ca. 30 m langt forløb er der således fundet to parallelle rækker af pæle med 1,7-1,9 m’s afstand imellem de to rækker, og mellem pælene har været anbragt vandretliggende »flydere«, der har spærret indsejlingen til Helnæs Bugt.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Der er kun fundet få arkæologiske spor af middelalderens landbebyggelse i området, men ved Torup Bakkegård centralt i Torup ejerlav i Sandager Sogn er der udgravet gårde fra tidlig middelalder. Udgravningerne har vist, at gårdenes bygninger lå placeret vinkelret i forhold til hinanden, men uden dog at være sammenbyggede. Bygningerne er kulstof 14-dateret til 1000-1200-tallet, og blandt dem kan fremhæves et kraftigt, velbygget langhus med buede langvægge på 22 x 6,5 m, som har haft 143 m2 under tag, hvortil kommer gårdens øvrige bygninger.
Torupbebyggelsen lå højt i det bakkede landskab, der præger store dele af området. Længere mod øst havde landskabet siden begyndelsen af bronzealderen ligget hen som et stort ubeboet skovområde, der bortset fra en smal korridor, hvor Torup lå, adskilte store veludnyttede bygder i området. I løbet af middelalderen tog udnyttelsen af skovområdet i kommunens nordøstlige halvdel for alvor fart, og skoven måtte vige for landbruget.
I tilknytning til flere af de middelalderlige landsbyer, der lå tættest på kysten, er der fundet koncentrationer af metalgenstande, der vidner om handel og håndværk i relation til disse bebyggelser i tiden frem til ca. år 1200. Herefter blev disse aktiviteter henlagt til de fynske købstæder, herunder Assens.
Købstaden Assens er opstået omkring en naturlig havn med færgeoverfart til Sønderjylland. Byen er senest opstået omkring år 1200 og nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Her er byen med tilliggende jord sat til den forholdsvis høje værdi af 20 mark guld. Det må derfor antages, at byen allerede var købstad på den tid. De ældst kendte købstadsprivilegier fra 1514 er således blot en stadfæstelse af ældre privilegier. Sognekirken nævnes første gang i et testamente fra 1295. Kirken er Fyns næstlængste og fik sin nuværende størrelse under en udbygning i 1400-tallet. I år 1500 stiftede kong Hans et karmeliterkloster, som blev nedlagt i 1530. Byens borgere levede især af færgefart, gæsteri og handel. I hhv. 1475 og 1477 fik Assens eneret på udførsel af fynske okser til nordtyske byer.
Et andet center var Søllested, der formentlig var en kongsgård, da stedet er sat til 30 mark guld i jordebogen. Søllested nævnes første gang i 1175, da kong Valdemar den Store i forbindelse med en forsamling her har udstedt et gavebrev til Sankt Knuds Kloster i Odense. Et andet vigtigt center var Gamtofte, der antagelig figurerer som »Toftum« på mønter slået 1044-47. I 1193 omtales en kongelig dekan i Gamtofte, som senere blev sæde for et regnskabsprovsti. Borgen Hagenskov nævnes første gang i et kongebrev fra 1251 og var i 1259 fængsel for ærkebispen Jakob Erlandsen. Borgen blev i 1263 pantsat til Albrecht 1. den Store, hertug af Braunschweig, og i begyndelsen af 1300-tallet til de holstenske grever, men var formentlig så tidligt som i 1375 på kronens hænder igen. I 1396 gjorde dronning Margrete 1. Hagenskov til sæde for lensadministrationen af Båg Herred.
Kronen og gejstlighedens besiddelser dominerede det meste af den nuværende kommune med undtagelse af Orte, Kerte og Åby Sogne, hvor adelen besad over tre fjerdedele af godset. Af herregårdene har kun Barløsegård, Vedtoftegård (Brahesholm), Skovgårde og Løgismose rødder i middelalderen. Den nuværende kommune var i middelalderen kendetegnet ved store variationer i jordens bonitet, fra de fede kyst- og slettesogne i den sydlige del af kommunen til de langt mindre frugtbare skovsogne nordpå, hvor man supplerede med skovbrug, frugthaver og tørvegravning. Tovangsbrug kombineret med husdyrbrug var mest udbredt. På kysten opstod fiskerlejer ved Brunshuse og Thorøhuse. De gode muligheder gjorde, at mange kronfæstere blev selvejere omkring år 1500. I 1536 var hver sjette bonde selvejer i Båg Herred, heraf over en tredjedel i Gamtofte, Holevad, Søby og Årup Sogne. Omkring halvdelen var selvejere i Vissenbjerg Birk og Tommerup Sogn i Odense Herred.
Senmiddelalderlige lensregnskaber viser, at skatter i Hagenskov Len blev ydet i penge i højere grad end i andre fynske len med undtagelse af Tranekær, hvilket vidner om betydningen af eksporten af fødevarer til de nordtyske byer og hermed et markedsorienteret landbrug.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Slaget ved Øksnebjerg
I bakkeområdet Øksnebjerg fandt et stort slag sted d. 11. juni 1535 under Grevens Fejde 1534‑36. Forud for opgøret havde hertug Christians (senere Christian 3.) hærfører, Johan Rantzau, d. 20. marts 1535 nedslagtet 2.000‑3.000 oprørske bønder uden for Assens, mens grev Christoffers lejesoldater havde set til inde bag Assens’ bymure. Nu var der kommet forstærkninger til fra begge sider, og de grevelige styrker, opgjort til ca. 5.000 mand, havde under anførsel af grev Johan Hoya taget opstilling på Øksnebjerg. På natten før slaget førte Johan Rantzau hovedparten af sin hær på ca. 4.000 mand til Øksnebjerg, hvor de grevelige tropper, da de opdagede dette om morgenen, synes at have undervurderet fjendens antal og derfor gjorde et forhastet udfald fra deres ellers stærke vognborg på bakkerne.
Ved dette første fejlslagne angreb mistede grev Hoya så mange ryttere og skytter, at det herefter kun var et spørgsmål om timer, førend den grevelige hær var nedkæmpet. Johan Hoya selv blev taget til fange og kort efter dræbt, og Johan Rantzau lod efterfølgende sine lejesoldater hærge flere fynske byer, bl.a. Assens og Odense, som belønning. Slaget ved Øksnebjerg blev reelt den militære afgørelse på Grevens Fejde.
Videre læsning
Læs mere om historie i Assens Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Assens Kommune
- 1536-1850 i Assens Kommune
- 1850-1920 i Assens Kommune
- 1920-1970 i Assens Kommune
- 1970-2007 i Assens Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
